ANMELDELSE Er store og svære følelser uegnede til tv's bedste sendetid?

'Rosemarie og Gartnerens hemmelighed' er en kulørt udgave af populære tv-programmer.

Tuva Novotny som tv-vært og Ruby Dagnall som forældreløs pige i 'Rosemarie og Gartnerens hemmelighed'

Nå, OK, jeg troede den her film var i gang med at oprør med tv-mediet.

Jeg troede, den ville gøre op med de der udsendelser som Sporløs, hvor en tv-vært og et tv-hold fiser verden rundt for at finde slægtninge til en stakkel, der aldrig har set sin biologiske mor eller søster.

Jeg troede den ville fortælle os, at den slags ikke har noget med virkeligheden at gøre, at det er virkelighed filtreret gennem tv, hvilket er noget helt helt andet. Og at de svære og komplekse følelser, der bliver smidt ud til publikum i den slags programmer, slet ikke kan rummes i så knapt et tv-format.

For store og svære til den bedste sendetid

Jeg troede dansk/norsk ’Rosemarie og Gartnerens hemmelighed’ var en vred film, en film med en agenda. Hvorfor slukker vores ene hovedperson, tv-værten Unn Tove, ellers for sit kamera når følelserne bliver for store og svære og for uegnede til at sende på tv i den bedste sendetid?

Jeg troede instruktøren Sara Johnsen ville bruge Rosemarie og Gartnerens hemmelig til at vise os noget helt andet end det, man kan se i Sporløs og alle de andre programmer.

Jeg troede, Johnsen ville ta’ os bag kulisserne og vise os hvor mange forvirrede følelser, der rent faktisk er i spil, når tv-formaterne forsøger at skabe underholdning ud af det, der fylder kolossalt meget ude i virkeligheden, såsom familieforhold, kærlighed, dating og den slags.

Udstyret med et fortumlet kærlighedsliv

Det var sådan, jeg opfattede tv-værten Unn Tove.

Jeg troede, at hun også var blevet udstyret med et fortumlet kærlighedsliv for at understrege, at tjekkede tv-værter også kan være på den berømte skider.

Og jeg troede Unn Tove havde sine sjove og skøre samtaler om pisk og læder og sex med den bramfri veninde Hilde for at understrege, at almindelige mennesker har langt dybere kældre og langt dybere hemmeligheder, end Sporløs kan rumme.

Noget andet og betydeligt enklere

Men det er noget andet og betydeligt enklere, der er under opsejling, da Unn Tove finder et aldeles nyfødt barn på toiletgulvet til sit eget bryllup i begyndelsen af filmen.

Og da barnet Rosemarie, 16 år senere, finder frem til Unn Tove i håb om at hun måske er den biologiske mor.

Og Unn Tove, der nu er en succesrig tv-journalist på lokal-tv i lillebyen Hønefoss, tilbyder at sammenstrikke et tv-program om jagten på barnets mor og far.

Uklippet navlestreng og moderkage og det hele

Sara Johnsen er ikke ude på at spidde forsimplede tv-programmer. Hun vil snarere fortælle os netop sådan en historie, som tv-programmerne svælger i, bare med en mere kulørt begyndelse.

Hvor vildt er det ikke at søge efter den mor, der forlod én på et toiletgulv blot sekunder efter fødslen, med uklippet navlestreng og moderkage og det hele?

Og hvor vildt er det ikke at blive fundet af en hvid brud, der er i tvivl om den mand, hun just har giftet sig med, nu også er den rigtige?

Befriende bramfri samtaler om kvinders sexlyster

’Rosemarie og Gartnerens hemmelighed’ disker op med nogle befriende bramfri samtaler om kvinders sexlyster. Og der er kimen til en rejse ned i menneskets dybeste kældre i det pornomiljø, Unn Tove og Rosemarie kommer forbi i København i jagten på Rosemaries mor.

Samspillet mellem Tuva Novotny som Unn Tove og Laila Goody som veninden Hilde er virkeligt velskrevne og morsomme.

Tuva Novotny og Ruby Dagnall er en fornøjelse at følge som de to kuldslåede kvinder, Unn Tove og Rosemarie. Og Tommy Kenter glimrer i en birolle som følsom eks-pornoproducent.

Den var aldrig gået derude i virkeligheden

Men trods en glimrende begyndelse og såmænd også en rigtig god midte, ender ’Rosemarie og Gartnerens hemmelighed’ med at vise noget helt andet end forventet. Den ender med at virke mindst ligeså forsimplet og tilrettelagt som de tv-programmer, den efteraber.

Unn Toves kvaler med den store kærlighed Kristian forbliver noget underligt sjask. Han er bare ’mærkelig’, får vi flere gange at vide.

Hvad der reelt foregår mellem dem forbliver en gåde.

Men den helt store fejl ligger i Rosemaries biologiske mor. Det er ganske enkelt for tynd og for utroværdig en skrivebordsløsning, Sara Johnsen disker op med. Den var aldrig gået derude i virkeligheden.

'Rosemarie og Gartnerens hemmelighed' får dansk biografpremiere den 10. november

Facebook
Twitter