6 stjerner! Årets mest hypede film ryster anmelder

'Joker' forsøger ikke at være en god biografoplevelse. Den vil være en virkelig rå og grum mavepuster, siger anmelder.

- Den forsøger ikke at være en god biografoplevelse. Du skal være rystet, når du forlader biografen. Det skal gøre ondt. Det er ikke underholdning, det her. Det er sgu kunst, skriver Per Juul Carlsen. (© © 2018 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved)

Det mest imponerende ved 'Joker' er ikke, at den vender grundigt op og ned på de superhelte, der har sat sig på biografspilletiden i de seneste år.

Det er heller ikke, at 'Joker' rammer stilen fra de udødelige filmklassikere 'Taxi Driver' og 'King of Comedy' så rent.

Eller at instruktøren Todd Phillips hopper i en helt ny retning ovenpå succes med hårdkogte komedier som 'Tømmermænd i Vegas' og 'Tømmermænd i Thailand'.

Det mest imponerende – og der er rigtig meget at være imponeret over i 'Joker' – er heller ikke, at filmen har modet til at bytte rundt på rollerne i Batmans klassiske helteunivers, hvor den kappeklædte korsfarer og politiet samarbejder om at rydde op i byens menneskelige affald, skurkene og banditterne, der som en anden råddenskab forpester tilværelsen for almindelige og ordentlige mennesker.

Samfundets udstødte gør oprør i 'Joker'

I stedet er det de almindelige - dem, der nedgør de syge og udstødte, taberne og tosserne - der er skurkene i 'Joker'.

Det er tv-værten, der gør nar af en stakkels mand, som så gerne vil være tv-kendis – eller bare være noget.

Det er de tre unge yuppier, der generer en ung kvinde og gennemprygler en stakkel i et undergrundstog.

Og det er rigmanden, der stiller op til borgmester i den dystre metropol Gotham City og nedgør byens laveste klasser i et tv-interview.

Dermed hopper 'Joker' direkte ind i år 2019, selvom den foregår i fattig-80’erne og sparker tidens debat om social ulighed og den rigeste ene procent i bollerne.

De fattige gør oprør i 'Joker'. De er indestængt vrede over de rige, der udsuger og tramper nedad.

Hovedrolleindehaveren Joaquin Phoenix er tidligere blevet Oscar-nomineret for sine roller i 'Gladiator', 'Walk the Line' og 'The Master'. (© Pressebillede: Warner Bros. Entertainment Inc)

Det er ikke bare et filmisk udtryk og en del af historien.

Vreden er et grundlæggende element i Todd Phillips og Scott Silvers manuskript.

Sjældent har Gotham City været så meget lig med New York og kritikken af et socialt ubalanceret USA været så håndgribelig.

Det mest imponerende ved 'Joker' er heller ikke, at den nusser og pusser så lidt om sit publikum.

Den forsøger ikke at være en god biografoplevelse. Den vil være en virkelig rå og grum mavepuster af en film.

Du skal være rystet, når du forlader biografen. Det skal gøre ondt.

Det er ikke underholdning, det her. Det er sgu kunst.

'Joker' vandt jo den fine Guldløve på verdens ældste filmfestival, den i Venedig, hvor de ser det som deres fineste opgave at forsvare filmkunsten.

Det mest imponerende ved 'Joker' er heller ikke Joaquin Phoenix' præstation som staklen Arthur Fleck, der bor hjemme hos sin mor, og som forsøger at tjene til dagen og gyden ved at optræde som klovn.

Og som lider af en sjælden psykisk lidelse, der får ham til at bryde ud i ukontrollable latteranfald, som regel på upassende tidspunkter.

Jokeren er menneskelig

Phoenix tøffer, skranter, sjosker, vælter, ramler, skvatter og bumler sig afsted som Arthur, der går fra den ene ydmygelse til den næste og må kæmpe med, at hans mor kalder ham lige præcis det, han ikke er: 'Happy'.

Joaquin Phoenix er intet mindre end imponerende i 'Joker', siger filmanmelder Per Juul Carlsen. (© Pressebillede: Warner Bros. Entertainment Inc)

Der er en afgrund af ydmygelse, når Phoenix sidder foran sit spejl og forsøger at lægge den rette klovnemakeup eller hive i sine mundvige, så hans fortabte ansigtsudtryk ligner et smil.

Det er intet mindre end imponerende, men det mest imponerende ved 'Joker' er den måde, den gør den sygeste og mest afstumpede af alle superhelteverdenens superskurke til et menneske, man kan se for sig, når man går ned ad en gade.

Jokeren, Batmans karismatiske ærkeskurk, har altid været en syg sjæl, en brutal og ond skurk, der hurtigst muligt skulle uskadeliggøres og smides bag tremmer igen.

I 'Joker' er han mere menneskelig end systemet, samfundet og alt det normale.

Todd Phillips er mere eller mindre ligeglad med, hvad Jokeren kan finde på af ulykker.

Både i filmen og de år, der følger efter, hvor han i tusinder af historier skal kæmpe mod Batman i Gotham.

Phillips ser kun mennesket.

Det er virkelig imponerende godt set.