Ålen efter debat om omstridt sexscene: Skuespillere skal presses

Ekstreme film kræver ekstreme situationer, siger filmproducent Peter Aalbæk Jensen i en kommentar til debatten om den kontroversielle voldtægtsscene i filmen 'Sidste tango i Paris'.

Vi skal presse os selv og hinanden til at komme langt ud over anstændighedens grænser. Ellers skaber vi ikke kunst, siger filmproducent Peter Aalbæk til P1 Morgen. (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

Skuespillere skal bruge sig selv mere eller mindre grænseløst i deres arbejde.

Det mener filmproducer Peter Aalbæk, der i P1 Morgen kommenterer på debatten om de grænseoverskridende situationer, skuespillere til tider udsættes for i deres arbejde.

- Vi skal presse os selv og hinanden til at komme langt ud over ret og rimelighed og anstændighedens grænser. Ellers skaber vi ikke kunst, siger han.

- Det er jo uhyrligheder, vi har udsat folk for, siger Aalbæk Jensen om de film, han har produceret med instruktøren Lars von Trier.

Bertolucci fortalte ikke om voldtægtsscene

Spørgsmålet om skuespilleres vilkår er blevet rejst i forbindelse med et interview med den italienske filminstruktør Bernardo Bertolucci, som for nylig begyndte at cirkulere på internettet.

I interviewet fra 2013 fortæller den i dag 76-årige Bertolucci om en af filmhistoriens berømte voldtægtsscener. I filmen ’Sidste Tango i Paris’ fra 1972 voldtager en midaldrende enkemand spillet af Marlon Brando en ung kvinde. Hun blev spillet af den dengang 19-årige franske skuespiller Maria Schneider.

Men Schneider var ikke blevet informeret om voldtægtsscenen, og selvom der var tale om en simuleret voldtægt, oplevede skuespilleren det som et overgreb.

Selv siger Bertolucci i interviewet, der ligger på Youtube:

- Jeg fortalte hende ikke, hvad der skulle ske. For jeg ville have hendes reaktion som pige, ikke som skuespiller.

'Det ligger i filmens væsen'

- For at opnå noget, må man kunne føle sig fuldstændigt fri, siger Bertolucci. Han aftalte overgrebet med Marlon Brando, men gav ikke Maria Schneider besked, før umiddelbart inden scenen skulle optages.

Noget, der ifølge Peter Aalbæk ikke er ualmindeligt, når man laver film.

- Det ligger i filmens væsen. Det ligger i de vilkår, vi alle arbejder under i den branche. På mange film er kameraet 10 centimeter fra skuespillerens øje og skal filme en reaktion. Og der bruger vi det mange gange skruppelløst, at det er en uforberedt skuespiller, der bliver udsat for et eller andet, siger han til P1 Morgen.

Han minder dog om, at voldtægtsscenen i 'Sidste nat i Paris' ikke var en reel voldtægt, som nogle måske kan få opfattelsen af.

Historien har ikke desto mindre skabt voldsom debat og har fået flere amerikanske skuespillere til at tage afstand fra Bertolucci. Og nu står flere danske skuespillere også frem og fortæller om lignende krænkende oplevelser i filmbranchen herhjemme.

Bange for at blive skammet ud

En af dem er skuespilleren Dorte Rømer. Hun fortæller til P1 Morgen, hvordan hun følte sig presset til at medvirke i en for hende grænseoverskridende scene, som en instruktør ikke havde forberedt hende på.

Dorte Rømer var blevet castet til en rolle, hvor hun skulle stå ud af en seng og iføre sig et stykke tøj. Man skulle kun se hendes nøgne ryg. Men da hun dukkede op på settet, fik hun at vide, at hun skulle medvirke i en sexscene og med blottet køn sidde overskrævs på en ligeledes nøgen mandlig skuespiller.

- Hvis jeg går, er jeg en besværlig skuespiller, siger Dorte Rømer om sine overvejelser, da hun fik besked om sexscenen.

- Jeg bliver hængt ud. Jeg bliver skammet ud, siger hun med henvisning til hele det filmhold, som stod og ventede på hende og alle de penge, en filmproduktion koster.

- Jeg var i chok bagefter, lyder det fra Rømer.

Svært at sige nej

Derfor gør historien om voldtægtsscenen, som den 19-årige Maria Schneider ikke var blevet informeret om, også Dorte Rømer vred.

- Det var da pudsigt, at det var en kvinde, det skulle gå ud over.

- Det er jo den der enorme ydmygelse – at for at opfylde en kreativ drøm for en stor instruktør, så er Maria Schneider bare et middel, siger hun.

Også skuespiller Troels Lyby har været udsat for at føle sig presset og få overskredet sine grænser under en filmoptagelse.

- Man står tit i en situation, hvor dagsprogammerne er mere og mere pressede, siger han.

Han sammenligner det at være på en filmproduktion med det at være på et skib – alle må bidrage til at få løst de problemer eller udfordringer, som måtte opstå undervejs.

- Og det kan være svært at sige nej, for man vil gerne være med til at løse problemerne. Som skuespillere er vi uddannede til at sige ja. For det er det, kernen i vores kreativitet består af. Og den mentalitet bløder over i hele arbejdsmoralen, lyder det fra skuespilleren.

Ekstreme film kræver ekstreme situationer

Ifølge begge skuespillere ligger ansvaret hos såvel instruktør og producent som hos skuespilleren selv.

- Det lyder som en utjekket instruktør og producent, siger Lyby om Dorte Rømers oplevelse.

- Det er deres pligt at drage omsorg for skuespilleren.

Han tilføjer:

- Det er bare en broget branche, vi lever i. Og der skal vi selv opbygge eller anden form for integritet.

For Peter Aalbæk Jensen er det en "tåspidsgang", der kræver et stærkt tillidsforhold mellem instruktør og skuespiller.

Han understreger, at det ikke er i hans eller en given films interesse at overskride en fundamental grænse hos en skuespiller. Det vil ikke skabe god kunst, siger han.

Men han fastholder, at "ekstreme film kræver ekstreme situationer".

- Det er ikke sådan, at målet helliger midlet. Men det vil aldrig blive en branche, hvor man ikke dybest set bliver presset langt udover, hvad ret og rimeligt er.

FacebookTwitter