ANMELDELSE Svensk film er lige så original og personlig som en håndskrift

Instruktør Johannes Nyholm formår med sin spillefilmsdebut 'Kæmpen' at vende verden på hovedet og se alt fra en ny vinkel.

Den svenske film 'Kæmpen' handler om den autistiske dreng Rikard, der har en deform krop. Han er blevet separeret fra sin mor ved fødslen for 30 år siden, og nu vil han finde hende.

Det er jo som i en drøm, det her.

Det er det, den her filmtosse drømmer om, hver gang jeg sætter mig til at se en film.

At kvinden eller manden bag filmen har skabt noget helt efter eget hoved, og at alt ikke er formet efter vanetænkning og velkendte løsninger, at man ikke kan

gennemskue
præcis, hvad der vil ske lige om et øjeblik, for vi har været i samme situation før, i 20-30-40-50 andre film.

Vi mennesker er jo forskellige.

Vi tænker ikke ens, vi forstår ikke verden ens, vi har hver vores håndskrift, hver vores gangart, hvert vores verdenssyn, men i takt med at det er blevet sværere og sværere at finansiere film, at få forretningen til at løbe rundt, bliver der tænkt mere og mere ens i filmverdenen, hvilket en premiereaktuel film som ’Baby Driver’ viser.

Den begynder originalt, men jo længere man kommer ind i den, jo tydeligere bliver det, at testpublikummet og

producenterne
har ønsket at se noget velkendt, noget der plejer at virke.

'Kæmpen' er selvstændig som en håndskrift

Svenske ’Kæmpen’ derimod er en af de sjældne fugle, der er ligeså selvstændigt formet som en håndskrift, en gangart eller en måde at fortælle en vits.

Den virker helt og aldeles formet i svenske Johannes Nyholms hoved, næsten som om hvert billede er kommet til verden i det øjeblik, Nyholm udtænkte dem.

Og til sidst er de blevet en film, helt ubesmittet og uden indblanding, uden en

producent
til at sige ’jamen, sådan plejer man ikke at gøre’ eller et testpublikum, der klager, fordi der var noget, de ikke forstod.

Debutinstruktør vender verden på hovedet

42-årige Nyholm har for længst slået fast, at han ikke fortæller filmhistorier som alle andre.

Hans kortfilm ’Las Palmas’ er en klassiker med sin lille pige, der vælter rundt, skidefuld og på rulleskøjter, blandt marionetdukker på en charterferie.

Det ligner en fjollet leg i en piges hoved, men i sit skæve syn på tingene viser ’Las Palmas’ uomtvisteligt klart, hvordan rige turister opfører sig som pattebørn, når de vælter ind over varme, fattigere lande.

Nyholms første spillefilm, ’Kæmpen’, har samme evne til at vende verden på hovedet og se alt fra en ny vinkel.

En petanquespiller med en drøm

Hovedpersonen er Rikard, en misdannet ung mand, der elsker at spille boule eller petanque.

Der er hans eneste ledetråd i tilværelsen, som han mest bruger på at drømme om at genfinde sin mor – og på at få lov at være sig selv.

Den lokale klub ved ikke, hvad de skal stille op med den sære, klodsede fætter, der forunderligt nok er en formidabel petanquespiller.

En af de mest passionerede spillere i klubben bliver endda så irriteret, at han en dag kaster en kugle og rammer Rikard i baghovedet – og uden at være i nærheden af at indrømme sin skyld.

Og mens Rikard ligger bevidstløs på hospitalet viser en læge Rikards misdannelser frem for studerende, som var han en slumrende abe i zoologisk have.

Rikard er ikke en stakkel

Det ligner et klassisk Charles Dickens’sk forsvar for de svage og udstødte.

Så enkel er Nyholm tankegang ikke.

Han kan sagtens more sig med at placere Rikard i akavede, syrede situationer, og han forsøger på ingen måde at fremstille Rikard som en stakkel, der har brug for vores sympati, jo før jo bedre.

Rikard, der minder ikke så lidt om David Lynchs ’Elefantmanden’, er som et fantasifoster, et fremmedelement i vores verden.

Det samme er den kæmpe, der drysser rundt langt oppe over os og spiller petanque i de nordsvenske bjerglandskaber, og som er i en eller anden form for symbiose med Rikard.

En spændende verden at dumpe ind i

Måske drømmer Rikard om at være Kæmpen, der kan overskue verden.

Måske er det Kæmpen, der fantaserer om at være en lille Rikard blandt os.

Nyholms pointe står ikke knivskarp, og det er netop noget af det mest spændende ved ’Kæmpen’, at vi bare er dumpet ind i en sær, kringlet udgave af den verden, vi kender, og at vi selv må forsøge at få hoved og hale på den.

Ligesom landsmændene Roy Andersson og Ruben Östlund har Johannes Nyholm en evne til at søsætte sin helt egen verden på film.

Den slags filmfolk er der

imponerende
få af.