Anmelder om ny ungdomsfilm: Fantastisk flot, men også for almindelig

Filmudgaven af de populære ’Vildheks’-bøger er flot, men seeren bliver ikke taget med på eventyr, mener DRs anmelder.

Gerda Lie Kaas, der er datter af Nikolaj Lie Kaas, spiller hovedrollen som Clara, mens Sonja Richter ses i rollen som moster Isa. (Foto: Tine Harden © Nordisk Film)

Der er to film i ’Vildheks’.

Den ene er en smuk lille film om en 12-årig pige, der opdager at hun egentlig hører til i en helt anden verden, end hun forestillede sig, nemlig i den vilde natur.

Det er en umådelig smuk film, fyldt med poetiske billeder af betagende dyr og frodig natur, der strækker sig over smukke sletter, sære klippeskulpturer og grønne dale.

Den anden film er en slags standardversion for eventyrfortællinger anno det 21. århundrede.

En beretning om et helt almindeligt ungt menneske, der opdager at det har evner, det slet ikke kendte til, og derfor skal oplæres til det store slag mod den ultimative ondskab. Tænk på J. K. Rowlings Harry Potter-bøger. Så har du formlen.

Vildheks er en ungdomsserie på seks bøger skrevet af Lene Kaaberbøl, der udkom i årene 2010-2014. Filmen baseres på den første bog om bypigen Clara (spillet af Gerda Lie Kaas), der finder ud af, at hun tilhører en gammel slægt af vildhekse med helt speciel kontakt til naturen og dyrene. (Foto: Tine Harden © Nordisk Film)

Sammenbiks af klichéer og konventioner

Den ene film er en fryd for øjet, en rejse ind i et landskab, vi ikke har set før på film, slet ikke i en dansk børne- og ungdomsfilm.

Den anden er et sammenbiks af klichéer og konventioner, og uden et præg af noget særligt. Noget, der gør den til sin egen.

De vante tankeformer fylder endda så meget i den anden film, at det virker som om instruktør Kaspar Munk og hans to medfortællere, Bo Hr. Hansen og Poul Berg, ikke ser nogen grund til at forklare sig.

Da 12-årige Clara opdager, at hun har særlige kræfter, stritter hun for eksempel imod, meget længe endda.

Hun gider ikke have en moster, der kan lave helbredende urte-the af tudsesnot og næsehornshudorme og hvad hun ellers finder på.

Hun er heller ikke synderligt begejstret for at vågne i et hus, hvor en høne tøffer rundt og skifter radiokanal, og en ugle sidder stille på en pind og tænker kloge tanker.

- Det er jo en katastrofe. Jeg bliver opfattet som en freak, som Clara siger til sin ven, Oskar.

'Vildheks'-bøgerne har været en stor succes i Danmark og i andre lande som Tyskland og England. Men det er ikke første gang, forfatteren får en bog filmatiseret. Lene Kaaberbøl står nemlig også bag bogen Skammerens datter, der blev filmatiseret i 2015. På billedet ses Peder Holm Johansen i rollen som Valla, og Kirsten Olesen som Thuja. (Foto: Tinde Harden © Nordisk Film)

En tynd formelfortælling

Det er nok rigtigt. Men filmen mangler fuldstændig at fortælle os, hvorfor Clara synes, det er så fedt at være en helt normal skolepige.

Der er intet i hendes dagligdag, der tyder på at hun elsker den. Det vil være helt fantastisk originalt tænkt med en historie om en 12-årig pige, der er født ind i en slægt af hekse, men er fløjtende ligeglad, og som bare vil spille computerspil eller gå til fester i fedt tøj.

Se traileren til filmen her:

Men sådan er ’Vildheks’ jo ikke. Det ved vi. Vi er aldrig i tvivl om at Clara på et tidspunkt accepterer sin skæbne og går til kamp mod den onde heks, Bravita Blodsunge, og hendes hjælper, Kimæra.

Og nu vi er ved konventioner, som ingen ser nogen grund til at forklare. Fra begyndelsen af får vi at vide, at Bravita Blodsunge vil tilkæmpe sig magten over den vilde verden.

Det lyder jo meget typisk for en ond heks, så fint nok. Men hvorfor? Hvad skal hun bruge magten til? Og hvad indebærer det helt præcist at have magten over den vilde verden?

De 7-12-årige, som ’Vildheks’ henvender sig til, er muligvis ligeglade. Onde hekseplaner gør altid indtryk, men en ond skurks planer bliver unægteligt mere nærværende, når man ved, hvad de skal bruges til.

Den del af ’Vildheks’ er klart den svageste, en tynd formelfortælling fra fantasy-verdenens standardsortiment.

Den første del, derimod, den med de smukke naturbilleder, er en nydelse. ’Vildheks’ er optaget i Ungarn, hvilket muligvis lyder helt skørt, når der er tale om en historie med udgangspunkt i dansk dagligdag.

Men netop fordi Ungarn ikke ligner Danmark, opstår der noget nyt, en fornemmelse af at ta’ på eventyr i vores egen dagligdag. I den henseende tager ’Vildheks’ os helt nye steder hen. Synd, at historien ikke tager os med på eventyr...

Facebook
Twitter