Alice i Erotikeventyrland

'Fifty Shades of Grey' ligner et tiltrængt opgør med kristen sexangst - indtil slutningen.

I halvanden time ligner ’Fifty Shades of Grey’ langtfra den fornærmelse mod filmkunsten, menneskeheden, eller kvindefrigørelsen, den er blevet udråbt til. Faktisk er den godt på vej til at være en af de mest interessante og udfordrende mainstreamfilm meget længe.

Den åbner fælt med klodset ugebladsromantik og fjollede scener. Og slutningen er så oplagt et oplæg til en opfølger, at den slet ikke er en slutning.

Men midt i filmen sker der noget. Da ligner ’Fifty Shades of Grey’ et opgør med selve den kultur, der har skabt den. E. L. James’ bogsucces ’Fifty Shades of Grey’ er opstået som en udløber af Stephanie Meyers populære ’Twilight’-serie. Den 51-årige britiske forfatter skrev oprindeligt ’Fifty Shades of Grey’ som et stykke fanfiktion, inspireret af og med udgangspunkt i ’Twilight’.

Og pludselig var E. L. James roman selv en stormende succes.

Piske, håndjern, reb og andet spøg & skæmt

Det forbavsende ved filmversionen er at den længe gør op med den kristne sexforskrækkelse, der gennemsyrer ’Twilight’, hvor piger da ikke sex før ægteskabet.

Anastasia Steele er en helt almindelig jomfruelig pige, der aldrig har turdet kaste sig ud i noget, men da den succesrige forretningsmand Christian Grey bliver betaget af hende, og opfordrer hende til en omgang sadomasochisme, sker der noget med Anastasia.

Ikke alene åbner Grey hende med almindelig hyggelig og følsom sex, hun bliver også interesseret i den verden, han gemmer i sit ’legerum’, som han kalder det, fyldt med piske, håndjern, reb og andet spøg & skæmt.

Alice i Erotikeventyrland

Så langt ligner ’Fifty Shades of Grey’ en Alice i Erotikeventyrland, hvor frk Almindelig drømmer sig væk fra sit arbejde i den amerikanske udgave af Jem & Fix. Man kan nemt opfatte historien som en fantasi, der opstår mens hun sætter prismærker på bøtter med trælak, om en sexet rigmand, der henter hende i helikopter og udfylder hendes inderste drifter.

I hvert fald foregår alt i ’Fifty Shades of Grey’ i en underlig pseudoverden med dagdrømmelogik.

Hvorfor dæwlen vælger den superattraktive ungkarl Grey at falde for frk. Almindelig? Og hvornår passer den travle mand iøvrigt det travle arbejde, der har gjort ham så succesrig?

Den almindelige pige, der endelig frigør sig selv

Med det udgangspunkt er ’Fifty Shades of Grey’ en fortælling om den almindelige pige, der slipper sin pæne religiøse opdragelse og endelig frigør sig selv. Der er absolut ingen tvang eller undertrykkelse i Greys sadomasochisme. Han tilbyder endda en kontrakt mellem de to, så rammerne for sadomachismen er trygge.

Og det står meget hurtigt klart, at det er frk Almindelig, der styrer grænserne for forholdet mellem de to – selvom hun går med på at blive bundet og få pisk i den bare.

Det er heller ikke svært at opfatte instruktør Sam Taylor-Johnsons filmversion som en erotisk film, der gør det, pornobranchen altid er blevet opfordret til, at fortælle om mennesket bag kvinderne under de liderlige mænd. På intet tidspunkt ser vi sadisten Grey vise seksuel nydelse. Frk Almindelig derimod, vrider sig så det tydeligvis er en fryd.

Bemærk i øvrigt at Dakota Johnson, der spiller Anastasia, hverken er barberet på benene eller mellem dem og at hendes bryster og balder hænger helt naturligt.

Mere selvsikker for hvert sekund filmen skrider frem

Langt hen af vejen ligner ’Fifty Shades of Grey’ en opfordring til kvinder om at smide moralen og hæmningerne og gå på seksuelt eventyr. For Anastasia er det åbenlyst en frigørelsesproces, der gør hende mere selvsikker for hvert sekund filmen skrider frem.

Desværre trækker Sam Taylor-Johnson, der i øvrigt er en kvinde, moral-kortet i den sidste halve time, og vender spejlet mod Grey. Dermed hopper filmen tilbage til start, tilbage til undertrykkelsen, tilbage til idéen om at man har psykiske problemer, hvis man tør kaste sig ud i sexeventyret.

Psykologien hentet fra en pæn ugebladsnovelle

Pludselig fordufter de smukke sensuelle billeder af to mennesker, der føler sig frem, som med trygge rammer og fælles forståelse udvider deres verden og lærer sig selv at kende.

Pludselig bliver det tydeligt at psykologien i ’Fifty Shades of Grey’ er hentet fra en pæn ugebladsnovelle og at det eneste originale træk filmen overhovedet har, er dens brug af S/M som metafor for ukendt land.

Forhåbentlig viser E. L. James og Sam Taylor-Johnson mere mod i de kommende film.

'Fifty Shades of Grey' får dansk premiere den 12. februar

Facebook
Twitter