Anmelder smilte og grinte uafbrudt: 5 stjerner til lydtosser og vild konspirationsteori

'Oh, it Hertz' dykker ned i menneskets forhold til lyd, og DR's anmelder er imponeret.

Hvis nogen havde kigget på mig, mens jeg så 'Oh, it Hertz!', ville de have lagt mærke til et konstant smil i mine mundvige.

Jeg åbnede nok også ansigtet i forbavselse en gang imellem. Jeg så formentlig også koncentreret ud, mens filmen fortalte om nazisten Joseph Goebbels forhold til musik og lyd.

Og så lo jeg, da den amerikanske musiker Laurie Amat fortalte om sin kærlighed til ordet 'gonorrhea', som lyder lidt fladere i sin danske udgave, gonorré.

Og jeg grinte bestemt højt til allersidst, da den norske musiker og lydforsker Yoko Sen fortalte, at den sidste lyd, hun ønsker at høre inden sin død, er en lyd, der minder hende om det daglige og almindelige i hendes liv, hendes mands prutter.

Den amerikanske musiker Laurie Amat er en af lydelskerne, du kan møde i 'Oh, it Hertz!'. (© Syndicado Film Sales)

Det meste af resten af den tid, Yoko Sen er med i 'Oh, it Hertz', fortæller hun om det underlige i, at moderne hospitalsmaskiner er udstyret med grimme og dissonante lyde, der faktisk får os til at føle os dårligt tilpas. Den store misforståelse arbejder hun ihærdigt på at lave om på.

Når jeg smilede så godt som hele vejen gennem 'Oh, it Hertz!', var det også, fordi jeg kom til at tænke på nogle af mine egne oplevelser med lyd. Jeg kom til at tænke på historierne om, at amerikansk politi har eksperimenteret med dybe lydfrekvenser, der kan påvirke demonstranternes tarme så kraftigt, at de ganske enkelt skider i bukserne. ’Den brune støj’, som den kaldes. Det er muligvis en myte. Men det er en fascinerende tanke.

Lydtosser skaber smil

Jeg smilte også ved mindet om den scene i den tyske film 'Værk uden skaber', hvor hovedpersonens smukke, følsomme, kunstneriske og livsglade tante stiller sig op ved siden af en håndfuld rutebiler og be'r chaufførerne trykke hornet i bund på samme tid. Og så svimer hun ellers væk i den infernalske larm, høj på livet, høj på lyd. Den scene er ikke alene en af filmhistoriens smukkeste beskrivelser af, hvad lyd kan gøre ved os. Den er også et effektivt billede på menneskets påvirkelighed gennem kunst, gennem sanser, gennem oplevelser.

'Oh, it Hertz!' kommer vidt omkring i lydenes verden og dykker blandt andet ned i en teori om nazisterne og lyd. (© Syndicado Film Sales)

Jeg smilte også af alle de sære lydtosser, instruktøren Gunnar Hall Jensen har skrabet sammen til filmen - for eksempel Evelyn Glennie, der er døv, men alligevel en højt respekteret klassisk percussionist, fordi hun bruger sin krop til at mærke lydenes fysik – deres vibrationer og slag. Og jeg smilte af Stig Arne Skilbrei, hvis hus i det smukkeste smukke norske landskab er proppet til randen med hi-fi-udstyr, som han eksperimenterer med for at opnå den perfekte lyd.

Og jeg smilte af den vilde konspirationsteori, der suser gennem dokumentarfilmen som en lille distraherende støj, at de tyske nazisters propagandaminister, Joseph Goebbels, havde taget initiativet til at løfte kammertonen fra 432 hertz til de 440 hertz, der er standarden i dag, altså den lyd, man hører, når man slår tonen an på en stemmegaffel.

En verden af lyd

Ifølge konspirationsteorien ville Goebbels løfte kammertonen, fordi de 440 hertz er mere aggressive i vores ører. De er ikke så behagelige og rolige som de 432 hertz og kan derfor bruges til at påvirke mennesker. Som bekendt brugte nazisterne ethvert middel til at påvirke og kontrollere andre, også gerne musik og lyd.

I dokumentaren dykker man blandt andet ned i hospitalers grimme lyde. (© Syndicado Film Sales)

Den teori forsøger amerikanske Laurie Amat ihærdigt at underbygge, og sammen med norske Gunnar Hall Jensen kommer hun virkelig vidt omkring i lydenes vidunderlige verden, forbi vi menneskers forhold til lydenes magi, forbi lyde, der gives os tryghed, som vands rislen eller træernes hvislen eller fuglenes sang, og til lyde, der skræmmer os, som hospitalernes bliplyde, et par negle, der glider ned af en skoletavle, eller de eksperimenter, alverdens militær har udført i håb om at bruge lyde som våben.

Der er en hel verden af lyd – og viden om lyd og lydenes hemmeligheder og magiske evner – i 'Oh, it Hertz!' Derfor smilte jeg. Men mest af alt smilte jeg til mig selv, fordi Gunnar Hall Jensen tydeligvis også er en lydnørd, der nyder at lade lyde og billeder lege med hinanden hele vejen gennem 'Oh, it Hertz!'

(© Syndicado Film Sales)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk