Anmeldelse: ’Olive Kitteridge’ er hjerteskærende eminent

HBOs nye melankolske og dybt engagerende voksen-drama ,Olive Kitteridge, handler om dem der trodsigt ville afvise lykken, selvom den smilede dem op i fjæset.

Olive Kitteridge-serien er lige så empatisk og hjertegribende tilfredsstillende som Olive-karakteren er det modsatte, skriver Maria Månson om den nye miniserie fra HBO. (© Foto: HBO Nordic)

Når man siger HBO, så tænker de fleste på fantasy-serier som Game of Thrones eller i det mindste serier med masser af blod sved og afskårne bryster som i hospitals-serien The Knick, men miniserien Olive Kitteridge beskæftiger sig ikke med kropsvæsker og nøgne legemsdele - her tages selveste livsgnisten under kyndig og intelligent behandling.

Et svært sind

Serien forløber over 25 år i en lille unavngiven by i New England, Maine. Olive Kitteridge, der spilles hjerteskærende eminent af Frances McDormand, har ikke fået serveret verdens letteste sind. Hendes far begik selvmord, da hun var en ung pige, og den indestængte vrede forårsaget af en hård opvækst deler hun nu rundhåndet ud af til dem, der står hende nærmest.

En følelsesmæssig skruestik

Straks fra start griber serien dig om hjertet og klemmer til, for det er ikke rart at se på, hvordan Olive benytter hver en given lejlighed til at kritisere sin søn og decideret skamskælde på sin elskelige mand Henry, der spilles subtilt og tilbagelænet af Richard Jenkins. Hvad end Olive smider i hovedet på ham, besvarer han med kys og kærlighed, og dette altomfavnende væsen får Olives anfald til at stå i skærende kontrast.

En såret sjæl

Men vi er aldrig i tvivl om, at der bag det bitre, pessimistiske 'glasset-er-halvfyldte' sind gemmer sig en sjæl, der er blevet skuffet over de hak i tuden, livet har givet hende. Og Olive udser sig da også enkelte favoritter - som fx den skrøbelige dreng med den bipolare og suicidale mor.

Ingen Hollywood-sentimentalitet

Havde det her været en Hollywood-film, så havde dramaet bestået i, at Olive skulle ud at realisere sig selv og tilgives af de mennesker, hun har forvoldt ondt.

Så havde serien været en rejse mod lykken. Men Olive Kitteridge-serien handler ikke om de særlige få det er forundt at få udlevet deres drømme. Den handler om alle dem som solen ikke skinner på, og som derfor trodsigt også ville afvise lykken, hvis den smilede dem op i fjæset

For hvad med alle dem, der kæmper sig igennem livet velvidende, at der ikke gemmer sig noget bedre lige om hjørnet? Er man blevet skuffet og skubbet omkuld én gang for mange, kan det være svært at rejse sig smilende igen. Det kan faktisk være så svært, at man glemmer at se på og værdsætte de smukke og gode ting, man rent faktisk har - og sådan et menneske er Olive.

Generationen der blev!

Jeg sad med kronisk ondt i hjertet, da jeg så den her serie. For jeg tilhører en generation af hedonistiske voksne, der skrider fra karriere og ægteskab, hvis ikke skoen passer i længden. Olive Kitteridge handler om generationen, der blev! Også selvom livsgnisten og -lysten blev erstattet af bittert raseri og skuffelse.

Olive Kitteridge-serien er lige så empatisk og hjertegribende tilfredsstillende som Olive-karakteren er det modsatte.

Du ender ganske sikkert med at knuselske både Olive og serien, uanset hvor frustrerende fruentimmeret og hendes mands kærligheds-apati har været undervejs. Jeg fik i hvert fald en spontan lyst til at give både HBO og mine nærmeste en taknemmelig krammer bagefter - bare så de ligesom er klar over, at jeg også denne dag godt kan lide dem.

Olive Kitteridge kan streames på HBO Nordic fra 2. november

Facebook
Twitter