Anmeldelse: Menneskeskæbner i et politisk kvælertag

Cubanerne bliver revset i 'Himlen over Havana'. Er det en halvfyldt eller halvtom film?

’Så, det må være rigeligt. Vi er jeg et godt solidt drama med masser af menneskeligt gods på en fascinerende politisk baggrund’, konkluderede det halvt fyldte glas tilfreds.

’Hmmmm …’, brummede det halv tomme glas.

’Hvad mener du med det?’

’Ikke andet end hmmm …’, brummede det halvtomme glas tilbage.

’Skal det forstås sådan, at du ikke mener, vi er rigeligt?’ ville det halvfulde glas vide.

’Ja, det skal det nok’.

En ubehøvlet attitude

’Det er da en ubehøvlet attitude. Her gør man sit bedste for at servere et spændende drama med mennesker, der har fået deres liv amputeret af en politisk virkelighed – alt i alt en vigtig og lærerig historie – og så sidder du bare og mukker.’

’Næh, jeg mukker ikke. Du har fuldstændig ret. Det er en vigtig historie og det er et spændende politisk bagtæppe, vi har fundet. Og idéen om at lade 5 gamle venner rippe op i deres fælles oplevelser under Cubas kommunisme på et tag med udsigt over Havana er også god. Det er den … ’

’Hvad er der så i vejen?’

’Der er nok udbyttet af vores gode idé, jeg har et problem med. Jeg er ikke på nogen måde ekspert i forholdene i Cuba. Jeg ved kun det, de fleste andre ved, at rige cubanere stak af, mest til Florida, da Fidel Castro gjorde Cuba kommunistisk i 1959, og at cubanerne er blevet holdt i jerngreb siden da, ligesom vi så det i Østeuropa under Jerntæppet. Cuba har også sine solstrålehistorier, især set fra underklassen, men et hemmeligt politi har holdt øje med mulige fjender af staten og gjort livet surt for mange. Det er vores udgangspunkt. Men får man ikke bare det, de fleste i forvejen ved om Cuba, at vide i ’Himlen over Havana’?’

En god figur

’Synes du ikke vi har en god figur i Amadeo, der vender hjem til Cuba efter 16 års ophold i Spanien? Det er jo ham, der sætter gang i den spændende snak. Hans venner anklager ham for at være stukket af og have levet det søde liv mens vennerne er blevet og har taget kampen op med kommunisternes jerngreb. Jeg synes det er et fantastisk scenarie. Fem venner, der engang levede livet i smukke Havana, drak og festede og elskede, og nu sidder tilbage, som en flok gamle røvhuller, som de selv siger, bitre over at deres liv ikke blev det, det kunne være.’

’Jo jo …’

’Der er lægen Tania, der er blevet en af hjørnestenene i Cuba, i det velfungerende sundhedssystem – og som måske mest er bitter over sin mistede skønhed. Og der er kunstneren Rafa, der ikke kan male det han vil, men sælger dårlig kunst til folket. Og Eddy, der ville være forfatter ligesom Amadeo, men i stedet blev bankmand for at leve et ordentligt liv. Og Aldo, der blev mønsterarbejder i Castros Cuba på en batterifabrik og har ødelagt sine hænder. Hver og en viser de en mulig vej gennem Cubas kontrol over sine borgere. De viser hvad manglende frihed kan gøre ved mennesker.’

Et forkrampet teaterstykke

’Det er rigtigt. Det er nok også et andet problem, jeg har med ’Himlen over Havana’. At det hele er så skematisk, som et forkrampet teaterstykke. Deres samtaler bygger hele tiden op til at de skal skændes over at den ene svigtede mens den anden holdt fast. Rent intellektuelt lever vi måske op til det, man kan kræve af en film som ’Himlen over Havana’, om Cubas greb om sit folk. Men jeg synes, vi mangler at løfte det hele til en overraskende historie, et godt drama med pludselige pointer.’

’Årh, dit sure løg. Du er aldrig tilfreds. Du vil altid have mere i glasset. Det er da en fantastisk overraskelse, Amadeo gemmer til sidst.’

’Er det? Jeg forstår ikke helt, hvorfor han valgte at være tavs om det.’

’Shhhh, du afslører det hele. Lad nu publikum selv se filmen. Jeg er sikker på at de vil opfatte os som et godt drama om menneskeskæbner i et politisk kvælertag …’

’Jo, men …’, indvendte det halvtomme glas.

’Såh! Du er for negativ, dit gamle fjols’, konkluderede det halvfulde glas.

'Himlen over Havana' kan ses i danske biografer fra den 7. januar

Facebook
Twitter