Anmelder om ny Spiderman-tegnefilm: Vanvittig flot, men er den kun for nørder?

'Spiderman: Into the Spider-verse' foregår i dybden af edderkoppemand-universet. Men fungerer det?

Den nye Spiderman-tegnefilm er flot, men indforstået. (© © Sony Pictures Animation)

Hvordan laver man en fed superheltefilm?

Det har vi selvfølgelig hver vores mening om. Fans af Iron Man, Thor, Superman og så videre vil helst se det, de kender fra tegneserierne.

Andre af os vil helst ikke se det, nogen kender fra tegneserierne. Så bliver det nemlig forbasket indforstået.

Det bringer os lynhurtigt til den nye animerede superheltefilm, ’Spider-man – Into the Spiderverse’. Oprindeligt er den en 7 år gammel tegneserie af Sara Pichelli og Brian Michael Bendis, skabt og udviklet indenfor det amerikanske tegneseriesuperhelteimperium Marvel.'

I stedet for den klassiske hvide new yorker-knægt, Peter Parker, er det nu den sorte skoledreng, Miles Morales, der har overtaget Spiderman- kostumet. Eller rettere: De deles om det.

Takket være den onde skurk, Wilson Fisk, der har konstrueret en maskine til at rejse mellem flere parallelle dimensioner, kan Morales og Parker – og mange flere – være Spiderman i hver deres dimension.

Og der er plads til flere Spidermænder fra andre dimensioner. Det er også omdrejningspunktet i filmudgaven af ’Into the Spiderverse’, der er kommet til verden i en forrygende elastisk og sprælsk tegnestil.

Men hvordan fungerer det indviklede univers egentlig i 'Spiderman: Into the Spider-verse'? Og hvad skal der egentlig til, for at en superheltefilm fungerer?

1

Hvad er en svag superheltefilm?

(© © Sony Pictures Animation)

Min påstand er, at de bedste superheltefilm er dem, der fortæller om mennesker – og ikke så meget om de filejser (og enkelte filejsiner), der drøner rundt i fastelavnskostumer og redder verden.

De bedste superheltefilm begynder som regel med baggrundshistorien, om hvordan en lille dreng (og enkelte piger) blev en superhelt. Om de menneskelige kvaler. Om følelserne. Om overvejelserne.

De svageste superheltefilm er til gengæld dem, der tror at en superskurk med skumle planer, en renhjertet superhelt og en masse tjubang er rigeligt til at skabe en god historie.

Og de allersvageste er dem, der tror, at alle har læst tegneserien bag filmen.

2

Skal ikke-nørderne inviteres indenfor?

(© © Sony Pictures Animation)

’Spider-man – Into the Spiderverse’ har lidt af alle tre. Vi møder Miles Morales, en rigtig new yorker-knægt med en sort far og en latinsk mor, og ser hvordan han får sine superkræfter af at blive bidt af en radioaktiv edderkop.

Pludselig er han i kontakt med en håndfuld andre spider-typer, deriblandt en aldrende Peter Parker. Og så bliver det indforstået. Blandt de andre spider-fiduser er for eksempel Spiderham, en gris i Spiderman-kostume. Den har eksisteret i Marvels tegneserieunivers siden 1983, hvilket man skal vide som Marvelnørd. Gør man ikke det, er den kun megaforvirrende.

Flere af de andre ’nye’ spidermænder er endnu mere snørklede. Og de refererer på kryds og tværs i Marvels univers i et afsindigt tempo. Det havde måske været til at leve med hvis Wilson Fisk havde været en afsindig spændende skurk med en spændende motivation.

Og joh, det er godt tænkt, at han med sin supercollider, der kan bringe flere dimensioner sammen, forsøger at finde sammen med den kone, der skred og tog deres barn med sig.

Men meget mere får vi ikke at vide om Wilson Fisk. Og det virker lidt hysterisk, og heller ikke særlig logisk, at rode rundt i universets sammensætning for at rette op på et parforhold.

3

Kan det fungere, selvom kun Marvelnørderne forstår det?

(© © Sony Pictures Animation)

’Into the Spiderverse’ er som nævnt afsindigt flot at se på med sin spændstige animationsstil. Det dulmer irritationen over nørderiet. Og det er bestemt velfungerende at se en ældre udgave af Peter Parker hjælpe Miles Morales med at styre sine superkræfter.

Men hvis man bare gerne vil høre om Miles Morales og hans symbolske kamp for at få styr på sine evner, er ’Into the Spiderverse’ godt nok proppet til med nørdet udenomssnak.

Vanvittigt flot animeret udenomssnak, men stadig udenomssnak.

Facebook
Twitter