ANMELDELSE Den kan godt nok mærkes, den togtur!

Ved at droppe de flotte effekter skaber koreanske 'Train to Busan' intens zombiespænding.

Så er der kaos!

Aaaahhh, kan du mærke det? Luften er blevet frisk igen? Der er blevet renset ud. Væk er den tykke, kvælende hørm af et eller andet metallisk og kunstigt. Nu kan vi trække vejret igen.

Det er den koreanske zombiefilm ’Train to Busan’s skyld. Den har gjort præcis det amerikanske actionfilm og blockbustere ikke gør i de her år. Den har fortalt en enkel historie med udgangspunkt i en enkel situation.

Et tog skal køre fra den ene storby til den anden, men netop som toget sætter i gang vælter en pige, der er inficeret af en uhyre smittende zombievirus ind ad døren. Og inden nogen har nået at fatte noget som helst, har smitten og zombierne spredt sig fra vogn til vogn, frem mod togføreren og en lille håndfuld mennesker, der holder stand.

Et lyntog inficeret af blodtørstige zombier

Det kan næsten ikke være mere simpelt.

Hvis ikke det var fordi zombieangreb, der lægger hele storbyer øde, endnu ikke er noget, der er sket i virkeligheden, kunne ’Train to Busan’ næsten være skabt ud fra det Reality Rules-dogme, danske Tobias Lindholm og Michael Noer har brugt i film som 'Kapringen' og 'Nordvest'.

Den søsætter ikke meget andet end de tænkelige situationer, der kan opstå, hvis et lyntog bliver inficeret af blodtørstige zombier. Den forsøger ikke at finde på vilde og utrolige scenarier af den slags, som man hyrer en stor computereffektafdeling til at realisere, sådan som man gør i amerikansk film.

Eller sådan som amerikansk film har vænnet sig til at gøre.

Eller sådan som amerikansk film slet ikke begriber hvordan man kan lade være med at gøre i de her år.

Et kapløb om de vildeste og mest spektakulære effekter

Man skal ikke tilbringe mange minutter i selskab med trailerne til årets amerikanske superhelte- og actionfilm for at gennemskue, at amerikansk film er bundet op på et kapløb om de vildeste og mest spektakulære effekter.

Der er en klar forventning om at publikum går målrettet efter at få blæst hjernen bag ud af et monster eller en superhændelse af en anden verden. Det kan næsten ikke blive stort og vildt nok, hvilket et par skuffende film som ’Batman v Superman’ og ’Captain America: Civil War’ understregede sidste år.

Ligesom Nicolas Winding Refns ’Drive’ understreger ’Train to Busan’ at man ikke behøver alt muligt ragelse for at skabe spænding og intensitet. Faktisk understreger ’Train to Busan’ at man kan skabe en helt anden kraftfuld og intens fornemmelse ved at skabe noget håndgribeligt, noget så jordnært, at man næsten kan se sig selv i situationen.

Klassiske tricks

Sang-Ho Yeon, instruktøren bag ’Train to Busan’, bruger klassiske tricks til at skabe intensitet.

Hans kamera er hele tiden nede blandt togpassagerne, lige op og ned ad dem mens de kæmper for at få lukket døren for næsen af en horde af sultne zombier. Det sniger sig langs siderne af passagersæderne for at undgå zombierne, det gemmer sig bag togvognene, det kravler ud af toiletterne.

Det er hele tiden midt i filmens handling. Kun et par gange forsøger Sang-Ho Yeon sig med moderne computereffekter – og det fungerer ad helvede til, og er hurtigt glemt.

En af computereffekterne består af et brændende tog, der brager ind på en station og ind i et andet tog. I en moderne amerikansk film ville effektafdelingen have brugt timer på at gøre den scene til den vildest tænkelige rutsjetur. Den ville sikkert have virket upåklageligt og overbevisende.

Men den ville også have trukket os helt ud af fornemmelsen af at være til stede midt i et inferno af angst og spænding.

En zombies ånde i nakken

Det er det, Sang-Ho Yeon og ’Train to Busan’ kan, give os fornemmelsen af at være tilstede, at være midt i intensiteten, at mærke en zombies ånde i nakken.

Filmen vil mere end underholde. Den slår ualmindelig hårdt ud efter grådige børsspekulanter og ubegribeligt egoistiske industriledere, og har en klar pointe om at huske at sætte pris på de nære ting i livet, såsom børn og familie.

Det er muligvis en af årsagerne til at ’Train to Busan’ var sidste års store succes i Sydkorea. Men den væsentligste årsag er uden tvivl, at den togtur, den kan godt nok mærkes …

'Train to Busan' kan ses i danske biografer fra den 12. januar

FacebookTwitter