Anmelder om spilnarkomans vilde nedtur: Kravl bare indenfor

Fantasten’ fortæller medrivende om en spilnarkomans deroute

Skuespilleren Dejan Cukic (t.h.) er med i hver eneste scene. (Foto: Henrik Ohsten)

Værsgo, kom med indenfor. Nu kravler vi indenfor i hjernen hos en mand, der er bidt af en gal spillefugl. Han kan simpelthen ikke få nok af at gamble. Det er mere eller mindre det eneste, han lever for.

Kom bare, det er ikke farligt. Du har oplevet det før. Du har prøvet at kravle indenfor i hjernen på mennesker, som du ikke engang vil have lyst til at møde, eller overhovedet beskæftige dig med ude i den virkelige verden.

Fantasten

Instruktør: Christian Dyekjær

Medvirkende: Dejan Cukic, Oscar Dyekjær Giese, Nicolas Bro, Janus Nabil Bakrawi mfl.

Kan ses i biografer landet over fra 2. november.

For eksempel i Nicolas Winding Refns ’Pusher’-trilogi, hvor du fik lov at opleve at være tre mænd i hver deres kaotiske situation i Københavns underverden.

Fotografen hænger på ryggen

Danske Christian Dyekjærs ’Fantasten’ følger også et menneske intenst – endda midt i vedkommendes store deroute.

Skuespilleren Dejan Cukic er med i hver eneste scene, næsten i hvert eneste billede filmen igennem, i rollen som bilforhandleren og spilnarkomanen Claus.

Fotografen Henrik Ipsen hænger næsten på ryggen af ham og følger ham, mens han beder sine kunder tage plads og vente et øjeblik, kun fordi han skal gøre sit hasardspil på nettet færdigt.

Og mens han hænger ud over altanen på sin lejlighed på fjerde sal og overvejer at hoppe ud. Og mens han åbner døren for sin 19-årige søn, der kommer på uanmeldt besøg. Og mens de drøner afsted for at spille et par hundredetusinde, som Claus lige har fået ved en lyssky handel, op på casino.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.


Pirrende vildt

’Fantasten’ er optaget i noget nær samme håndholdte, grynede stil som ’Pusher’ – eller måske endda som i de gamle dogmefilm.

Der bliver brugt meget lidt af Kristian Eidnes Andersens kirkeorgel-inspirerede filmmusik. I stedet er det lydene fra de virkelige lokaliteter i Storkøbenhavn, der driver filmen frem og giver en fornemmelse af at være tilstede, mens Claus zigzagger frem og tilbage gennem byen, ensom og mere eller mindre fortabt, uanset at han i halvdelen af filmen slæber sin søn med sig.

I første halvdel af ’Fantasten’ føles det ikke bare pirrende vildt i al sin ubehagelighed at være inde i hovedet på spilnarkomanen Claus. Det føles også troværdigt, som et realistisk psykologisk portræt af et menneske, der hænger i en tynd tråd et sted i eksistensens yderste randzoner.

I anden halvdel skruer Christian Dyekjær og hans medforfatter Rasmus Horskjær op for dramatikken og ramasjangen, endda så meget at det er svært at holde fast i det troværdige psykologiske portræt.

Især i en scene, hvor Claus lokker penge ud af en teenagedreng til en fødselsdagsfest, får billedet af Claus til at tilte. Kan en mand, der har lært at navigere snævert med store pengebeløb for at holde gang i sit spilleri, virkelig opføre sig så tankeløst?

Blind passager på vild nedtur

Men i almindelighed beretter Dyekjær medrivende om et menneske, der befinder sig i – forhåbentlig – sit livs største moralske og eksistentielle krise. Det er fuldt ud ligeså velfortalt og overbevisende som i Dyekjærs foregående film, den alt for oversete familiefilm ’Fuglejagten’.

Og Dejan Cukic er bestemt troværdig i rollen som bilforhandleren i overhalingsbanen.

Kom bare, kravl bare indenfor i hjernen på Claus. Her er ikke behageligt, men man kommer med som blind passager på en vild nedtur.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve