Anmeldelse: utroligt ulykkeligt og generende gådefuldt og fælt fascinerende

Jeppe Rønde forsøger at tage bolig i de selvmordstruede unge i Wales i 'Bridgend'

Det er ikke svært at se hvorfor den danske instruktør Jeppe Rønde har kastet sig over den lille walisiske kommune, Bridgend.

Mellem 2007 og 2012 begik 79 unge, helt ned i 13-14-års alderen, selvmord, uden at efterlade sig en begrundelse. Som regel hængte de sig på steder, hvor deres forældre ville finde dem.

Men hvorfor?

Men hvorfor?

Bridgend har altid haft en høj selvmordsrate, måske fordi byen ligger indkapslet mellem bjerge, i en dal, omgivet af mørke skove og i et mørkt, tåget og regnvådt klima.

Siden lukningen af kulminerne omkring byen i 1980’erne har arbejdsløsheden været høj og udsigten til en fremtid i byen tilsvarende lav for byens unge.

Det er bare ikke forklaring nok.

Det gør nas i sjælen på den menneskelige selvforståelse at så mange unge, så mange liv i forberedelsesfasen, vælger at trække stikket ud for næsen af deres ulykkelige forældre. Det er ikke til at bære.

Samtidig har det en skæbnesvanger mystik omkring sig, som et naturfænomen, vi ikke har evnen til at forstå, som når dyr vælger at begå selvmord i flok. Der er heller ikke langt til se potentialet i selvmordene i Bridgend som en synops på en gyserfilm, hvor en okkult skikkelse stjæler børnenes sjæle, som i den gamle fortælling om rottefængeren fra Hameln.

Utroligt ulykkeligt og generende gådefuldt og fuldstændigt fascinerende

Det er, kort sagt, utroligt ulykkeligt og generende gådefuldt og fuldstændigt fascinerende. Selvfølgelig skal der skabes en film ud af selvmordene i Bridgend.

Men hvad stiller man op med et emne som ikke har nogen forklaring, ingen løsning?

Jeppe Rønde, der før har stået bag dokumentarfilmene ’Jerusalem, min elskede’ og ’The Swenkas’, har valgt en model, der er lige dele spillefilm og dokumentar.

Han har optaget filmen i ’Bridgend’, brugt lokale unge som skuespillere og har i det hele taget forsøgt at indfange Bridgend som filmisk univers.

Samtidig fortæller han den fiktive historie om to unge, der forelsker sig, og ser et håb i hinanden, alt imens deres venner taget livet af sig omkring dem.

Et imponerende mørke tårner sig op

Det er en logisk måde at fortælle om Bridgend, at lade tilskuerne ’bo’ i byens unge, se dem mødes og tale sammen, at se dem gå ind i den gådefulde fælles forståelse, der får flere af dem til at begå selvmord.

Omkring dem fumler deres forældre, tilsyneladende uden at have nøglen til at forstå deres børn. Magt og trusler er de eneste midler, de kender til.

Og uden om Bridgend tårner et imponerende mørke sig op, i dunkle skovklædte bjergtoppe, enorme træer og tåge og regn, der sniger sig henover skovbunden og langs vandløbene.

Sammen med fotografen Magnus Nordenhof Jønck har Jeppe Rønde skabt et billedudtryk, der ikke ligner noget andet, i melankoliblå, efterårsorange og dystergrå. De billeder er i sig selv en oplevelse. De er al den selvstændighed, Jeppe Rønde mangler at få trukket ud af mysteriet om de unge i Bridgend.

Søgende og forvildede sjæle

Rønde gør ikke noget forkert. Han forsøger nænsomt at beskrive og forstå nogle unge mennesker, som han tydeligvis føler et slægtskab med, søgende og forvildede sjæle, der stirrer ind i mørket.

Men Rønde når aldrig hen til det afgørende punkt, hvor han får givet Bridgend sin egen fortolkning, sit eget verdensbillede. Han undgår forsigtigt at servere en letkøbt forklaring på de unges selvmord, men antyder i stedet flere forskellige forklaringer, såsom uforstående forældre og et usynligt bånd mellem de unge via en slags kult.

Forsigtigheden og respekten for at de unge har deres eget, som man ikke kan tage fra dem, betyder også at filmen aldrig bliver mere fascinerende, end dens eget udgangspunkt.

'Hvorfor begår så mange unge selvmord i Bridgend? Det spørgsmål sætter millioner af tanker i gang. Vi vil vi på en eller anden måde have besvaret det. Og hvis ikke vi kan få det, vil vi have noget andet – noget, der åbner mysteriet i Bridgend i en ny retning.

Det kommer ikke i ’Bridgend’. Det er der til gengæld så meget andet, der gør, fx et selvstændigt og stærkt filmisk udtryk.

'Bridgend' får dansk premiere den 25. juni

Facebook
Twitter