Anmelder overrasket over ny dansk film: Vanvittig idé - men det virker!

Kan man lave en vellykket film om en gammel, dansk konge, der udelukkende foregår i en karet? Ja, mener filmanmelder og roser den aktuelle 'Christian IV - Den sidste rejse'.

Baard Owe spiller hovedrollen i 'Christian IV - Den sidste rejse', der er instruktør Kasper Kalles debutfilm. (Foto: Jason Idris Alami © Reel Pictures)

Han fik mere end 20 børn. Han opførte Rundetårn, Christianshavn, Rosenborg Slot og Børsen.

Og med 59 år er han den danske konge, der har siddet længst på tronen.

Men uanset hvor karismatisk en konge, Christian den IV var, havde han også ondt et sted, hvor alle vi andre almindelige typer kan have store smerter; i kærligheden.

Den 28. februar 1648 kørte den syge konge en sidste tur mod Rosenborg Slot, og undervejs sendte han bud efter sin eks-kone, Kirsten Munk, for at tale med hende en sidste gang.

Måske ville han rase ud. Måske forsone sig med hende. Det ved ingen. Kirsten Munk nåede ikke frem, inden kongen døde.

Men man kan jo altid fundere og spekulere over kongens planer, og det er lige præcis, hvad manuskriptforfatter Trine Appel og instruktør Kasper Kalle gør i filmen 'Christian IV - Den sidste rejse'.

Det er der kommet en forunderlig, lille historisk film ud af. Ikke mindst af tre grunde, som jeg fremhæver herunder.

1

Springer elegant i tid og tilstand

'Christian IV - Den sidste rejse' foregår udelukkende i en karet. Her ses de to hovedrolleindehavere Karen-Lise Mynster (Kirsten Munk) og Baard Owe (Christian IV). (Foto: Jason Idris Alami © Reel Pictures)

I modsætning til typiske historiske film, der skal have alle de store vigtige begivenheder med, koncentrerer 'Christian IV – Den sidste rejse' sig udelukkende om turen i kongens karet.

Man ser kongen gå ind i kareten. Og ud igen. Og undervejs kigger kameraet ud over havet. Resten af filmen sidder kongen i kareten sammen med skiftende rejsefæller.

Trine Appel og Kasper Kalle springer nemlig i tid og tilstand, mens kongen hallucinerer og drømmer og fantaserer med inspiration fra den gang stærke tobak, han får for at dulme sine smerter.

Det ene øjeblik forestiller han sig, at han sidder over for den unge Kirsten, han forelskede sig i. Det næste øjeblik skændes han med den gamle Kirsten. Og indimellem er Rhingreven, som Kirsten måske havde en affære med, også med i kareten.

Det lyder måske vanvittigt med en film, der udelukkende foregår i en karet. Det er det ikke. Takket være springene i tid og personer er 'Den sidste rejse' hele tiden i gang.

2

Leger med historien - og de kvindelige former

Rudi Køhnke og Rosalinde Mynster spiller de unge udgaver af henholdsvis Christian IV og Kirsten Munk. (Foto: Jason Idris Alami © Reel Pictures)

Der findes uskrevne regler, hvad angår historiske film.

Hver gang en historisk dansk film får premiere, skal medierne spørge en ekspert, om filmen nu også er historisk korrekt. Hvis ikke det er tilfældet, er der ballade.

Det går an at lave om på sproget. Ellers er der jo ikke nogen, der fatter noget. Skønhedsidealer må man også gerne pille ved. Og man må vel også gerne optage digitalt. Men så stopper tolerancen over for anakronismer også.

Alligevel kaster spillefilmdebutanten Kasper Kalle sig ud i diverse fiksfakserier med det historiske i 'Christian IV – Den sidste rejse'.

Ifølge Kasper Kalle lignede det dårligt teater, da filmholdet forsøgte at optage filmen i de udstyrsstykker, fine folk tøffede rundt i anno 1648. Derfor skabte de noget simplere kluns.

Rosalinde Mynster, der spiller den unge Kirsten Munk, er for eksempel krøbet ned i nogle forunderlige kostumer, der får hende til at ligne en sexet nonne i en science fiction-film.

Eftersom Kirsten Munk levede op til 1600-tallets idealer om en stor og pæreformet krop, er der også taget friheder i den retning ved valget af slanke Rosalinde Mynster.

Det passer ikke ind i vore dages verdensopfattelse, at en konge forelsker sig en i kvinde på 80-90 kilo.

3

Udfordrer med brug af 'upassende' musik

Rollen som Christian IV blev Baard Owes sidste rolle, inden han døde i november sidste år. (Foto: Jason Idris Alami © Reel Pictures)

For et par år siden beskrev den historiske film 'Tordenskjold & Kold' krigshelten Peter Tordenskjold efter hans store meritter i krigene mod svenskerne i begyndelsen af 1700-tallet.

Han var en helt og blev hyldet som en rockstjerne.

Derfor brugte filmen bralrende rockmusik til at beskrive ham med, hvilket overhovedet ikke blev hyldet af de danske anmeldere. Sådan kan man sgu ikke pille ved historien.

Kasper Kalle forsøger noget tilsvarende i 'Den sidste rejse'.

Han illustrerer Christian IV og Kirsten Munks forhold med følsom, semi-elektronisk singersongwriter-musik af Ellis May.

Kan man det? Selvfølgelig. Det pirrer og driller. Det sætter nye tanker i gang. Og de absurde forestillinger om, hvad man må og ikke må i historiske film, har godt af at blive udfordret.

Netop i den sammenhæng er 'Christian IV - Den sidste rejse' en forfriskende oplevelse.

Kasper Kalle og hans filmhold har åbenlyst gjort lige, som de har lyst, i forsøget på at gøre en 400 år gammel parentes i en konges liv til noget almengyldigt – en fortælling om kærlighedens betingelser før og nu og formentlig i al evighed.

'Christian IV - Den sidste rejse' kan ses i biografer landet over - se traileren til filmen her.