Årets mest hypede film er en krøllet action-basker: 'Ligner en avanceret fysiktime'

Christopher Nolans længe ventede 'Tenet' bliver i sidste ende for kølig og teknisk.

Der er en smuk tanke nedenunder Christopher Nolans science fiction-spionfilm, 'Tenet'.

På sin vis er det den tanke, hele filmen bygger på, men den får kun lov til at stikke næsen frem og udstøde ét lille pip et enkelt sted. Så er den væk igen. Det er en idé fuld af følelser, et sværmende mylder af sorg, uro, vrede, desperation, håb og varme – skabt fra et sted ude i fremtiden.

Alligevel bliver tanken pakket væk for at give plads til et køligt og teknisk koncept.

Det vil være ufint at afsløre hvad den smukke tanke går ud på, når nu Nolan har anstrengt sig så meget for at holde filmens handling hemmelig. Lad os bare slå fast, at den har noget at gøre med jordklodens tilstand.

Det er samme slags varme tanke, der var udgangspunkt for et par af Christopher Nolans bedste film, som gennembruddet 'Memento', hvor en mand uden korttidshukommelsen forsøger af finde sin kones morder.

Eller 'Interstellar', hvor en astronaut kæmper sig gennem tid, rum og univers for at gense sin datter. Eller 'Dunkirk', hvor et folk i fællesskab fremviser et stort heltemod, da det virkelig gælder.

John David Washington (tv) spiller hovedrollen som den unavngivne agent. Her ses han sammen med Robert Pattinson, der også spiller en større rolle i filmen. (© Warner Bros. Pictures)

Sært kølig - uden liderligheder og laster

Til gengæld kan Nolan blive en sært kølig filmmager, der bliver så opslugt af sit filosofiske koncept, at han glemmer, at han egentlig fortæller om mennesker i krise, som i 'Inception' - og 'Tenet'.

Med udgangspunkt i en smuk og virkelig foruroligende og gribende tanke skaber Nolan en syret idé om tid, som han så bruger til at fortælle noget, der mest er konstrueret som en rebus eller en tryllekunst, og som i store passager ligner en James Bond-film, bare uden liderligheder og laster.

Vores navnløse hovedperson, spillet af John David Washington, er en knastør agent. Vi ved, at han ikke rører Martini, men helst drikker danskvand. Og at han gerne ofrer sig for at redde verden. Så ved vi ikke meget mere om ham.

Heller ikke om han er udstyret med en kønsdrift.

Anmelderne har været delte på Christopher Nolans sidste film. På grund af coronavirus er den en af de få store blockbusters, der rammer biograferne i år, og efter flere udskydelser er den længe ventet. (© (C) SF Film/Warner Bros. Pictures)

Sagt på en anden måde tager Nolan en virkelig omstændelig omvej for at udvaske følelserne og dyrke teknikken. Den tilgang ville have fået et ordentligt rap over nallerne på enhver filmskole. Men Nolan er en filmmager, der har vist en helt usædvanlig evne til at trække et stort og ungdommeligt blockbusterpublikum i biografen med stort anlagte teser og filosofier.

Han er så teknisk fabelagtig en filmmager, at han kan bære en virkelig krøllet actionbasker hjem med et arsenal af finurlige filmfinter.

For mange konstruktioner

Men i 'Tenet's leg med agentgenren bliver røgsløret så tykt, at det er svært overhovedet at se noget bagved.

Hvis ikke Nolan havde kastet sin smukke tanke ind i ligningen hen mod slutningen, og hvis ikke filmen havde indeholdt en skematisk romance mellem en smuk, velklædt mand og en smuk og meget velklædt kvinde, ville 'Tenet' havde lignet en kostbar opgaveformulering i en avanceret fysiktime.

Der er bestemt flere fabelagtige actionsekvenser. Flere af dem er skøn finurlig gymnastik for hjernen. Og Nolan har så absolut skabt en spændende opfattelse af begrebet tid.

29-årige Elizabeth Debicki har en af de større roller i 'Tenet'. Den australske skuespillerinde er også lige blevet castet som Diana i Netflix-serien 'The Crown'. (© SF Film/Warner Bros. Pictures)

Men så er der alle konstruktionerne og mellemregningerne, især dem der vimser rundt omkring den indiske våbenhandler Priya, den russiske milliardær Sator og et meget lidt tilstedeværende britisk efterretningsvæsen, der mærkeligt nok doserer informationerne til vores navnløse helt så sparsomt, at han mest ligner en hovedperson i et gådefuldt computerspil. I den virkelige verden havde han utvivlsomt haft en solid Bond-agtig diskussion med sin chef.

Men 'Tenet', der i øvrigt betyder maksime eller grundsætning på dansk, er selvfølgelig ikke den virkelige verden. Det er Nolans verden. Den er skabt til udforskning af at et nysgerrigt publikum – og den er en fryd at udforske med alle sanser.

Men mere end før hos Christopher Nolan er det svært at se, at der er noget at finde derinde, når rebussen er sat i system og røgsløret pustet væk.

Der mangler mere end bare en henkastet, smuk tanke.

(Foto: Alon Amir © Image supplied by Capital Pictures)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter