Anmeldelse: De dage da vores største krigshelt punkterede

'Tordenskjold & Kold' er en sjældent finurlig historisk film om Tordenskjolds sidste dage.

Det vrimler ikke med krøllede og finurlige hjerner i det her filmland.

Vi har rigeligt med dygtige og solide filmskabere, men det kniber med dem, der kan fortælle historier som ingen andre fortæller historier.

En af filmverdenens allermest krøllede kanaljer, Lars von Trier, er dansk, jovist, men det er som om resten af den danske filmverden er søgt i den modsatte retning, den solide og rationelle, for at holde balancen.

Den danske søhelts sidste dage

Men et sted mellem den überkrøllede Trier og den fornuftigt begavede øvrige danske filmverden, halter Henrik Ruben Genz omkring.

Anders Thomas Jensen tager også sine rejser ud i det her ingenmandsland, fx med’Mænd og høns’, men ellers har Genz tøffet rundt herude, mutters alene, med film som ’Frygtelig lykkelig’, en klassisk amerikansk film noir omsat til sønderjyske forhold, og nu især med ’Tordenskjold og Kold’ – en beretning om den danske søhelts sidste dage.

Det havde været indlysende med en storfilm om Peter Wessel Tordenskjold, den unge sømand fra Trondheim, der viste stort mod og kreativitet i den dansk/norske krig mod svenskerne fra 1712 til krigens slutning i 1720.

Det havde været oplagt at fortælle de store myter om den unge brushane af en købmandssøn, der gjorde lynkarriere i den danske flåde og blev adlet, blot 25 år gammel.

I filmverdenens hang til storslåede scener havde det været oplagt med en rekonstruktion af det berømte slag ved Dynekil i Sverige, hvor det lykkedes Tordenskjold at besejre den større og stærkere svenske flåde.

Men Henrik Ruben Genz og hans medforfatter, den norske forfatter Erlend Loe, fortæller i stedet om dagene EFTER krigen, da helten Tordenskjold (Jakob Oftebro) bogstavelig talt punkterede på en eng nær Hannover.

En bro ved Hamburg braste sammen

Det er en gåde hvordan Tordenskjold kunne omkomme, kun 30 år gammel, i en fægteduel med den svenske oberst Jacob Axel Staël von Holstein.

Dén knap så storslåede død giver Genz og Loe et bud på i ’Tordenskjold og Kold’, der i enhver henseende er et alternativt blik på manden hvis portræt pryder vores tændstikæsker.

Filmen forholder sig konkret til historisk fakta, så langt som det kan lade sig gøre, og de historiske fakta er åbenbart så krøllede, at der er kommet en alt andet en normal historisk film ud af det.

Efter krigen mod svenskerne faldt Peter Wessel Tordenskjolds verden sammen.

Mens han brændende ventede på en ny krig at boltre sig i, tog han og hans kammertjener Christian Kold (Martin Buch) på en rejse i karet til Tyskland, hvor han levede han et liv som er en nutidig rocksuperstjerne værdigt.

Folk stimlede sammen for at se ham, så meget at en bro ved Hamburg braste sammen ved vægten. Han pralede om sine meritter og scorede villige kvinder på stribe – indtil han pludselig døde.

Fis og ballade med søhelte

’Tordenskjold og Kold’ ligner en komedie, der laver fis og ballade med søhelte og nationalmyter i sjovt kluns, men det finurlige ved Genz og Loes film er, at den nøgternt beskriver virkelige hændelser – og at de virkelige hændelser er besynderligt komiske.

Det ER forbavsende at en stor helt kan punktere så lynhurtigt.

Naturligvis leger Genz og Loe med de faktuelle hændelser. De sætter Kammertjener Kold til at sælge ynkeligt merchandise til fans, de har skrevet komiske dialoger til Kold og Tordenskjold, de serverer Tordenskjold med nutidig rockmusik (hvilket virker forbavsende naturligt) og de har forestillet sig hvad der rent faktisk kunne være sket, da Tordenskjold døde sin gådefulde død.

Men de genfortæller først og fremmest virkelige hændelser.

En finurlig historisk film

Det er blevet til en finurlig historisk film, der er tæt på at gå i stå på sin repeterende karetrejse gennem Tyskland og som undervejs har svært ved at mønstre den alvor, som skal til at for at fortære så komisk og grotesk et portræt af en nationalhelt. ’Tordenskjold og Kold’s eksistensberettigelse er at den beskriver en komisk virkelighed, men den er også tæt på at blive decideret fjollet.

Heldigvis redder Henrik Ruben Genz det hele i en velorkestreret slutning. Og tilbage står en mærkelig ukurant størrelse, som er svær at blive klog på.

Er den for meget? Eller for lidt? De spørgsmål er heldigvis et vidnesbyrd om at originaler også har en plads i dansk film.

'Tordenskjold & Kold' er i de danske biografer fra den 28. januar