ANMELDELSE Denne gang hopper Woody Allen elegant over alle forhindringer

'Café Society' er en smuk, bittersød komedie om kærlighedens vilkår i en kynisk verden.

Velkommen til det helt særlige forhindringsløb, der går ud på at vurdere en film af Woody Allen.

Det er, i stigende grad, en kompliceret opgave - ikke fordi Woody Allen skaber mere og mere komplicerede film, men fordi verden omkring ham hele tiden ændrer syn på den lille amerikanske filmmager. Den lille mand slæber simpelthen rundt på for meget bagage, både kunstnerisk og privat.

Og mens nogen elsker Allen for hans imponerende række af film, hader andre ham for de gammeldags kønsroller, han holder fast i.

Det er blevet umuligt at forholde sig helt åbent til en ny film af Woody Allen

Genbruger af sine gamle idéer

For det første er manden blevet 80 år. Det skal han naturligvis have lov til at være. Sagen er, at Woody Allen i høj grad genbruger af sine gamle idéer, som i sine foregående film, ’Irrational Man’ og ’Magic in the Moonlight’, der begge lignede fraklip fra kendte Allen-temaer.

Kan man tillade sig at bruge Allens alder mod ham som filmskaber, at tale om senile cinema, dvs det særlige fænomen når berømte filmskabere bare ikke er så skarpe og præcise som de var engang?

Egentlig ikke, men det er svært at komme uden i forbindelse med Woody Allen. Eller – det kunne have været svært.

Men nu ligner hans 47. film, ’Café Society’, tilfældigvis IKKE et genopkog af gamle idéer.

En karismatisk pige med ben i næsen

For det andet er der Woody Allens kvindesyn. Gennem karrieren har Allen haft en tendens til at lade smukke kvinder være kønne vedhæng til hans eget intellekt. Han har skabt stærke kvinderoller, fx i ’Mig & Annie’, ’En anden kvinde’ og ’Blue Jasmine’, men i endnu højere grad har han fortalt historier hvor unuancerede unge kvinder har vimset rundt om Allen eller hans alter egoer.

Det var tilfældet i ’Irrational Man’ hvor Emma Stone lod sig forblænde af Joaquin Phoenix’ ældre filosofiprofessor, og i ’Café Society’ har hovedpersonen Bobby en imponerende evne til at suge smukke kvinder til sig.

Kristen Stewart får lov at spille en karismatisk pige med ben i næsen som Vonnie, en sekretær i 1930’ernes Hollywood, som Bobby forelsker sig i – inden Vonnie gifter sig til en karriere med en noget ældre mand. Ups.

Berusende skønhed

Derefter snupper Bobby en anden smuk kvinde, som Blake Lively får lov at spille med berusende skønhed, men næsten ingen personlighed.

Er det OK? Tjoh, det havde givet forandring hvis Allen havde vendt kønsrollerne om og haft en nuanceret kvinde og et par smukke mænd omkring sig. Men kønsrollerne i ’Café Society’ havde ikke vakt megen opsigt hvis ikke det netop var ’den gamle gris’, Woody Allen, der stod bag filmen.

Det er trods alt Bobby, der er hovedrollen, og det er hans famlen efter at holde fast i kærligheden i en hård og ubarmhjertig verden, ’Café Society’ beskriver.

Rygterne om overgreb på hans egen adoptivdatter

Men så er der Allens fortid, hans ægteskab med sin eks-kones adoptivdatter, og rygterne om overgreb på sin egen adoptivdatter, Dylan Farrow.

Ja, hvad med det? Politiet har ikke fundet beviser for at Allen har været en gris. Derimod er Allen tydeligvis blevet et hadeobjekt i tidens kønskamp, og det fik i særdeleshed lov at farve opfattelsen af ’Café Society’ da den fik verdenspremiere ved årets filmfestival i Cannes.

Men skræller man alt hurlumhejet væk, er Allens 47. film en smuk, bittersød fortælling om kærlighedens svære vilkår i en verden, hvor folk spekulerer i karriere og status.

Er der slet ikke noget genbrug

Men Allen MÅ da snuble over nogle af alle de forhindringer, omgivelserne har sat frem. Er der slet ikke noget genbrug over ’Café Society’? Er tempoet ikke for sløvt, billedkompositionerne for slaskede, musikken for regressiv og komikken for slæbende?

Næh. Billederne fra 1930’erne Hollywood er en nydelse af at se på. Kristen Stewart er et livstykke som Vonnie. Og komikken er kulsort, som i beskrivelsen af Bobbys gangsterbror, der myrder sig frem i verden. Og den evindelige 30’er-jazz i hans film giver jo faktisk god mening i en film fra 30’ernes Hollywood.

Woody Allen ser faktisk ud til at have fundet kræfter til at hoppe over alle forhindringer den her gang.

'Café Society' får dansk biografpremiere den 6. oktober

FacebookTwitter