ANMELDELSE Besatte Roger Moores familie virkelig Spanien for 500 år siden?

To engelske komikere, som på sin vis er den britiske pendant til Casper Christensens og Frank Hvam, er tilbage i fineste form i ’The Trip to Spain’.

Per Juul Carlsen sammenligner Rob og Steve med Casper Christensens og Frank Hvam.

Kom og hils på et par af mine rigtig gode venner, Rob og Steve. Jeg er ikke sikker på, at de også opfatter mig som en af deres venner, men skidt. Det gør ikke noget.

Jeg har været deres rigtig gode ven siden deres tv-serie og film, ’The Trip’, fra 2010, hvori de kørte rundt i Nordengland, spiste lækker mad på pittoreske restauranter i smukke landskaber, altimens de kommenterede på maden og på alt og alle og hyggede sig med fantastisk morsomme parodier på bl.a. Sean Connery og Michael Caine.

'The Trip to Spain'

Instruktør: Michael Winterbottom

Medvirkende: Rob Brydon, Steve Coogan

Premiere: 31. august

Siden blevet venskabet styrket i ’The Trip to Italy’, hvor Steve og Rob fortsatte med at køre rundt og spise lækker mad i smukke landskaber og imiterer kendisser, denne gang bare i Italien

Ingen fangede joken

Jeg forsøgte at få min kone og mine børn til at forstå, hvorfor Rob og Steve er så sjove. Uden held, måske fordi at par oldinge som Michael Caine og Sean Connery ikke eksisterer i mine børns bevidsthed, og derfor er selv en skidesjov parodi ikke sjov, måske fordi to midaldrende mænd, der sidder og drikker fin vin og skvaldrer løs, ikke siger kvinder noget.

Jeg forsøgte også at få mine børn til at grine af Brydons særlige komiske figur, Small man in a box, hvor han klemmer luften så meget sammen i halsen, at han faktisk lyder som en lille mand, der taler fra en lille æske. Og jeg forsøgte at forklare, at sure Steve Coogan, måske af misundelse, synes at Den lille mand i æsken er et latterligt påhit. Og at det er sjovt. Men ingen fangede joken.

Midtvejskrisesarkasme

Skidt, jeg kan sagtens nyde at være alene sammen med mine venner, Steve og Rob. Måske er det fordi, vi har samme alder, ca. 50. Ligesom jeg kæmper de med deres funktion som mand her i den moderne verden.

Rob har fået børn i en sen alder og nyder at være kernefamiliefar. Han ringer hjem og småsludrer med kone og børn. Til gengæld har Steve, der er blevet skilt, store børn.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

Han forsøger ihærdigt at få gang i et nyt forhold, men det virker ikke. Han blærer sig til højre og venstre med sine succeser, bl.a. med filmhittet ’Philomena’, men han scorer ikke nogen. Steve er grundbitter. Han syder af midtvejskrisesarkasme.

Griner af velvalgte jokes

Jeg siger ikke noget, når jeg er sammen med Rob og Steve. Jeg sidder bare og lytter og griner.

Engang imellem forsøger jeg at række hånden op og spørge om vi ikke skal have mere at vide om den lækre mad, de spiser, noget info om egnsretter, nogle fif om tilberedning, i stedet for at par klip fra køkkenet og deres gumlen og smasken henover jokes. Velvalgte jokes, men alligevel.

Jeg forsøger også at spørge, om ikke de skal sætte lidt mere på spil, om ikke de kan skrive lidt mere historie ind i serierne – om ikke de kan sætte deres manderoller lidt mere på spil, i stedet for at køre videre med det samme udgangspunkt i tredje tv-serie, ’The Trip to Spain’, der ligesom forgængerne er klippet fra en BBC-serie ned til en biograffilm.

Britisk pendant til 'Klovn'

På sin vis er ’The Trip’ en britisk pendant til Casper Christensens og Frank Hvams ’Klovn’, bare uden at skeje så voldsomt ud og grave så dybt i mandepinligheder.

Det er netop lysten til at sætte mere på spil og fortælle en større og vildere historie, i stedet for at gøre det samme som i de to foregående film, jeg forsigtigt spørger efter, men Steve og Rob spiser og snakker bare. Det gør ikke så meget. De er fantastiske til bare at spise og snakke, de to.

Coogans parodi på Mick Jagger er helt suveræn. Det samme er Brydons absurde leg med tanke om, at de arabiske maurer, på engelsk [moores], der besad Spanien for 500 år siden, er lig med Roger Moores familie.

Men mest af alt er Steve og Rob fantastisk selskab, dannet, belæst, fuld af bid og vid, uanset om de taler om popschlageren ’Windmills of Your Mind’, om dinosaurer, om regn i Spanien, eller om børn og kvinder og muskler, der bare ikke vil det samme, som de engang kunne.

Jeg kunne godt ønske mig noget andet af dem, men jeg elsker dem alligevel højt for det, de gør. De er da venner.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve