Amerikanerne er vilde med Kim Bodnia i Jon Stewart film

Jon Stewarts første film ’Rosewater’ havde premiere i amerikanske biografer fredag. Flertallet af anmelderne er lunkne over for filmen - men til gengæld er de begejstrede for danske Kim Bodnias rolle.

Kim Bodnia får ros af amerikanske anmeldere får sin skuespilspræstation, som den brutale forhørsleder 'Rosewater', i filmen af samme navn. (© Youtube filmtrailer)

De fleste kender amerikaneren Jon Stewart som tv-værten på det populære politisk satire program 'The Daily Show', der sendes på den amerikanske tv-kanal Comedy Central.Men den berømte vært kan nu også kalde sig filminstruktør med debutfilmen 'Rosewater', som er lavet ud fra bogen 'Then They Came for Me: A Family's Story of Love, Captivity, and Survival', journalisten Maziar Baharis erindringer om hans tilfangetagelse af den iranske regering i 2009.Filmen havde Amerikansk premiere fredag og roses af mange af landets anmeldere, og her fremhæves den danske skuespiller Kim Bodnia flere gange for sin præstation, som den brutale forhørsleder Rosewater.

Det bedste arbejde foregår i fængsletIfølge The New York Times' anmelder Manohla Dargis er det især fængselscenerne, der begrejstrer og heri også den danske skuespiller Kim Bodnia, der spiller forhørslederen 'Rosewater', som har fået navnet af Bahari på grund af lugten af hans parfume.- Det er i Evin-fængslet, at Mr. Stewart gør sit bedste arbejde, især i scenerne mellem Maziar og manden, som giver filmen sin kvalmende, sygelige mening, vagten (en fremragende Kim Bodnia), hvis rosenvandsparfume ikke kan skjule stanken, der kommer fra hans krop, skriver Dargis.Dog mener Dargis, at Stewarts valg sommetider kan kompromittere filmens autencitet. Her nævnes bl.a. at de iranske karakterer taler engelsk og valget af Gael García Bernal, der er en velkendt Mexicansk skuespiller, som den ellers iransk-canadiske Bahari.

Et godt tempo og ren opfindsomhedMichael Phillips fra Chicago Tribune roser filmen for at have et godt tempo og for mange elementer af ren opfindsomheder.- Selv med sine begrænsninger, så virker filmen. Stewart har seriøst, skarpt dramatisk talent bag kameraet og derudover også (stort chok) humoristisk sans, skriver han.Ifølge ham var det en god beslutning fra Stewarts side at bruge meget af filmen på scenerne i fængslet, og han er, ligesom Dargis, glad for Bodnia, hvis skuespilspræstation han kalder fremragende.Et stykke vigtig historiefortællingAnmelderen Michael O'Sullivan fra The Washington Post kalder 'Rosewater' et imponerende og vigtigt stykke historiefortælling.Han stemmer også i koret af Bodnia-fans, og ifølge ham hentyder instruktøren ved at caste en mexicansk og dansk skuespiller som de centrale roller til, at pressefrihedsproblematikken, filmen tager op, ikke kun eksisterer i Iran.- Jon Stewart, Comedy Central-værten, udfører et imponerende stykke arbejde med at balancere historiens tonemæssige skift, ved til en vis grad at holde det melodramatiske i skak og på samme tid modulere filmens surrealistiske humor, skriver han.Ikke nok budskabTodd McCarthy fra The Hollywood Reporter er dog ikke synderligt imponeret af Stewarts instruktørdebut. Han mener ikke, at der er kød nok på filmens budskab.Derudover synes han hverken, de politiske eller personlige pointer er specielt dybe eller lærerige.Han tilføjer, at 'Rosewater' nok vil få masser af omtale på grund af dens verdensberømte instruktør og ikke grundet synderligt høj kvalitet.- Hvis den samme film var blevet lavet af en ukendt instruktør, ville den forsvinde i natten med kun sparsom omtale, skriver han.Det er endnu ikke klart, om filmen får premiere i de danske biografer.

Facebook
Twitter