ANMELDELSE Kom ikke og sig at de rige og smarte ikke også har det ad helvede til

Modeguruen Tom Ford imponerer for fuld udblæsning med dramaet 'Nocturnal Animals'.

Amy Adams kan ikke få tilværelsen til at fungere i sit lækre galleri i 'Nocturnal Animals' (Foto: Merrick Morton © © 2016 Focus Features)

Det kunne se ud som om modeskaberen Tom Ford ta’r kampen op mod alle sine spøgelser i sin nye film, ’Nocturnal Animals’.

Det ser ikke mindst ud som om han tager det store opgør med dem, der opfatter modekulturen som ren overflade. Dem er der som bekendt nogen stykker af.

Lækker overflade og dybsindigt indhold

’Nocturnal Animals’ er både lækker overflade og dybsindigt indhold.

Filmen leger endda begavet med forestillingen om at livet er dejligt ubesværet og let blandt rige og smukke i Los Angeles og at den svære virkelighed findes derude blandt almindelige, økonomisk udfordrede mennesker.

’Ingen bryder sig om det, de arbejder med’, påstår en galleriejer i begyndelsen af ’Nocturnal Animals’. ’Vi gør det kun fordi vi er drevet af noget’, fortsætter han. Og det at være ’drevet af noget’, hvadenten man begriber sine ambitioner eller ej, er en af nøgletankerne i filmen.

En lille drillepind for resten af filmen

Men galleriejeren fortsætter sin talestrøm med sætningen ’tro mig, vores verden er betydeligt mindre smertefuld end den virkelige verden’.

Netop den sætning er en lille drillepind for resten af filmen og for publikum.

For hvad er den virkelige verden i ’Nocturnal Animals’, hvor halvdelen af filmen foregår i nutiden, hos vores hovedperson, galleriejeren Susan, og den anden foregår i en roman, som hendes eks-mand Edward har skrevet, 19 år efter at de gik fra hinanden, og som han nu har dedikeret til Susan?

Og som, ironisk nok, netop foregår i den virkelige verden, langt fra Susans fine galleri i Los Angeles, hos en lille familie, der kæmper med virkeligt virkelige problemer på en øde landevej i Texas, midt om natten, da de bliver chikaneret af fire lømler.

Jake Gyllenhaal og Michael Shannon i en scene fra 'Nocturnal Animals'. (© UIP)

Hvem er mest virkelig?

Hvem er mest virkelig, og hvem lever det mest smertefulde liv, Los Angeles-Susan, der er dybt ulykkelig fordi hendes nye forretningsmand-mand er en sjuft?

Eller den opdigtede Tony, der ser fire lømler køre bort med hans kone og teenagedatter i noget, der ligner enhver virkelig mands mareridt?

Den egentlige smerte i ’Nocturnal Animals’ er, at Susans mor frarådede Susan at gifte sig med forfatterspiren Edward. Han ville aldrig kunne give hende det, hun havde brug for i sit liv, fordi han ikke var ’drevet nok’, mente moderen.

Susan fnyste kun af den påstand og af sin latterligt snobbede mor, men med tiden blev Susan så bange for, at moderen havde ret, at hun forlod Edward. Og fortrød det igen.

Det er den glittede og overfladiske verdens smerte, ifølge filmen, at man fravælger livets indhold og autencitet – og derfor længes efter den. Det kan sagtens ses som Tom Fords erkendelse efter et langt og succesrigt liv i modeverdenen. Men det kan lige så vel læses som en understregning af at det lækre og overfladiske liv er mindst ligeså smertefuldt og autentisk og indholdsrigt som alle andre livsformer.

Vidunderligt kompleks

Eller måske er det noget helt andet, Tom Ford, har villet fortælle med ’Nocturnal Animals’. Det er præcis en af styrkerne ved en film, der er enkelt og ligetil fortalt og samtidig vidunderligt kompleks og bugnende fuld af temaer og underfortællinger.

Der er forbavsende meget på spil i Fords film, der bygger på Austin Wrights roman ’Tony og Susan’. Der er så meget på spil, at man undrer sig over at Ford kan give den så klart et udtryk som et knips med fingrene eller en melankolsk fotoserie i et modeblad.

Det er svært ikke at sidde med en fornemmelse af at Ford har brugt samtlige seks år siden debutfilmen ’A Single Man’ på at finpudse sin nye film, på at finde stemninger sammen med den polske komponist Abel Korzeniowski, på at finde smertelige udtryk sammen med det imponerende hold af stjerner som Amy Adams, Jake Gyllenhaal, Michael Shannon, Michael Sheen og Laura Linney, på at skabe sin helt egen rytmiske klipning mellem lyd, musik og billede og på at skabe en usædvanlig begavet leg med form og indhold og overflade og dybde.

’Nocturnal Animals’ er – i næsten enhver henseende – en overdådig film.

'Nocturnal Animals' får dansk premiere den 5. januar

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk