Anmelder: Du forstår måske ikke denne film. Og det er ok

Dansk/islandske ’Vinterbrødre’ udfordrer med vildt billedsprog.

Ja, jeg ved det. Det virker frustrerende. Nu har vi brugt hele vores skolegang på at få at vide, hvor vigtigt det er, at vi forstår det, vi bliver sat til at forstå. Og i vores voksenliv kommer vi i problemer, hvis ikke vi forstår, hvordan samfundet fungerer.

Vi skal hele tiden vide, forstå og begribe.

Og så kommer der sådan en underlig fortælling om to brødre, der vælter hovedkulds rundt i et kalkbrud, som slås nøgne over en pige, som tisser på gulvet på arbejde, som brygger alkohol af brune kemikalier og som fantaserer om at skyde med geværer i en krig i en skov.

Intet i ’Vinterbrødre’ bliver fortalt, som vi er vant til at se film blive fortalt.

Vil altid være gådefuld

På sin vis ligner den en sammenstrikning af fraklip fra en socialrealistisk film om en forvildet ung mand, der brygger ulovlig sprut og er skyld i en kollegas død. Ingen af de typiske filmscener, hvor vi får forklaret figurernes psykologi og motivation, er med i ’Vinterbrødre’.

Hvad er meningen? Hvor skulle jeg vide det fra? Det er op til dig at finde hoved og hale i Emil og Johans oplevelser i et kalkbrud, der på forunderlig vis er omgivet af snedækkede skove.

Men uanset hvor meget du tænker og analyserer, er der ikke noget klart svar.

Vinterbrødre

Instruktør: Hlynur Pálmason

Medvirkende: Eliott Crosset Hove, Simon Sears, Peter Plaugborg

Premiere: 7. december

Det er frustrerende, hvis man opfatter ’Vinterbrødre’ som en rebus med et facit eller en matematikopgave eller en irriterende novelle, du blev sat til at analysere i skolen.

Så lad være med det. Lyt til dine instinkter, dine sanser og dine følelser, lad de stemmer, du ellers altid skubber til side og fortrænger, få plads.

Lad din underbevidsthed overtage styringen og accepter så at ’Vinterbrødre’ aldrig vil stå helt klart for dig.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

Den vil altid være gådefuld. Og det er med den egenskab, den taler til dig. Det er jo netop en af de fantastisk gode grunde til at vi har noget, vi kalder kunst, til at stille os de spørgsmål, vi ikke kan formulere med ord, til at vække de følelser, vi ikke forstår, til at sanse det, vi ikke kan tænke.

Skal ikke finde meningen

Naturligvis kan man konkludere noget ud fra ’Vinterbrødre’. Det er en beretning om to brødre – den ende søgende, den anden forankret. Den handler om at lede efter noget, en identitet og et ståsted, at den handler om testosteron og unge mænds drifter, om at være fortabt og isoleret, og om alt det, vi dagligt møder som mennesker.

Og der er vel også en god grund til at den islandske instruktør Hlynur Pálmason, der laver film i Danmark, har dedikeret filmen til ’sine sønner’.

Men det er ikke meningen, man skal sidde her og finde meninger.

For hver gang, man konkluderer noget på ’Vinterbrødre’ stjæler man også noget af den sjæl, af dens umiddelbarhed, dens renhed, dens evne til at kommunikere rent og uden al den støj, vi har samlet op gennem et helt liv, hvor nogen har fortalt os at solide, håndgribelige fakta er brugbare, mens alt det, der ikke kan sættes ord på, sansninger, følelser, fornemmelser, er noget en psykolog kan tage sig af.

En på opleveren

Det eneste, du skal vide om ’Vinterbrødre’ er, at Hlynur Pálmason har skabt en film med et helt særligt billedsprog, mere præget af maleri og fotokunst end af film, ofte med toner og stemninger, der minder om gamle let forvitrede dias fra familiealbums fra 60’erne og 70’erne.

Du skal også vide, at det er en film, der på forunderlig vis kan foregå når som helst mellem 1970 og nu. Og det er også værd at huske på, at der i udkanten af dansk film findes folk, der insisterer på, at vores måde at fortælle historier hele tiden skal udfordres og udforskes, og at den fortælleform, der især er fremherskende i den vestlige verden, hvor alt skal forklares og forstås og udmøntes i en præcis morale, har fået lov til at fylde alt for meget – selvom den på ingen måde er den bedste.

Men først og fremmest skal du være åben for at idéen om forstå det, man sidder og kigger på, kan være frygtelig ødelæggende for en oplevelse.

Og smut så ind og få dig en helt anden en på opleveren end du plejer med ’Vinterbrødre’.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve