Anmelder om ny dansk prostitutions-film: Endelig en film, der går i kødet på virkeligheden

...men ærgerligt, at ’Wonderful Copenhagen’ glemmer at fortælle en historie.

Caféejeren Tanjas og den østeuropæiske mor Milas veje krydses i 'Wonderful Copenhagen', som behandler et overset problem i Danmark. (© Camera Film)

Der er alt for få af den her slags film.

Alt for få danske film har viljen og modet til at stikke sine fedtede fingre ned i konkrete problemstillinger fra nutidens danske virkelighed.

Fire år er gået siden Charlotte Sachs Bostrup skabte en thriller ud af ulovlige karteller i den danske byggebranche i ’Kartellet’.

Siden da har ingen dansk film forsøgt at råbe politikerne op til konkret handling.

Der er intet i vejen med film, der sætter spottet på historiske konflikter og moralske udfordringer. Bestemt ikke. Men der er noget dejligt sitrende og tilstedeværende ved film, der tør pege på udfordringer lige uden for vores dør, som for eksempel trafficking, altså salg af unge kvinder til prostitution i Danmark.

Og så er manden bag filmen, den debuterende instruktør Bo Tengberg, endda så flabet at være sarkastisk over for den gængse selvfede turistbrochureopfattelse af København som et hyggens paradis.

Bagsiden af København

Der er intet wonderful ved den bagside, han viser af København; de fedtede kælderrum på Vesterbro, hvor især østeuropæiske kvinder narres til et liv i prostitution, lige ved siden af trendsætterne og firstmoverne i Kødbyen.

Trine Pallesens Tanja har mistet sin datter og åbner en café i Kødbyen. (© Camera Film)

I stedet insisterer Tengberg på, at vi skal gøre samme erfaring som hans hovedperson, Trine Pallesens Tanja, der åbner en café og opdager, at de østeuropæiske piger på gaden lige uden for er blevet banket og truet ind i prostitution. Og det foregår faktisk derude i den danske virkelighed. Det er endda et problem i støt stigning.

Bo Tengbergs eksempel er Mila, en ung østeuropæisk mor, der tror, hendes polske mellemkvinde har skaffet hende et job som rengøringshjælp på et hotel i København – men som i stedet havner i kløerne på Jens Andersens alfons og gangster, Carsten.

Mila, der bliver spillet af danske Julie Christiansen, tør ikke at flygte, fordi den polske mellemkvinde holder hendes lille dreng som gidsel.

Alt i alt en gennemrådden situation lige i hjertet af et af den vidunderlige danske hovedstads mest dynamiske kvarterer. Sådan et stykke virkelighed skal da have sin egen film.

Og det har den fået med ’Wonderful Copenhagen’, endda en film, der sobert og samvittighedsfuldt gennemgår de forskellige sider af de handlede pigers problemstilling, fra bagmændene i både øst og vest, til de danske mænd, der køber sig til sex med pigerne, til politiet, der ikke kan gøre noget, hvis ikke pigerne tør sige noget, og til de folk, der forsøger at gøre noget ved problemet, som i Christians Safe House på Vesterbro.

Glemmer at fortælle en historie

At se ’Wonderful Copenhagen’ er næsten som at læse et debatindlæg, hvor vi skal hele vejen rundt om problemstillingen. Og det er filmens eget problem.

Instruktørdebutanten Bo Tengberg, der har mange år bag sig som fotograf i dansk film, forsømmer næsten at fortælle en egentlig historie i sin iver efter at rumme virkeligheden.

Den unge østeuropæer Mila, som spilles af Julie Christiansen, narres ind i prostitution og tør ikke flygte, da hendes søn holdes som gidsel. (© Camera Film)

Alle de medvirkende er eksempler mere end mennesker. Vi ved for eksempel intet andet om Carsten, end at han er alfons og et dumt svin. Og vi ved ikke mere om Mila, end at hun bliver narret ind i prostitution i et desperat forsøg på at være en ordentlig mor.

Selv hovedpersonen Tanja, der driver sin drømmecafé med en veninde, fremstår mest som en krumtap med en rolle i et maskineri. Hun får lidt ekstra ballast i kraft af en fireårig datter, som hun mister i en bilulykke og en velhavende, dominerende mor, der forsøger at købe sig til kvalitetstid med sin datter. Men begge dele har mest en funktion i forhold til filmens beretning om livet på gaden på Vesterbro.

Det er muligvis til at leve med, hvis man som tilskuer er helt tilfreds med en film, der råber højt om et overset problem i Danmark. Og det er nok også til at leve med, at Niklas Shacks og Tin Soheilis musik konstant sovser filmen ind og fortæller os, hvad vi skal føle.

Men som historiefortælling, som en film med overraskelser, udvikling og personer, som man tror på som mennesker, står ’Wonderful Copenhagen’ for svagt.

Facebook
Twitter