Anmelder om overnaturlig Netflix-dramaserie: Det vælter med mystik…og ikke så meget andet

Netflix' tyske serie 'Dark' er som slik – den er lækker at guffe i sig, men har ikke meget næring, mener DR's anmelder.

'Dark' foregår i den tyske by Winden, hvor et barns forsvinden sætter gang i fire familiers febrilske søgen efter svar. (© Netflix)

Det fascinerende ved mystik er, at man slet ikke kan vente med at få svaret – og så snart mysteriet er løst, er fascinationen væk. Og så er der ikke rigtig noget tilbage. Med mindre mystikken er rigtig godt konstrueret. Og det er mystik sjældent. Det er derfor, den er mystisk.

Det dilemma slås Netflix' nye tyske serie 'Dark' virkelig grundigt med. Allerede fra de første scener ligger mystikken som en tyk tåge, hvilket er vidunderligt fascinerende.

'Vi stoler på, at tiden er lineær, at den fortsætter evigt og ubønhørligt. Men adskillelsen af nutid, fortid og fremtid er kun en illusion', messer en ældre kroget herrestemme fra begyndelsen af 'Dark'.

Det lyder jo fascinerende. Og mystisk. For hvad betyder det? Og hvorfor flyver kameraet henover den lille tyske by Winden? Og hvorfor fortsætter 'Dark' med billederne af en mand, der hænger sig? Og af en ung mand, der vågner som af et mareridt? Og af den unge mands mor og hendes elsker, der har sex ovenpå? Og af buldrende dommedagsbrag fra en stor grotte mellem gamle mørke træer i skoven?

Det ligger samtidig og lurer et sted lige under overfladen, at folkene bag 'Dark' ikke ligger inde med en god forklaring på mystikken. Man kan mærke det. Og den følelse fulgtes med den her anmelder gennem alle ti af de 56 minutter lange episoder af 'Dark'.

Låner fra 'Twin Peaks', 'Riget' og 'Stranger Things'

Men det herligt fascinerende ved 'Dark' er, at den genererer så meget turbulent mystik, at man næsten ikke kan vente med at vide hvad det er, der plager Winden, hvorfor børn forsvinder i 1986 og dukker op i skovbunden i 2019 med øjne og ører svitset af, og hvorfor 11-årige Mikkel Nielsen bliver væk i skoven i 2019 og havner i 1986, hvor han med tiden bliver far til nogen af de børn, han var faret vild i skoven med.

'Dark' låner med arme og ben fra andre succesrige serier, især 'Twin Peaks' og 'True Detective', men også 'Riget' og 'Stranger Things' rumsterer lystigt i mystikkens tætte tåge.

Og Baran bo Odar og Jantje Friese, der er hovedkræfterne bag 'Dark', havner i præcis samme dilemma som David Lynch og Mark Frost med 'Twin Peaks' og gåden om mordet på Laura Palmer.

Ikke særligt avanceret

Uge efter uge tændte seere for tv-tossen for at finde ud af, hvem der myrdede kønne Laura og smed hendes nøgne lig bag byens savværk. Lynch og Frost vidste udmærket, at den smukke, uudgrundelige, vidunderlige mystik ville forsvinde i det øjeblik, morderen blev afsløret.

Af samme grund havde 'Twin Peaks' en anden struktur. Det var ikke kun en krimi, men i mindst lige så høj grad en leg med det underbevidste og med de amerikanske tv-seriers sæbeoperaer. Der var mere på spil end bare mystikken.

Så avanceret tænker Baran bo Odar og Jantje Friese desværre ikke. Mystikken i 'Dark' er bundet op på en pseudovidenskabelig teori om, at verden ikke er bygget op i dualiteter som god og ond, men i treenigheder. Og at tiden fungerer efter cyklusser på 33 år.

Klichéfyldt dialog

Det lyder fascinerende og mystisk, men seriens forsøg på at føre bevis ender i forudsigelig tågesnak om tingenes sammenhæng og altings forbundethed – hvilket føles som hul snak, når det tilsyneladende kun er 4-5 familier i Winden, der er forbundet, mens alle andre borgere ligesom bare er fyld.

Derudover er 'Dark' sat op som et klassisk amerikansk melodrama med 4-5 familiers dysfunktionalitet og ægteskabelige rod på højeste blus. Men der bliver ikke leget med det. Der bliver ikke tegnet skarpe personligheder – hvilket resulterer i klichéfyldt dialog og et persongalleri, der er virkelig svært at navigere i.

Det er så absolut mystikken, der bærer 'Dark'. Og den er ikke nogen lille fornøjelse at fortære … heller ikke, selvom man sidder med en klar fornemmelse af at spise slik, at der ikke venter nogen næring eller en mæthedsfornemmelse som belønning.

Facebook
Twitter