Anmeldelse: Det føles som et rigtigt liv

Franske Mia Hansen-Løve understreger at hun kan noget særligt med erindringsfilmen 'Eden'.

Hvad er det hun gør, Mia Hansen-Løve? Hun gør noget særligt, når hun fortæller sine historier. Men hvad?

Og er det overhovedet historier, hun fortæller? Er det ikke snarere betragtninger eller reflektioner?

’Der sker ikke en skid’, vil mange formentlig konstatere om Mia Hansen-Løves fjerde spillefilm, ’Eden’.

Men reelt sker der afsindig meget, langt mere end der sker i spillefilm i almindelighed. Man får præsenteret 20 år af et liv. Og det føles faktisk som 20 år, ikke som de 2 timer og 10 minutter filmen varer.

Mia Hansen-Løve lægger bare sit fokus et andet sted end historiefortæller normalt gør.

Da et menneske begår selvmord

Da et menneske begår selvmord i ’Eden’ er Hansen-Løves kamera langt væk. Vi hører kun at en god ven af vores hovedperson har taget sit eget liv. Og vi ser vores hovedpersons korte reaktion på den triste nyhed.

Det er ikke en begivenhed, der vender eller vælter noget. Den er en del af hovedpersonen Pauls liv, den sætter hans egen tilstand i relief, men det er ikke en af den slags begivenheder, der sætter en masse andet i gang, sådan som vi kender det fra amerikansk film.

Det er sådan noget, hun gør, 34-årige Mia Hansen-Løve.

Hun antyder en fortælling ud fra en række begivenheder. Hun kan springe fra én begivenhed til en anden, hvorefter vi som publkikum straks forstår alt det, der er sket i mellemtiden.

Hun fortæller ikke en historie. Den kommer af sig selv mens man betragter begivenhederne.

Drømmer om en karriere

I ’Eden’ fortæller hun om en ung mand, der drømmer om en karriere som DJ i Paris fra slutningen af 1980’erne, mens techno og house og elektronisk dansemusik udvikler sig fra undergrund til overgrund.

Han har sin duo, han har sine jobs, men han flytter sig ikke rigtig mens kæreste passerer forbi ham og får børn, og andre, jævnaldrende musikelskere bliver berømte, fx duoen Daft Punk, der hele tiden hænger i periferien af Pauls historie, som dem der fik succes.

I den henseende er ’Eden’ en søsterhistorie til brødrene Coens ’Inside Llewyn Davis’, om en folkmusiker, der bare aldrig rigtig kom i gang med karrieren i 1960’ernes New York.

Men først og fremmest er ’Eden’ fortællingen om et menneske, der sidder fast i sin drøm, mens verden forandrer sig omkring ham.

Paul er baseret på Mia Hansen-Løves bror Sven, der selv forsøgte sig som DJ, og endte med at skrive et manuskript om sine oplevelser, sammen med søster Mia.

Bygger på personlige erindringer

’Eden’ er ikke et selvportræt, men som altid hos Mia Hansen-Løves er ’Eden’ en film, der bygger på personlige erindringer.

Hvor meget der er Sven Hansen-Løves oplevelser og hvor meget der er Paul er umuligt at afkode, men ’Eden’ giver under alle omstændigheder en klar fornemmelse af et virkeligt levet liv, om et menneske, der lever i sin drømme og ikke fornemmer at andre flytter sig mens drømmen står stille.

Uden at svælge i autentiske frisurer, trøjer, sko, biler osv fra 1990’erne dykker ’Eden’ tilbage til Paris’ klubscene og beskriver den fornemmelse af at verden stod helt åben for eventyr, der prægede house- og technomusikken.

Det er den samme skuespiller, der har rollen som Paul gennem filmens 20 år, men Félix de Givry beholder samme frisure og udseende. Det er formentlig for at understrege at Paul forbliver det samme menneske, men det understreger også at Mia Hansen-Løve ikke bliver gidsel i et tidsbillede sådan som det ofte sker med film, der forsøger at genskabe fortidens look.

Uden lækre kulisser og dikkedarer

Det er mennesket, det er oplevelsen, det er erindringen, det er det levede liv, Mia Hansen-Løve beskriver, uden fokus på lækre kulisser og dikkedarer.

Det minder i mange henseende om gamle afdøde franske instruktører som Francois Truffaut og Éric Rohmer, men hun gør alligevel et eller andet helt særlig, hende Mia Hansen-Løve.

Der rumsterer noget specielt i hendes film, især i ’Eden’, måske en fornemmelse af et rigtigt liv, et af den slags hvor alt bare sker, uden at en dramatisk kurve styrer det hele.

'Eden' kan ses i de danske biografer fra den 17. september

Facebook
Twitter