Anmelder giver 6 stjerner til 'usædvanlig' film: Får lyst til at høre Birthe Kjær og sprænge fabrikker i luften

'Kvinde på krigsstien' handler om en 50-årig kvinde, der går til ekstremer for at redde naturen.

Halla spilles af den islandske skuespillerinde Halldóra Geirhardsdóttir. For sin rolle i 'Kvinde på krigsstien' er hun nomineret til Den Europæiske Filmpris for bedste skuespillerinde. (© Camera Film)

Kvindesag. Klimakamp. Kapitalisme. Terror.

Det ligner et lille katalog over de mest betændte emner i vore dage – den slags avisernes debatsider er fyldt til randen med, og som efterhånden føles endevendt ihjel.

Det er – for at bruge et moderne dansk udtryk – overhovedet ikke sexet.

Det er den islandske instruktør Benedikt Erlingsson heldigvis fuldstændigt forrygende ligeglad med.

Han tager en kvinde på omkring de 50 og sætter hende til at forsvare naturen overfor den pengegriske industri ved at udføre terror – eller måske nok nærmere sabotage.

Damen har fået nok af aluminiumindustrien, der spolerer den enestående islandske natur.

Derfor ødelægger hun strømtilførslen til fabrikkerne ved at sprænge el-masterne på det sydlige Island i luften, og inden længe er hun landets mest eftersøgte person.

Det er i sig selv et usædvanligt scenarie på film – en midaldrende dame, der sprænger noget i luften.

En forklædt feel good-komedie

Men det er på ingen måde det eneste usædvanlige ved 'Kvinde på krigsstien'.

Erlingsson, der for 6 år siden tænkte på tværs af alle normale filmtankegange med sin 'Om heste og mænd', har tydeligvis ikke høje tanker om hverken islandsk industri, islandske politikere eller mandschauvinister af enhver nationalitet.

Men der er intet bittert eller indestængt ved 'Kvinde på krigsstien'.

Det er politisk film forklædt som feel good-komedie.

Og det virker aldeles overbevisende.

Filmen er instrueret af Benedikt Erlingsson, der tidligere har instrueret filmene 'Om heste og mænd' og 'Volcano'. (© Camera Film)

Film, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med menneskets voldtægt af naturen, har en uheldig tendens til at blive forknytte og triste.

'Kvinde på krigsstien' er så fyldt med humør, at man selv får lyst til at iføre sig sit flotteste festtøj, finde Birthe Kjærs Greatest Hits frem og sprænge en miljøsvinende fabrik i luften.

Det skyldes ikke mindst heltinden Halla, der cykler hjem gennem Reykjavik efter fra sine sabotageaktioner og ligner en hvilken som helst pæn dame, måske en skolelærer, måske indehaveren af en tøjbutik.

Faktisk er hun leder af et kor.

Men når miljøsvineriet bliver for meget, putter hun sprængstof i lommen og tager ud i vildmarken for at opføre sig som en elitesoldat.

En imponerende bedrift

Det vidunderlige … nej, om igen …

Det, der også er vidunderligt ved 'Kvinde på krigsstien' er, at Halla er ekstremt handlekraftig men hele tiden indenfor sandsynlighedens rammer.

Det er måske lidt vildt, at hun skyder en drone ned med bue og pil, men altså, det kan jo lade sig gøre.

Det er også vildt, at hun gemmer sig for myndighederne i flere timer i iskoldt vandt, men man har hørt om det, der er vildere i virkelighedens verden.

Umiddelbart er det vel også meget få mennesker, der har lyst til at iføre sig skindet fra et dødt får, men vi er jo på Island, hvor folk er tæt knyttet til den barske natur.

I 'Kvinde på krigsstien' vil Halla gøre alt for at redde naturen, og hun går gerne til ekstremer for at få det til at ske. (© Camera Film)

Alt i alt vrimler det med små poetiske, humørfyldte, fantasifulde detaljer i 'Kvinde på krigsstien', som da Halla låner en smuk gammel turkis Volvo 142 af den slags, der kan få bilentusiaster til at dåne, og bruger den som køretøj før en af sine aktioner.

Eller da Halla ifører sig en maske med den sydafrikanske frihedskæmper Nelson Mandela for at skjule sin identitet.

Og så er der den lille trio, der akkompagnerer Halla hele filmen igennem.

Idéen om at have soundtrackorkesteret med i selve filmen er planket fra serbiske Emir Kusturica og mexicanske Alejandro Gonzalez Iñarritú i 'Birdman', men Benedikt Erlingsson giver det sin helt egen islandske tone og komik i 'Kvinde på krigsstien'.

De velklædte musikanter spiller ikke bare musik. De føjer også ekstra drama til historien.

Og pludselig får de selskab af et ukrainsk kvindekor.

Hvilket i øvrigt giver helt igennem god mening.

På forbavsende vis lykkes det Benedikt Erlingsson at få den her meget islandske film om aldeles globale problemstillinger til at svinge på alle leder og kanter.

Den gør det simpelthen skidesjovt at reagere på verdens tilstand. En imponerende bedrift.

(© Camera Film)
Facebook
Twitter