Anmelder imponeret over ukendelig Nicole Kidman i ny thriller: Hun er perfekt som menneskeligt skrammel

'Destroyer' er en temmelig ordinær film, men Nicole Kidman sminket til ukendelighed gør den til noget særligt, mener anmelder.

Nicole Kidman har aldrig været grimmere på film end i 'Destroyer' - og det klæder hende, mener filmanmelder Per Juul Carlsen. (Foto: Sabrina Lantos © Scanbox)

Det kan godt være, at 'Destroyer' er en vild fortælling om en kvinde, der oplever en tragedie af en slags, vi andre ikke kommer i nærheden af.

Men uanset hvor meget politikvinden Erin Bell har kvajet sig, uanset hvor elendig samvittighed hun har over for sin teenagedatter, uanset hvor meget sprut hun har hældt i sig, og uanset hvor sindssygt mange fællestræk hun har med udskidt æblegrød, fik filmen om hende først sin identitet, da en af tidens mest beundrede filmskønheder sagde ja til at blive smadret til ukendelighed.

Det er dét, folk vil huske 'Destroyer' for; billederne af en mager, hulkindet, bleg, forpjusket, leverplettet Nicole Kidman.

Den australske stjerne er blevet 51 år, men kan snildt slippe af sted med at spille en klassisk skønhed på omkring de 30.

Men går makeup-specialisterne for én gangs skyld den modsatte vej, kommer et helt andet menneske frem.

Det lyder muligvis som en smart gimmick fra 'Destroyers' instruktør, Karyn Kusama.

Man kan snildt forestille sig overskriften 'Hov, se Nicole Kidman ligne lort' på alverdens hjemmesider. Og så er den pr-kampagne jo på plads.

Men der er heldigvis flere perspektiver i at sminke en kvindelig filmstjerne om til et stykke menneskeligt affald.

1

Grimme, smukke stjerner giver troværdighed

'Destroyer' har Nicole Kidman, Toby Kebbell og Tatiana Maslany i de bærende roller. (© Scanbox)

Erin Bell er en vild type – en modig betjent, der infiltrerer en gruppe hensynsløse vanekriminelle. Sådan en slags kontant cop er der skabt imponerende mange film om – med mænd i hovedrollen.

Kontante politikvinder, der balancerer på grænsen til selvdestruktion, er der til gengæld forbavsende få af.

Selv film, hvor kvinder bliver gjort grimme, er sjældne.

Kidman er før blevet sminket til ukendelighed – dog ikke grimhed – som forfatteren Virginia Woolf i 'The Hours', hvor hun primært blev udstyret med en større næse.

Hendes sydafrikanske kollega Charlize Theron har til gengæld givet den fuld skrue et par gange, først i 'Monster' (2003), der krævede ekstra 14 kilo til rollen som den kvindelige seriemorder Aileen Wournos, og siden i 'Tully' (2018), hvor hun tog hele 23 kilo på for at se naturlig ud som nybagt mor.

I alle de nævnte tilfælde er effekten stor. Det giver bogstavelig talt noget ekstra at se stjernerne forvandle sig. Det giver en anden troværdighed.

2

En anderledes kvindekarakter

Nicole Kidman vandt i 2003 en Oscar for sin rolle som Virginia Woolf i 'The Hours'. (Foto: Sabrina Lantos © Scanbox)

'Destroyer' er i bund og grund en konventionel spændingsfilm om et menneske, der jonglerer med sin skæbne og kan vinde alt – men ligeså let tabe det hele.

Instruktøren Karyn Kusama fortæller historien ad to spor – nutiden, hvor Erin Bell tøffer rundt som en levende død, og datiden, da Erin og hendes makker gik undercover og tog den helt store chance med gangsterpsykopaten Silas og hans bande.

Sådan en optrevling af politifolks deroute er mildt sagt set før i spændingsfilm. Og så betyder det knap så meget, at vi får en moderlig vinkel ved at se Erin angre og lide over for sin teenagedatter.

Der er hverken meget kød på datteren som datter eller Erin som mor. De ligner begge klichéen på ustyrlig teenagedatter og fordrukken mor.

Til gengæld får man et chok ved at se Nicole Kidman stavre af sted med megatømmermænd og zombiefjæs. Allerede i den første scene suger hun alt til sig, da hun en tidlig morgen skal på opgave med spritånde oven på en kort lur i sin bil.

Og det er lige så forbavsende at se hende gå med til at give en gammel makker fra gangsterbanden et handjob for at få oplysninger.

Så langt er hun nede som menneske. Så opsat er hun på at få hævn over Silas. Og så anderledes en filmkvinde er Kidmans Erin Bell.

3

Banker hul i vanetænkning

'Destroyer's instruktør Karyn Kusama har tidligere stået bag 'Girlfight', 'Æon Flux' og 'Jennifer's Body'. (Foto: Sabrina Lantos © Scanbox)

Det vil være på kanten af det tilladelige at kalde Erin Bell en heltinde. Hun udretter ikke meget godt for nogen.

Men hun satser, hun handler, hun tager kampen op.

Og hun gør det på en måde, der ikke handler om de klassiske kvindelige dyder, som Hollywood har dyrket siden filmmediets fødsel – at se blændende, endda perfekt, ud, mens man ofrer sig for sin familie og sin mand.

Ved at smadre smukke Kidman banker 'Destroyer' hul i en vanetænkning, som har været forbavsende svær at knække i den amerikanske filmbranche – og dermed i resten af verden.

Derfor er der god grund til at takke Karyn Kusama for at have gjort Nicole Kidman til en bunke menneskeligt skrammel.

Det baner også vejen for flere og mere interessante kvindetyper på film. Og dét gør en gennemsnitlig thriller til en særlig oplevelse.

Facebook
Twitter