Anmeldelse: I en mandeløs verden dyrker kvinder s/m og sommerfugle

Sidse Babett Knudsen har en meget anderledes rolle som dominatrix i 'The Duke of Burgundy'

Naturligvis.

Når nogen præsenterer et mandeløst univers hvor smukke kvinder dyrker sadomasochisme og sommerfugle med stor passion, bliver man nysgerrig. Når en smuk kvinde bestiller en særlig seng, hvor hun skal sove indespærret nedenunder en anden smuk kvinde, og bliver ulykkelig over at sengen først kan leveres 8 uger senere pga stor efterspørgsel, undrer man sig.

Hvad er meningen med galskaben? Hvordan hænger det sammen?

Lidt af en udfordring

I den sammenhæng er engelske Peter Stricklands ’The Duke of Burgundy’ lidt af en udfordring.

Udfra almindelige idéer om film, giver ’The Duke of Burgundy’ ikke mening. Strickland forsøger ikke at fortælle noget om kvindelig seksualitet eller sommerfugles sensuelle natur med ’The Duke of Burgundy’.

Han forsøger faktisk ikke at fortælle noget. Han skaber en verden, som man kan gå ind i og ud af og bruge og eksistere i som man har lyst.

Skaber sine egne universer

Peter Strickland er en filmmager, der skaber sine egne universer. Det har han vist med sine to første film, ’Katalin Varga’, et familiehævndrama, der udspiller sig i Transylvanien, og ’Berberian Sound Studio’, en fortælling om en lydmand, der går i opløsning under indspilningen af en italiensk gyserfilm.

Det er selve universet, selve den filmiske leg med lyd, billeder og figurer, der er meningen med Peter Stricklands film.

Drama og handlingen betyder ikke så meget. Det gør til gengæld arbejdet med at få lyd, musik, billeder, kulisser, figurer og tøj til at skabe en fascinerende helhed.

Vampyros Lesbos

Mens ’Berberian Sound Studio’ tog udgangspunkt i de særlige italiensk giallo-gyserfilm fra især 1970’erne, er ’The Duke of Burgundy’ opstået af en leg med 60’erne og 70’ernes spanske og italienske erotiske, eller perverse, dramaer, især dem af spanieren Jess Franco.

Titler som ’Vampyros Lesbos’ og ’She Killed in Ecstacy’ taler deres eget sprog. Det er film, der befinder sig i udefinerbart sted mellem porno, kunstfilm og b-film, sex tilsat eksperimenter med filmmediet, uden overhovedet at bekymre sig om fænomenet god smag.

’God smag’ er der til gengæld rigeligt af i Peter Stricklands film, der fra start til slut er skabt med den allerstørste filmiske perfektionisme. De smukke billedkompositioner er grundige, arbejdet med lyd og musik er fuld af detaljer og på intet tidspunkt hopper Stricklands s/m-dyrkende kvinder ud af lødigheden og over i porno.

Sidse Babett Knudsen i en forunderligt anderledes rolle

Danske Sidse Babett Knudsen har en forunderligt anderledes rolle som en dominatrix, der straffer sin husassistent, fx ved at sidde på hendes ansigt mens hun læser i sine bøger. Og når hun ikke straffer assistenten holder hun grundige foredrag om sommerfuglenes liv, heraf titlen ’The Duke of Burgundy’, der også er navnet på en sommerfugl.

Undervejs opdager publikum, at det ikke er Sidse Babetts dominatrix, der styrer løjerne, men derimod assistenten, som har held med at presse og lokke sin ’overkvinde’ til s/m-lege.

Imens vimser lydene fra sommerfuglene forbi mens andre smukke kvinder holder passionerede foredrag om de bevingede insekter og efteråret forandrer den smukke natur et sted i England.

Hvad i hede hule er meningen?

Hvad i hede hule er meningen? Ikke andet end muligheden for at fortabe sig i et helt særligt, hemmelighedsfuldt univers, fuld af dunkle passioner og lystige laster – på den smagfulde måde.

Det er i høj grad referencen til andre film, der er meningen, hvilket er den største svaghed ved ’The Duke of Burgundy’. Det lykkes aldrig filmen at skabe noget klart selvstændigt ud af legen med Jess Franco og ligesindedes sexlystne lesbiske vampyrer og nonner.

Til gengæld byder ’The Duke of Burgundy’ på en oplevelse af en slags, vi meget sjældent ser på film. Man skal bare, for alt i verden, ikke spekulere alt for meget på en klog, tankevækkende mening.

'The Duke of Burgundy' kan ses i de danske biografer fra den 21. maj