Anmelder om krøllet hundefilm: Utroligt instruktøren er sluppet af sted med det

Den biografaktuelle ’Isle Of Dogs’ er en utrolig Wes Anderson’sk film, mener filmanmelder Per Juul Carlsen.

Den amerikanske instruktør Wes Anderson har skabt en film, der stritter vildt udi tidens andre filmudbud, mener filmanmelder Per Juul Carlsen. (© Fox Searchlight)

Hvem finder på at skabe en animationsfilm om en flok hunde, der bliver forvist til en affalds-ø i et fremtidens Japan?

Det gør den amerikanske filmmager Wes Anderson.

Og det er pænt sandsynligt, at netop kun Wes Anderson kan finde på at skabe en animationsfilm om en flok hunde, der bliver forvist til en affalds-ø i et fremtidens Japan.

Gennem snart 25 år har hr. Anderson fra Texas kreeret film helt efter eget hoved.

For eksempel ’The Life Aquatic with Steve Zissou’ om en oceanograf à la franskmanden Jacques Cousteau, som forsøger at holde styr på sine familieforhold under en undervandsjagt på den berømte haj, der slog hans makker ihjel.

Bill Murray, Willem Dafoe og Owen Wilson er med på den undersøiske mission i 'The Life Aquatic with Steve Zissou' (© Touchstone Pictures)

Eller 'Moonrise Kingdom' (2012) om to unge mennesker, der stikker af sammen under en spejderlejr og vender op og ned på samfundet omkring dem.

(Foto: Niko Tavernise © Antwrangler Films)

Eller 'Grand Budapest Hotel' (2014) om en legendarisk concierge på et hotel i den opdigtede østeuropæiske republik Zubrowka.

(© Fox Searchlight)

Det er film med en klar handling og et fremadrettet actiondrevet plot.

Men det er ikke det, der interesserer Wes Anderson.

Det gør alle detaljerne, for eksempel de hysterisk, pertentlige spejderuniformer i 'Moonrise Kingdom' og det nøje konstruerede Hotel Grand Budapest fra et Mellemøsteuropa, der fandtes mellem verdenskrigene, og forsvandt, da kommunisterne tog magten.

Uforståelig ved første øjekast

På sin vis skaber Anderson mere verdener, end han fortæller historier – som et stort barn, der sidder aften efter aften på sit værelse og tager på fantasirejse med hjemmelavede papmachékonstruktioner.

I en verden fuld af filmmagere, der ikke er til at skelne fra hinanden, har Wes Anderson personlighed ned i hver en lille detalje i sine film.

Hvis Andersons nyeste film, 'Isle of Dogs', er den første Andersons-film, man støder ind i, virker den uden tvivl uforståelig og utilnærmelig ved første øjekast. Og det er meget tænkeligt, at den stadig er uforståelig og utilnærmelig ved sidste øjekast.

En særligt krøllet film

Selv for en filmnørd som den her anmelder, der har set alle Andersons hjemmestrikkede film, er denne film særligt krøllet med sit underlige mix af engelsk-talende hunde og brudstykker fra japansk kultur, inklusive sproget, som ofte ikke bliver oversat.

Og så er der den særlige stopmotion-teknik, som også bruges i 'Walter & Trofast', og som signalerer hyggeligt dukketeater.

I ’Isle of Dogs’ bliver den ofte brugt selvironisk – som om Anderson forsøger at understrege, at der netop er tale om en kunstig verden. Som i sekvensen hvor den unge helt Atari Kobayashi forsøger at lande på affalds-øen i en barnligt konstrueret flyvemaskine for at finde sin elskede vagthund, Spots.

Så Wes Anderson’sk som den kan blive

Når man nu vil fortælle en historie om uretfærdig behandling af en hel dyrerace, om en drengs kærlighed til en hund og om et undertrykkende politisk system – hvorfor i alverden så gøre det på halvt engelsk, halvt japansk med hunde på en affalds-ø?

Fremragende spørgsmål. Selv har Wes Anderson ikke noget svar.

Han har forklaret, at det hele begyndte med en livslang fascination af affald, af et ønske om at fortælle om alfahunde i konflikt og en plan om at arbejde med japansk kultur – og i øvrigt at lave en ny stopmotionfilm efter hans 'Fantastic Mr. Fox' fra 2009.

Filmen 'Fantastic Mr. Fox' fra 2009 er baseret på Roald Dahls bog af samme navn. (© Fox Searchlight)

Og vupti, det blev til 'Isle of Dogs'. En film, der er så Wes Anderson’sk, som den kan blive.

Og en film, der stritter vildt ud i tidens filmudbud, hvor film som regel kommer til verden fordi pengebagmænd kan se en klar pointe og et marked – ikke fordi en finurlig hjerne fra Texas er fascineret af affald, hunde og Japan.

'The Darjeeling Limited' fra 2007 med blandt andet Adrien Brody, Jason Schwartzman og Owen Wilson. (© Twentieth Century Fox)

Som historiefortæller er Wes Anderson bedst, når han skærer ned på alle sine myldrende idéer og detaljer som i 'The Darjeeling Limited' og 'Fantastic Mr Fox'.

Og som filmmager er han mest fascinerende, når han bygger sine egne verdener så overdådigt som muligt, som i 'The Grand Budapest Hotel'.

'Isle of Dogs' hører ikke til i nogen af de afdelinger. Men hvor er det utroligt, at nogen kan slippe afsted med at skabe så krøllet en film og få den sendt ud i biografer over hele verden.

Facebook
Twitter