6 stjerner til ny Trine Dyrholm-film: Provokerende, berusende og helt fantastisk!

'Dronningen' er en film uden manual, der giver publikum plads til selv at tolke på handlingen.

- Manualen i filmen findes ikke. Den fortæller bare en vild historie om en kvinde, der gør noget, som man da overhovedet ikke må – og så kan vi andre gå på opdagelse i den og finde på forklaringer, skriver Per Juul Carlsen. (© Rolf Konow/Nordisk Film)

Du er vant til, at en film fortæller dig, hvad du skal føle, hvornår du skal føle det, hvem du skal holde med, hvem du skal blive frastødt af, og hvilken morale du skal slæbe videre med dig i livet.

Der står altid et klaver og et strygeorkester klar til at gøre dig opmærksom på, når du skal være rørt til tårer midt i en film.

Vi er så vant til at få fortalt historier i film og serier, at vi så godt som aldrig er i tvivl om noget.

Sådan hænger tingene selvfølgelig overhovedet ikke det mindste sammen ude i den virkelige verden.

Enhver, der har oplevet et kæresteforhold, et venskab eller et forhold til et familiemedlem gå i stykker, ved også, at helte, skurke og moraler ikke er nemme at udpege.

De fleste af os ved godt, at vi ikke er helte, at vi ikke altid handler rigtigt, og at vi bestemt ikke altid ved, hvorfor vi gør, som vi gør.

Alligevel bilder de fleste historiefortællere os ind, at livet har en manual.

Det gør alt så dejligt nemt.

Ingen klare svar

Men hvad nu, hvis den manual bliver skyllet ud i lokummet?

Hvad nu, hvis en kvinde på 45-50 år har en affære med sin omtrent 30 år yngre papsøn?

Det er naturligvis ikke moralsk korrekt, men papsønnen protesterer ikke.

Hvorfor tager hun det valg, der med den største selvfølgelighed kan smadre hendes familie?

Og hvordan hænger det sammen med, at kvinden, der er advokat, til daglig forsvarer børn og unge mod voksnes overgreb?

Har det noget at gøre med, at hendes mand, drengens far, er en kedelig starut, endda svensker?

Anne spilles af Trine Dyrholm, mens Peter, Annes mand, spilles af Magnus Krepper. (© Rolf Konow/Nordisk Film)

Er hun nået til et punkt i sin tilsyneladende perfekte, veltilrettelagt tilværelse, hvor hun trænger til et eventyr?

Ligger der en forklaring i, at den fine advokat med lækker villa, flot mand og søde børn er vokset op i samfundets laveste lag?

Eller har hun en flig af en psykisk ustabilitet?

Der er ingen klare svar på de spørgsmål i May el-Toukhys modige film 'Dronningen'.

Manualen findes ikke. Den fortæller bare en vild historie om en kvinde, der gør noget, som man da overhovedet ikke må – og så kan vi andre gå på opdagelse i den og finde på forklaringer.

Dyrholm styrer filmen hjem

'Dronningen' er ikke den første film i verden, der dropper manualen.

Den franske instruktør Robert Bresson insisterede eksempelvis på at skære helt ind til knoglen af en historie og lade hver enkelt seer bidrage med kødet.

Men i en tid, hvor især amerikanske film og serier trækker os rundt i ørene hele tiden, virker 'Dronningen' vildt udfordrende.

Endda berusende angstprovokerende.

Vi er ikke vant til at mene noget på egen hånd.

Hvad skal vi så mene om en tilsyneladende rationel, pæn, veluddannet og respektabel kvinde – endda en mor – der overskrider alle grænser for rationel og respektabel opførsel?

- I 'Dronningen' ligger selvfølgelig også et ønske om at udvide paletten for kvinderoller på film – i stedet for at præsentere endnu en af de snusfornuftige og bundsolide mødre, filmhistorien i forvejen er så rig på, skriver Per Juul Carlsen. (© Rolf Konow/Nordisk Film)

I 'Dronningen' ligger selvfølgelig også et ønske om at udvide paletten for kvinderoller på film – i stedet for at præsentere endnu en af de snusfornuftige og bundsolide mødre, filmhistorien i forvejen er så rig på.

Og advokaten Anne, der bliver spillet af Trine Dyrholm, er virkelig en særpræget oplevelse, et blankt stykke papir med en stor smudsplet på midten.

Der er masser af plads til at læse motivation og drivkraft ind i hende.

En manglede manual kan naturligvis ikke løfte en film på egen hånd.

Der skal mere til, og det er især i detaljerne, at 'Dronningen' opbygger et dejligt mangfoldigt og komplekst net af små forskydninger mellem mennesker.

Trine Dyrholm styrer filmen hjem fra sit centrum som gåden Anne, men hun er hele tiden i udveksling med filmholdet omkring sig.

Lige fra de små biroller, der føjer nye sider til hende, til fotografen Jasper Spannings sensuelle billeder af nænsomme berøringer og komponisten Jonas Ekstrands anelsesfulde, minimalistiske musik.

Der er et mylder af liv og indtryk i 'Dronningen'. Brug det og gør det til din egen film.

Det er en fantastisk fornemmelse. Og lad os så håbe, at det er begyndelsen på en bølge af manualløse film…

(© Nordisk Film)