Anmeldere om ’50 Shades’: Uforskammet dydig og småborgerlig

De danske anmeldere er ikke overvældede over ’50 Shades of Grey’s filmiske kvaliteter.

Den er hverken fræk eller vovet, filmen 50 Shades of Grey, mener de danske anmeldere. Faktisk er der skuffende lidt sex i den, er dommen. (© Universal Pictures)

Det kan godt være, at bogudgaven af ’50 Shades of Grey’ er solgt i over 100 millioner eksemplarer og oversat til 52 sprog. Og at traileren til filmatiseringen sidste år blev set mere end 93 millioner gange.

Men det ændrer altså ikke ved, at filmudgaven af ’50 Shades of Grey’ ifølge flertallet af de danske filmanmeldere er noget makværk.

Ekstra Bladets Henrik Quietsch giver filmen den absolut laveste karakter, én stjerne.

- I stedet for at være en lystbetonet sag om udlevelsen af seksuelle fantasier (eller blot overværelsen af samme), bliver ’50 Shades of Grey’ en sært bornert småborgerlig sag, som man skal være meget understimuleret både seksuelt og kunstnerisk for at få det mindste ud af. Den løftede pegefinger er faktisk det eneste med rejsning her, skriver anmelderen.

En overhygiejnisk fantasi

’50 Shades of Grey’ handler om den dydige jomfru, den litteraturstuderende Anastasia, der forelsker sig i forretningsmanden Christian Grey, som introducerer Anastasia til hans ”smerte-rum” og præference for SM-sex. Mens Anastasia får åbnet øjnene for smæk i numsen, formår hun samtidig at få Christian Grey til at give sig hen til hende og den såkaldte almindelige ”vanille-sex”.

Information uddeler ikke stjerner, men hos anmelder Ralf Christensen er tonen ligesom hos Ekstra Bladet særdeles kritisk.

- En småborgerlig, seksualforskrækket, overhygiejnisk fantasi hentet ud af en kønslig stenalder og en umoden romantik, skriver han om filmen, som han desuden kritiserer for at søbe i stereotype kønsroller.

Uforskammet dydig

Jyllands-Postens anmelder Nanna Frank Rasmussen tildeler ’50 Shades of Grey’ to stjerner og anklager filmen for at svigte det publikum, der ser filmen for at opleve lidt smålummer erotica, som bøgerne er så fyldte med.

- Filmen er faktisk uforskammet dydig og viser ingen kønsdele eller safter, der kunne berettige filmen til at blive beskrevet som fræk eller grænseoverskridende, skriver hun.

Ifølge Nanna Frank Rasmussen skyldes filmens kedsommelighed, at skiftet fra bog til film ikke lykkes:

- Når der så skiftes medie fra bog, der kan læses i privaten, til film, der ses med (mange) andre, så opdager man i (endnu) højere grad, hvor lidt der faktisk er på spil. Den største konflikt er, at Grey ikke vil sove i samme seng som Anastasia. Det er rigtigt!, skriver hun.

Har selvrefleksiv humor

Berlingskes anmelder Louise Kidde Sauntved giver også filmen to stjerner og beskriver den som en ”kedelig romantisk kurtiseren, tilsat lidt småsmæk af ’åh, gjorde det ondt’-kaliber uden skyggen af andet end en stiv og postuleret liderlighed”.

Samtidig roser Louise Kidde Sauntved dog filmen for rent faktisk at tilføre filmen en begrænset, men stærkt tiltrængt dosis selvrefleksiv humor i forhold til bogen. Det er dog ikke nok til at redde den, når Christian Grey mest minder om en ”lidt mut, yngre udgave af Colin Firth,” mener anmelderen.

- En af de mest interessante mainstreamfilm

Politiken er det medie, der sammen med Filmland på P1, svinger sig op på den højeste karakter. Tre henholdsvis hjerter og stjerner bliver det til for de to anmeldere, Katrine Hornstrup Yde og Per Juul Carlsen.

Ifølge Politikens anmelder formår filmen og ikke mindst Dakota Johnson, der spiller Anastasia, at fremstille hovedpersonen perfekt og med en charmerende kækhed.

- Det er nemmere at identificere sig med filmens Ana end med romanens, der fjantede indeni og fjumrede udenpå. Den charme gør det også nemt nok at forstå, at Grey bliver forgabt i hende. Vi er reelt engagerede i hendes begær og liderlighed, skriver hun.

Per Juul Carlsen mener, at ’50 Shades of Grey’ i filmens første halvanden time er “godt på vej til at være en af de mest interessante og udfordrende mainstreamfilm meget længe”.

- Langt hen ad vejen ligner ’Fifty Shades of Grey’ en opfordring til kvinder om at smide moralen og hæmningerne og gå på seksuelt eventyr. For Anastasia er det åbenlyst en frigørelsesproces, der hende mere selvsikker for hvert sekund filmen skrider frem, skriver han.

Til gengæld holder filmen ikke niveauet hele vejen igennem, men ender tilbage ved udgangspunktet, mener Per Juul Carlsen.

- Desværre trækker Sam Taylor-Johnson (filmens instruktør, red.), der i øvrigt er en kvinde, moralkortet i den sidste halve time og vender spejlet mod Grey. Dermed hopper filmen tilbage til start, tilbage til undertrykkelsen, tilbage til idéen om, at man har psykiske problemer, hvis man tør kaste sig ud i sex-eventyret, skriver han.

Facebook
Twitter