Anmelder giver bundkarakter til ny film: Magen til nonsens skal man lede længe efter

Så er Liam Neeson igen i problemer – denne gang i den vrøvlende ’Sidste stop’.

65-årige Liam Neeson er på besynderlig vis endt som den modne mands actionhelt efter sine roller i ’Taken 1-3’ og ’Non-stop’. Her ses han med Vera Farmiga. (© SF film)

Du kender garanteret følelsen af at sidde i et tog og forestille dig, at en af de andre passagerer er en hemmelig spion eller en terrorist, der skal afsløres og uskadeliggøres...

Nej? Nå okay, men så kender du sikkert den paranoia, der får dig til at spekulere på, om du lige netop i dag er blevet udvalgt af skæbnen til at være en af dem, der skal køre i s-tog sammen med en terrorist, og inden du vader ind i toget kaster du lige et ekstra blik eller fem på dine medpassagerer.

Heller ikke? Nå, men så kender du måske den type actionfilm, der foregår i et lille intimt eller klaustrofobisk rum, hvor lumske skurke har gang i nedrige planer og hvor der ikke er nogen vej væk.

Sådan en film er ’Sidste stop’. Den foregår omtrent udelukkende på et tog, hvor vores altdominerende hovedperson, vores alter ego i filmen, Michael MacCauley, pludselig sidder i en situation, hvor han ikke alene skal lege, at en af de andre passagerer skiller sig ud.

Han skal også finde den passager, ellers går det ud over hans kone og teenagesøn derhjemme.

Som udgangspunkt spændende... som udgangspunkt

Tilføj så at Michael MacCauley bliver spillet af 65-årige Liam Neeson, der på besynderlig vis er endt som den modne mands actionhelt ovenpå sine roller i ’Taken 1-3’ og ’Non-stop’. Så får du som udgangspunkt en intens og klaustrofobisk neglebidder af en spændingsfilm.

Som udgangspunkt … For magen til nonsens forklædt som historiefortælling skal man rode meget længe i hukommelsen for at finde.

Den spanske instruktør Jaume Collet-Serra har skabt en karriere ud af effektive genrefilm, der bruger et enkelt, og som udgangspunkt effektivt plot som springbræt.

I ’The Shallows’ skulle en ung kvinde undslippe en glubsk haj. I ’Non-stop’ skulle en politimand, spillet af Liam Neeson, redde passagererne på et fly fra en psykopat, der sendte sms-beskeder og truede med at dræbe en passager hver 20. minut.

Og i ’Sidste stop’ skal Neeson altså finde den togpassager, der ’ikke hører hjemme på toget’, som det så kryptisk lyder, da en mystisk smuk kvinde sætter sig på sædet overfor Neeson og fortæller ham, at der venter ham 25.000 dollars i en gemt pose på toilettet og yderligere 75.000, hvis han finder den særlige passager.

Der er så meget udenomsvrøvl i ’Sidste stop’, at det er svært at finde kræfter til at tage historien alvorligt, skriver Per Juul Carlsen. (Foto: Ollie Upton © SF film)

Hele setuppet ligner mere en selskabsleg eller et computerspil for voksne end en historie.

Alt er viklet sammen i et kompliceret edderkoppespind af en fortælling, som pænt sagt ikke har logikken som rettesnor.

En film fyldt med udenomsvrøvl

Hvorfor helvede skulle en stor og magtfuld organisation bruge tid og kræfter på at finde frem til en forsikringsagent – der netop er blevet fyret og har brug for penge, og som kender de faste passagerer på sit daglige tog?

Hvorfor kunne de ikke bare finde passageren selv og aflive vedkommende uden den store ståhej?

Der er så meget udenomsvrøvl i ’Sidste stop’, at det er svært at finde kræfter til at tage historien alvorligt. Den giver kun mening, hvis man slår adrenalinen til og lader sig rive med af den konstante piskende intensitet. Og det kræver altså rigtig, rigtig meget adrenalin og et imponerende tilgivende sind.

Selv ikke hvis du er vant til at sidde i toget og udfordre din fantasi med at forestille dig, at nogen af dine medpassager er spioner eller terrorister, virker ’Sidste stop’ til at have den mindste sammenhæng med virkeligheden derude.