Anmelder er vild med Oscar-nattens store vinder: Du vil undre dig de første mange minutter af filmen

'Nomadland' har fået over 200 priser, og det er en film, der ikke gør, hvad man forventer.

Frances McDormand spiller Fern i 'Nomadland'. Filmen fik tre Oscar under mandagens show i Los Angeles. (Foto: Searchlight Pictures © null)

Nu hvor du ved, at 'Nomadland' har vundet en Gylden Løve for bedste film ved festivalen i Venedig sidste år, og en Oscar for 'Bedste film' forleden, og en Oscar for 'Bedste kvindelige hovedrolle' til Frances McDormand, og faktisk rundt regnet 225 andre priser (og det er ikke engang løgn), vil du formentlig undre dig gennem de første mange minutter af filmen.

For, altså, der sker jo ikke rigtig noget. Der er bare en dame, som godt nok bliver spillet af Hollywood-stjernen Frances McDormand, men hun er mest af alt bare en kvinde, der forlader en by, hvor hendes arbejde er nedlagt, og hvor hendes mand døde, og hun kører videre i sin husbil til en anden by, hvor hun arbejder på lageret for Amazon og ser ud til at hygge sig med det, uanset hvad man hører om slavelignende forhold hos Amazon, og så videre til et tredje arbejde.

Undervejs støder hun ind i andre mennesker, der lever på samme måde - som nomader - på de amerikanske landeveje, som arbejder lidt i en sæson ét sted og rykker videre til en anden, hvor der skal høstes eller gøres klar til vinteren, eller hvor der bare er ekstra arbejde på grund af en højtid.

Hun møder mennesker, der er syge, men ikke har råd til en sygesikring og altså ikke har råd til at blive behandlet, og hun møder David, der lever ligesom hende, og David er tydeligvis interesseret i hende, men hun er ikke rigtig interesseret i ham.

Frances McDormand fik en Oscar som 'Bedste kvindelige hovedrolle', da Oscar-priserne blev uddelt natten til mandag. Instruktøren Chloé Zhao modtog to Oscar-priser for 'Bedste film' og 'Bedste instruktør'. (Foto: Joshua Richards © null)

Og sådan fortsætter det. Kvinden, der i øvrigt hedder Fern, flytter sig overalt i det vestlige USA og sidder alligevel fast. Men uden at du lægger mærke til det, uden at filmen har et af de der klassiske chok, et point of no return, som det hedder, hvor alt bliver forandret, bliver Fern og hendes liv masseret ind i kroppen på dig.

Kvinden holder op med at være Frances McDormand, og du holder op med at opfatte hende som Frances McDormand. Hun bliver til Fern, en eksistens på bunden af det amerikanske samfund.

Du bliver hovedpersonen

Instruktøren Chloé Zhao, der er født i Kina, men har lavet tre film i USA, bliver ved med at massere, bliver ved med at følge Fern, bliver ved med at lade os mærke Ferns hverdag, de pludselige opbrud når der ikke er mere arbejde, og livet uden en fremtid, uden en udsigt til en bolig eller en sygesikring.

Langsomt kravler vi indenfor i Fern. Vi bliver Fern. Vi kører rundt med hende på landevejene. Møder gamle venner, som ikke rigtig er venner, men bekendtskaber, og får et nyt job på en gammel arbejdsplads.

Chloé Zhao brokker sig ikke over Ferns forhold. Det gør Fern heller ikke. Der er intet arbejderoprør ved hende og de andre nomader. Det er det mest skræmmende ved 'Nomadland'. Fern og de andre har tilsyneladende accepteret at leve et liv afsondret fra resten af USA, uden drømmen om noget stort, uden drømmen om andet end den næste løn og den næste føde på bordet. De er et fortrængt USA.

Hvis du forventer et brag af en film, så kan du godt tro om. For filmen vil noget helt andet, mener DR's filmanmelder. (Foto: Searchlight Pictures © null)

Chloé Zhao har snuppet Jessica Bruders dokumentaristiske roman 'Nomadland' og trækker trådene bagud til John Steinbeck og andre socialrealistiske forfattere, der stilfærdigt råbte højt om USA's udstødte – dem som ingen samler op, men som må finde ud af det selv.

Men Zhao har skabt sit eget poetiske filmsprog, uden dramatiske sammenstød og ulykker, blot stilfærdigt insisterende masserende.

Når nu du ved, at 'Nomadland' vader rundt i priser, også et par af de fineste, en guldløve fra Venedig og en Oscar fra Los Angeles, når du ved, at Frances McDormand bliver hyldet for sin rolle som nomaden Fern, forventer du selvfølgelig et brag af en film.

Men 'Nomadland' vil lige netop ikke være et brag. Den vil ikke være det, du forventer. Den vil arbejde sig ind under huden på dig, til den bor derinde, til du ved, hvilket liv en nomade i udkanten af det amerikanske samfund lever, som havde du levet det liv uden drømme og udsigter selv.

'Nomadland' er en filmatisering af romanen af samme navn. Den er skrevet af den amerikanske journalist og forfatter Jessica Bruder. (© Searchlight Pictures)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk