Anmelder smaskforelsket i hypet Oscar-film: Viggo Mortensen er fantastisk

Viggo Mortensen og Mahershala Ali er det perfekte match i 'Green Book', mener anmelder.

Danske Viggo Mortensen (th.) og Mahershala Ali, spiller henholdvis Tony Lip og Dr. Don Shirley i 'Green Book'. (© Patti Perret/Nordisk Film)

Hør her.

Jeg plejer at blive mere end småmuggen, når jeg kan forudsige, hvor en film ender på lang afstand, og når filmen helt tydeligt forsøger at overbevise mig om, at den lykkeligste slutning, er den bedste slutning.

I den slags film bliver det for tydeligt, at filmmagerne vil nusse mig bag ørerne og klø mig på ryggen.

Men jeg vil ikke mene det godt efter sådan en film. Jeg vil føle mig provokeret, drillet og forulempet.

Jeg elsker at være urolig oven på en god gyser. Jeg elsker at se mig forsigtigt til alle sider, når jeg forlader en biograf oven på en effektiv thriller.

Men i tilfældet med 'Green Book' sad jeg og tiggede og bad instruktøren Peter Farrelly om at runde det hele af på den mest glatte, klamme og leflende facon.

Jeg kunne næsten ikke bære, at filmen endte anderledes end lige netop allermest forudsigeligt.

Det skyldes især, at 'Green Book' er en af den slags gammeldags varmhjertede komedier, der insisterer på at overbevise publikum om, at vi mennesker er meget mere ens og har meget mere til fælles, end vi tror.

- Viggo Mortensen er dejligt ved siden af sig selv i rollen som den småfede, pølseædende, pattevitsfortællende gangsterbåtnakke Tony Lip, skriver Per Juul Carlsen. (© Nordisk Film)

Skønheden ved friturestegt kylling

Den tilgang virker næsten provokerende i vore dage, hvor politikere over hele verden har travlt med at kridte fjendebilleder op.

Den type gruppekrammende film findes der masser af, men de er sjældent så velformulerede og nuancerede som 'Green Book'.

Der er noget forunderligt rent ved beretningen om den afro-amerikanske klavervirtuos Dr. Don Shirley, som hyrer den italiensk-amerikanske gangster Tony Lip til at være chauffør og problemknuser.

Shirley skal på en turné gennem de amerikanske sydstater, og så opdager det umage makkerpar, at verden er langt større og smukkere, end de troede.

Don Shirley lærer skønheden ved at spise Kentucky Fried Chicken og være i sine følelsers vold.

Og Tony Lip finder ud af, at sorte mennesker sgu er helt igennem okay, og at man skal kæmpe for det, man tror på.

Virkelighedens Shirley og Lip var skam på turné sammen i de ofte raceopdelte sydstater i 1960'erne. Og de endte med at blive venner.

Fantastisk samspil

Det er nok ikke foregået helt så dejligt firkantet som i 'Green Book', men det har instruktør Peter Farrelly en pointe med.

Filmen begynder i ekstremerne, og så bliver klichéerne lige så stille pillet ned, indtil Lip og Shirley står tilbage som et par facetterede, levende mennesker.

Det skyldes et begavet, gennemarbejdet manuskript, der hele tiden føjer nye sider til de to hovedpersoner.

Men det skyldes bestemt også de to skuespillere, Viggo Mortensen og Mahershala Ali.

Mortensen er dejligt ved siden af sig selv i rollen som den småfede, pølseædende, pattevitsfortællende gangsterbåtnakke Tony Lip, der i begyndelsen af filmen smider et par af sine glas ud, fordi to sorte håndværkere har drukket af dem.

Og det er lige så skønt at se Alis fimsede, højkulturelle pianist med de russiske rødder blive rusket op.

Mahershala Ali har allerede vundet både en Golden Globe og en Bafta for sin rolle i 'Green Book'. I weekenden afsløres det, om han også vinder en Oscar-statuette for rollen. (© Patti Perret/Nordisk Film)

Samspillet mellem de to er ganske enkelt fantastisk. Det er amerikansk film, når det er allermest slebet og poleret – men al dialog bliver foldet ud og balanceret på tungen, som var det rim af Shakespeare.

Peter Farrelly er mest berømt for de grovkornede komedier, han har skabt sammen med brormand Bobby, blandt andet 'Dum og dummere 1 og 2' og 'Vild med Mary'.

Med 'Green Book' er han mere alvorlig – uanset, at filmen er aldeles morsom mange steder.

Det er tydeligvis en kommentar til tidens splittede USA, til den splittede verden, til idéen om, at nogle mennesker er sådan og sådan på grund af hudfarve, religion og nationalitet.

Det er både ædelt og naivt at give menneskeheden en kæmpekrammer med en film, men 'Green Book' er så velturneret, så overrumplende detaljeret, så charmerende og underholdende, så umådeligt velspillet, at den da varme alverdens hjerter.

Og så har den i øvrigt den helt rigtige leflende og klamme slutning.

(© Nordisk Film)
Facebook
Twitter