- Når du skriver en historie med en kvindelig hovedrolle, skal du sørge for, at hun enten bliver gift til sidst … eller at hun dør. Ellers sælger det ikke, formanede den mandlige forlægger i år 1868.

Det tænkte den unge forfatterinde Josephine March så lidt over i 'Little Women'. Det samme gør instruktøren bag filmen, Greta Gerwig.

Hun er udmærket klar over, at den gammeldags romantiske tilgang til kvinders skæbne også kan sælge bøger og film i år 2020. Den har en eviggrøn charme. Men den skal den ondelyneme også udfordres. Og det bliver den.

Mere end 'bare' en kvindesagsfilm

Gerwig tager forfatteren Louisa May Alcotts klassiske roman fra 1868, der handler om fire søstres skæbne, men sørger for at fylde den grundigt ud med det, som forlæggeren fra 1868 ikke gad at spilde sine læseres tid med – hovedpersonernes moralske overvejelser.

Gerwig forstærker ganske enkelt de temaer, der allerede ligger i Alcotts roman. Hunkønsmenneskers vej fra små kvinder til store piger og alle de overvejelser, drømme, håb, planer og udfordringer, der ligger i den rejse.

De fire March-søstre, Meg, Jo, Amy og Beth, strutter af latter og livslyst i deres landhus i Massachusetts i 1860'erne. De drømmer hver især om en kunstnerisk karriere. Meg vil være skuespiller, Jo vil være forfatter, Amy vil være kunstmaler, og Beth vil være pianist.

Men de ved samtidig også, at en kvinde ikke uden videre går ud i verden anno 1868 og tjener til sin egen dag og vej.

- Gå du bare over og mal lidt på dit lille maleri, som søstrenes rige tante siger til Amy. Lige efter, at tanten har holdt endnu et foredrag om, hvor vigtigt det er at gifte sig til en formue.

Beskeden er ikke til at tage fejl af: Det der kunstmaleri er jo bare en ungpigesyssel. Det eneste, en kvinde skal koncentrere sig om, er at blive godt gift.

Aha, 'Little Women' er en kvindesagsfilm! Ja, det er den vel. Men det er også en kedeligt gammeldags tilgang til filmens tema. De fire søstre, især Jo, drømmer om at gøre karriere på egen hånd. De vil vise, at kvinder også bliver defineret af "talent og evner – ikke kun af deres kærlighed", som Jo siger.

Og det er filmens tema. En drøm om at udtrykke sig på egne vilkår.

Og det, Greta Gerwig folder så rigt og smukt ud i 'Little Women', er at både historier om kvinder, der bliver gift eller dør i enden, og beretninger om kvinders moralske overvejelser kan have en rigdom.

Og når man får begge dele i en velorkestreret pakke, kan det endda blive til en af de slags oplevelser, hvor stærke hovedpersoner er så rige på detaljer og nuancer, at de føles som rigtige mennesker.

En rastløs feminin energi

Der er ikke meget i 'Little Women', der ikke er blevet fortalt andre steder. Men Gerwigs filmudgave af 'Little Women', der er blevet filmatiseret flere gange tidligere, strutter ligeså meget af lattermild livslyst som de fire søstre.

Filmens kvindekamp ligger i søstrenes insisteren på at leve livet. Og 36-årige Gerwig giver filmen de kvaliteter, som hun selv har vist som skuespiller i film som 'Greenberg' og 'Frances Ha'. En rastløs, feminin energi.

'Little Women' virker mere til at være instrueret af en moden pige end af en veletableret kvinde. Hun springer frem og tilbage i tid – fra romance til sjælesorg, fra idéer til drømme, imens hun maler et bredere og bredere billede af familien March og den rige nabodreng, Laurie, der forelsker sig i Jo og Amy.

I midten af filmen, og i rollen som Jo, huserer Saoirse Ronan, der har alle evner til at blive en af sin generations helt store skuespillere.

Ingen følelse er enkel eller endimensionel, når hun præsenterer den.

Og omkring sig har hun et stabilt, velfunderet hold med Florence Pugh, Emma Watson og Eliza Scanlen som søstrene, Timothy Chalamet som Laurie, Laura Dern som mor, Meryl Streep som tante og franske Louis Garrell i en lille rolle, der kunne være druknet og blevet til ingenting, men som han i stedet folder ud til et mindeværdigt menneske som litteraturprofessor.

Ved første øjekast ligner 'Little Women' endnu en romantisk filmatisering med kjoleklædte kvinder, der er spændt ud mellem romantisk flirteri og småvrissen feminisme.

Men dens begejstring for livets storslåede muligheder er stærkt smittende.

"Et ægteskab handler også om økonomi", som Amy konstaterer.