Anmelder om tragisk western: Svær at få ud af kroppen

’Wind River’ er en gribende krimi om modernes indianeres betingelser.

Egentlig er det en lille beretning om en mand, der finder liget af en ung indianerkvinde i sneen og genoplever sin egen sorg. Men historien kan hurtigt bredes ud til et større perspektiv.

’Wind River’ er også fortællingen om et samfund i sorg, om et amerikansk indianerreservat, hvor ingen flytter sig ud af stedet og tragedien konstant kommer på uanmeldt besøg. Og dermed er det også beretningen om USA’s forhold til sin egen urbefolkning, der stadig, mere end 525 år efter Christoffer Columbus’ såkaldte opdagelse af Amerika, mest af alt er i vejen.

Det er sådan noget, han kan, Taylor Sheridan, instruktøren bag ’Wind River’.

Den lille mand

Sidste gang, han fortalte en historie, var med ’Hell or High Water’, hvor to bankrøveres forsøg på at hive penge ud af den bank, der var i gang med at overtage deres familieejendom, blev til en større beretning om det mytologiske Amerika.

Det Amerika, som den hvide mand snuppede fra indianerne, hvorefter bankerne tyvstjal den fra den hvide mand.

Wind River

Instruktør: Taylor Sheridan

Medvirkende: Jeremy Renner, Elizabeth Olsen, Kelsey Asbille

Premiere 4. januar

Og det forrige manuskript, Sheridan skrev, var ’Sicario’, hvor et par FBI-agenter får rippet op i egne sår, mens de forsøger at rydde op i narkokrigen ved grænsen mellem Mexico og USA.

Den lille mand i det store maleri i ’Wind River’ er Cory Lambert, der lever af at spore og skyde vildt, især rovdyr, når de spiser af landmændenes husdyr i indianerreservatet Wind River.

Krimi om skæbner

Under en jagt på en puma, finder han en ung kvinde død i sneen. Hun bløder i munden, hvilket indikerer, at hun er løbet indtil den iskolde luft har sprængt hendes lunger. Og hendes bare tæer og sparsomme påklædning tyder på, at hun har været på vild flugt.

Jeremy Renner i rollen som jægeren Cory Lambert. (© Scanbox Entertainment)

Cory Lambert kender pigen. Hun var veninde til hans egen datter, der blev fundet i lignende tilstand fire år tidligere, og sammen med den lokale sherif og en ung, kvindelig FBI-agent, der bliver fløjet ind fra varme Californien, begynder de jagten på morderen, som formodentligt skal findes i nærheden af den unge kvindes bror og hans temmelig tvivlsomme bekendtskaber.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

’Wind River’ er altså en krimi, men det er ikke jagten på morderen, der interesserer forfatteren og instruktøren Taylor Sheridan.

Det gør derimod de skæbner, der bliver bundet sammen af kvindens død, først og fremmest hvide Lambert og hans kone af indiansk afstamning, der begge er martrede af tragedien. Og så er der den lokale sherif, der slet ikke er i stand til at tøjle elendigheden og lovovertrædelserne i indianerreservatet.

Virkelighedens vilde vesten

En fjerde nøgleperson er faderen til den unge kvinde, en stolt indianer, der forgæves forsøger at søge tilbage til sine rødder og traditioner for at behandle sorgen. Og så er der ikke mindst de tre rødder, der producerer og sælger og konsumerer stoffer i en skurvogn og som har absolut ingen udsigt til en fremtid.

Det er et ualmindeligt trøstesløst billede, Taylor Sheridan tegner af den nutidige amerikanske urbefolkning, men det er – som filmen tydeligt gør opmærksom på – baseret på fakta.

Elisabeth Olsen og Jeremy Renner i 'Wind River'. (© Scanbox Entertainment)

Der findes ingen tal på hvor mange unge indianerkvinder, der er forsvundet fra indianerreservaterne, og loven er åbenbart skruet sammen så hvide, der begår ulovligheder i indianerreservater, ikke kan retsforfølges udenfor reservatet. Det vilde Vesten eksisterer med andre ord stadig.

Svær at få ud af kroppen

Bitterheden og vreden over den behandling gennemsyrer ’Wind River’, men der er noget ærgerligt belærende over Sheridans forsøg på at overbevise os om indianernes tragedie.

Det er slet ikke nødvendigt eftersom sorgen er nem at forstå. Og det står i bidende kontrast til Sheridans i øvrigt elegante fortællestil, hvor vi hele tiden lærer figurerne at kende gennem små henkastede bemærkninger eller antydninger.

Der er et usædvanligt moderne fortælletalent i Taylor Sheridan, der virkelig formår at bruge USA’s mytologi til at kaste et overraskende lys på nutiden.

Hans agenda er lige ved at overskygge historien i ’Wind River’, men fornemmelsen af en stor tragedie midt i det moderne USA, er meget meget svær at få ud af kroppen igen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve