ANMELDELSE Hvad skal der til for at en kultiveret skolelærer tager grusom hævn?

Med ’Sælgeren’ viser Asghar Farhadi, at han er en mester til at skabe thriller blandt almindelige mennesker.

Rana, en skuespillerinde i Teheran, bliver forulempet af en mand, mens hun er i bad.

Uden at løsne et skud, uden blodsudgydelser, uden mord, uden død – i det hele taget uden den slags begivenheder, der plejer at udløse avisoverskrifter eller traumer.

Iranske Asghar Farhadi er en mester i at få intense thriller ud af begivenheder, som ikke er dagligdags, men som alligevel ikke plejer at blive regnet for rigtigt alvorlige i filmverdenen.

I ’About Elly’ lod han en barnepige forsvinde på en badeferie. I ’Nader og Simin – en separation’ skulle et ægtepar skilles. Og i ’Fortiden’ drillede de gamle følelser da et ægtepar skulle afslutte deres skilsmisse.

Ingen af de tre begivenheder lyder ligefrem actionmættede, men Asghar Farhadi er en mester i at intensivere dramaet ved at afsløre små forskydninger i et forhold mellem mennesker.

Føles anderledes

Der er ikke meget i filmverdenen, der er mere intenst end at følge teenagedatteren Termeh, mens hun skal beslutte sig for, om hun vil bo hos far eller mor i ’Nader og Simin – en separation’.

Farhadis enestående evne til at blotte komplekse følelser er bestemt intakt i hans nye drama, ’Sælgeren’. Der er bare noget, der har forandret sig. Ikke meget, men en lille smule. Nok til at det føles anderledes.

Først og fremmest serverer Farhadi for første gang noget, der er alvorligt nok til at blive samlet op i en artikel i et nyhedsmedie.

Overgreb fører til hævnplaner

Rana, en skuespillerinde i Teheran, bliver forulempet af en mand, mens hun er i bad. Hun er selv kommet til at lukke ham ind i den tro, at det var hendes mand, Emad, der ringede på gadedøren.

Hvor meget manden har forgrebet sig på Rana, ved vi ikke. Den slags tillader iranske æresbegreber ikke at afsløre om en kvinde. Men det er rigeligt til at Emads følelsesliv løber af med ham, uden at han selv er bevidst om det.

Emad er et dannet og kultiveret menneske. Han er en afholdt skolelærer og i sin fritid sætter han teater op sammen med Rana. Det ligger ham fjernt at slippe maskuline, endda dyriske følelser løs.

Men eftersom der er udbredt enighed om at det ikke kan betale sig at gå til politiet, måske fordi det er for ærekrænkede for Rana, begynder Emad selv at lede efter overgrebsmanden, der har efterladt både bilnøgler, mobil og bil. Og Rana begynder efterhånden at frygte at Emad lægger store hævnplaner.

Drømmen krakelerer

I det forløb, i den stille afmaskering af et parforhold, er Farhadi i fineste form.

I modsætning til mange af sine iranske filmkolleger som Abbas Kiarostami, Mohsen Makhmalbaf og Jafar Pahani fortæller han ikke så meget i symboler og metaforer. Hans film er mere konkrete, med en fortælling og en spændingskurve, som vi kender det fra amerikanske dramaer.

Men i ’Sælgeren’ har han lagt et andet spor ind. Rana og Emad er i fuld gang med at sætte Arthur Millers klassiske amerikanske stykke, ’En sælgers død’, op på teatret.

Og gennem hele filmen spejler Farhadi Rana og Emad i stykkets ægtepar, hvor manden, den klassiske arketype, sælgeren, ser i øjnene at hans amerikanske drøm om også at blive til noget stort, er ved at krakelere.

Stadig enestående

Det er finurligt at se Rana og Emad bliver foldet ud parallelt med ’En sælgers død’, men det føles også mudrende og forstyrrende.

Der er ikke den samme enkle og effektive energi i ’Sælgeren’ som i Farhadis forrige film. I stedet for at koncentrere os om de komplekse følelser i forholdet mellem Rana og Emad, bliver vi opfordret til at bruge intellektet og finde sammenhænge mellem ’Sælgeren’ og ’En sælgers død’.

Og i at fundere over hvorfor en plakat fra Ingmar Bergmans ’Skammen’ står og råber højt i knaldrødt i baggrunden i dele af filmen.

Det føles ikke så givende, ikke så direkte og kraftfuldt, som i Farhadis tidligere film. Men kraftfuldt er det. Der er et helt drama i at spekulere sig frem til hvad der egentlig skete under bruseren hos Rana den aften.

Og især i at fundere over Emad egentlig overvejer bag sin kultiverede facade. Hvad angår det psykologiske spil i parforhold, eller i familier, eller i en kreds af mennesker, er Farhadi stadig enestående.

Facebook
Twitter