ANMELDELSE Nå for søren, nu græder Alicia Vikander igen ...

Det store tårevædede melodrama rulles ud i den stjernebesatte 'Lyset i havet'

Der løber en tåre ned ad Alicia Vikanders kind. Det er en flot tåre, stor og rund.

Den har samme udstråling som et par bryster, der er blevet rettet til med silikone – den er flot fyldig og afrundet, men med noget kunstfærdigt og planlagt over sig.

Den tager sig god tid. Den skynder sig ikke ned mod rundingen af kinden, eller helt ned til kæben, ned til klippen, hvor mange tårer ender med at kaste sig ud og forsvinde i en skjortekrave.

Det er en tåre, der insisterer på at blive set.

Og vi har set den før

Og vi har set den før. Flere gange endda. Den samme tåre løb ned ad kinderne i ’Den danske pige’ sidste efterår. Og i krigsdramaet ’Testament of Youth’ for et par år siden. Og i ’Anna Karenina’ inden da. Og ikke mindst i den første film, vi så Alicia Vikander i, Nikolaj Arcels ’En kongelig affære’.

Alicia Vikanders velkendte tåre er ikke bare en tåre.

Det er en metafor, et billede på det store drama, den store altfortærende dramatiske sorg. Det er sådan en tåre, der kurer i en våd glidebane, ned ad kinden, når den store kærlighed kuldsejler.

Eller når livets store drømme bliver knækket af skæbnen.

Eller når man bliver indhentet af en dumhed, man ikke anede, man havde begået fordi livet ikke havde forberedt én på det.

Den ufatteligt dybe sorg

Tåren løb ned ad smukke, mørke Vikanders 27-årige kind i ’Den danske pige’ da hendes figur, Gerda Wegener, indså at hendes kærlighed til manden Einar Wegener var ved at forandre sig fra et kødeligt ægteskab til et mere åndeligt bånd med en mand, der gerne ville være kvinde.

Og den kurede ned ad kinden på Vikander i ’Testament of Youth’ da hendes karakter Vera Brittain indså den ufatteligt dybe sorg ikke kun hun, men et helt folk bliver kastet ud i under en krig, som den i 1. verdenskrig.

Og den løb uden at se sig tilbage i ’En kongelig affære’, da Vikanders Caroline Mathilde indser at hun er havnet i en ulykkelig trekant og en ulykkelig kærlighed til lægen Struensee i slutningen af 1700-tallets Danmark.

Forelsker sig pladask

Og her er den igen, den tåre Vikander har specialiseret sig i og som hun mestrer til fuldkommenhed. Denne gang i amerikaneren Derek Cianfrances ’Lyset i havet’, baseret på M. L. Steadmans roman.

Det tager et stykke tid før den dukker op. I den første og bedste trediedel af ’Lyset i havet’ er Vikanders Isabel et livsstykke af en ung kvinde, der drømmer et smukt liv med en smuk mand og nogle smukke børn ved synet af det smukke hav på øen Jason langtpokkerivold ude i ingenting i havet ud for Australien.

Isabel forelsker sig pladask i Michael Fassbenders formummede unge krigsveteran Tom, der trænger til at være lidt alene som ensom fyrbøder ovenpå blodbadet i den første verdenskrig.

I en af den slags kærlighedslege, der emmer af sommer og blomsterduft og en let brise i håret i solnedgangen, vinder Isabel mørkemanden Tom og hun flytter ind hos ham ved fyret på Jason.

Sanseligt, skæbnesvangert mørke

Og så kommer Vikanders metaforer trillende. Først da hun taber et barn, og siden igen og igen da skæbnen udsætter hende for nogle af den slags oplevelser, som kun en udspekuleret manuskriptforfatter kan finde på.

Som instruktør er Cianfrance en mester i at skabe et sanseligt, skæbnesvangert mørke omkring sine figurer, sådan som han gjorde det i kærlighedsdramaerne ’Blue Valentine’ og ’The Place Beyond the Pines’.

Mindre dygtige billedmagere ville have fået et kalkuleret og firkantet melodrama ud af ’Lyset i havet’, der forløber fuldstændig som man vil forvente efter at have læst en synops på historien.

Cianfrance forsøger at give det noget andet, en poetisk sanselighed, selvom historien primært er et melodrama, der higer efter at udpensle alle følelser.

Fuldfede, fuldkomne flotte professionelle tårer

Har vi virkelig brug for alle Alicia Vikanders tårer?

Nej, der er ingen grund til først at fortælle os at livet er noget lort, at drømmene brast og sorgen er enorm og derefter sætte Vikander til at lade tårene flyde.

Men måske er det svært som filmmager at modstå fristelsen, for der er ingen der græder så fuldfede, fuldkomne flotte professionelle tårer som Alicia Vikander.

'Lyset i havet' får dansk premiere den 8. september

Facebook
Twitter