Anmelderne elsker den: Ny HBO-serie er både vild og ubehagelig

'I May Destroy You' er helt fantastisk vedkommende og enormt anstrengende at se på samme tid.

'I May Destroy You' er en britisk serie, der er lavet af Michaela Coel. Hun har både skrevet serien, været med til at instruere den og producere den, og så spiller hun også selv hovedrollen Arabella. (© HBO Nordic)

De seneste års tid er en ny slags krævende must-see serier begyndt at vise sig. De er ofte relativt korte, men til gengæld kræver de, at du investerer ubehag til gengæld for et løfte om, at du bliver klogere på det samfund, vi lever i.

Hvad end det er historie, retssystemet, racisme eller overgrebskultur.

Tendensen er ved at være så stærk, at jeg får lyst til at låne et begreb fra computerspilskritikken, hvor man taler om masocore-spil.

Det handler om de spil, der modbeviser enhver påstand om, at computerspil kun er til for at gøre os afhængige, når de udløser hurtige endorfiner og giver os konstant stimulering gennem lyd og lys.

Man bruger udtrykket om de spil, der er så ekstremt svære, at spillets forhold til spilleren bliver opfattet som masochistisk.

Du ved, det modsatte af 'Candy Crush' eller 'Hay Day'.

Jeg var en af dem, der plagede min omgangskreds om at se dokumentarserien 'Making a Murderer' tilbage i 2015. På trods af, at den på mange måder var nærmest uudholdelig at være tilskuer til, da det jo nærmest var et justitsmord i slow motion.

Massive dele af serien bestod bare af lange og grimt filmede optagelser fra retslokalet, hvor de to fattige amerikanere fra Wisconsin, Brendan Dassey og Steven Avery, blev dømt for mord - på trods af tvivlsom bevisførelse.

Sidste år fik serien 'Chernobyl' millioner af mennesker til at kigge på en ekstremt ubehagelig atomoprydning efter atomkatastrofen i Ukraine i det tidligere Sovjetunionen i firserne.

'When They See Us' gjorde seerne klogere på den strukturelle racisme i USA.

Netflix-serien 'Unbelievable' risikerede iskoldt at smide seerne fra sig i et, næsten ubærligt, første afsnit, der viste de langstrakte og ekstremt traumatiserende undersøgelser af teenageren Marie. Lige efter, at hun har overlevet sit livs værste mareridt – en voldtægt af en ukendt, maskeret overgrebsmand.

Der er masser af eksempler. Genindspilningen af 'Roots' om USA's slavefortid. Den danske terrorserie 'Når støvet har lagt sig' og den grotesk hårde ungdomsserie 'Euphoria' har alle stærke elementer af masocore.

Ubehaget er ikke længere et eksotisk krydderi, der vækker væmmelsesfryd som i 'Sopranos', 'Game of Thrones', 'Breaking Bad' og alle de andre klassikere.

I masocore-serien er det hele præmissen for kontrakten med seeren.

Det nyeste skud på stammen er Michaela Coels vilde serie 'I May Destroy You', hvor ubehaget endda er reklameret i titlen. Anmelderne er næsegrus og lægger vægt på, hvor vigtig serien er at se. Den engelske avis The Guardian skriver, at den nok er "årets bedste drama".

Serien er delvist baseret på Coels egne oplevelser med at blive udsat for seksuelt overgreb.

Her er tre af de elementer, der gør serien helt fantastisk vedkommende og enormt anstrengende at se på samme tid.

1

Voldtægt som hovedplot

I 'I May Destroy You' følger man den unge britiske forfatter Arabella, der forsøger at finde ud af, hvad der er sket en skæbnesvanger nat, hvor hun blackoutede. (© HBO Nordic)

I 'Unbelievable', der var en af sidste års bedste serier, var hovedhistorien også en voldtægt. Den blev også fortalt med et omfattende brug af væmmelige og påtrængende flashbacks. Især første afsnit gør næsten alt, hvad det kan for at skubbe seeren væk.

Det er én lang udmattende tur gennem offeret Maries møde med politiet og sundhedsvæsnet efter overgrebet. De er alt andet end imødekommende, og det ender med, at Marie trækker sin anmeldelse tilbage.

I 'I May Destroy You' bliver det hele vendt på hovedet, hvilket næsten er endnu mere ubehageligt.

Serien starter snarere som en sjælesøster til 'Girls' eller 'Insecure'. Med en ung forfatterinde i London, der er blevet kendt på Twitter og har hittet med sin første bog.

Presset for at skrive den næste bog bliver så stort, at det kulminerer i et par søvnløse døgn, hvor Arabella forestiller sig, at hun kan tvinge et udkast frem, hvis hun holder sig vågen længe nok.

Hun ender i byen og får et blackout. Første afsnit ender med et glimt af en voldtægt. Et uvelkomment minde, som hun derefter forsøger at undertrykke.

2

Psykologisk blokering som modstand

'I May Destroy You' har tilsyneladende ikke formået at gøre et særligt stort indtryk på seere. Serien har fået 6,2 stjerner ud af 10 på filmsiden IMDB, hvor brugere selv rater filmen. (© HBO Nordic)

På en måde er det værre, fordi vi ikke får det ud af vagten i første afsnit, som vi gør i 'Unbelievable'.

Hele sæsonen handler om at finde ud af, hvordan Arabella blev bedøvet af noget i sin drink og derefter blev voldtaget. Og hvorfor hendes eget hoved blokerer for mindet.

Traumet presser sig på konstant gennem ringen for ørene og konstante, væmmelige flashbacks. På den ene side, tvinger hendes krop hende til at finde ud af, hvad der skete. På den anden side prøver hendes overjeg hele tiden at omfortolke det hele til en lettere version

Hun ser masser af YouTube-videoer om falske minder og prøver flere gange at slå begivenhederne hen. For så kan hun opretholde en normalitet og et selvbillede af en, der ikke er blevet voldtaget.

Der er betydelig mindre trøst i at se hende kæmpe mod sine egne blokeringer end at se på kampen mod strukturer i 'Unbelievable'. Men det er vildt nuanceret og spændende.

3

En verden af gråzoner

I serien møder man også en række af Arabellas venner. Blandt andet veninden Terry, der bliver spillet af den britisk-nigerianske skuespillerinde Weruche Opia. (© HBO Nordic)

I slutningen af afsnit to tager Arabella sig sammen til at tale med nogen om det, der er foregået. Også selvom hun ikke kan huske sammenhængene. På afdelingen, hvor hun skal tjekkes for skader mod underlivet og eventuelle DNA-spor, møder hun en kvinde.

Kvinden lyder vanvittig, men repræsenterer hovedpersonens overjeg, der forsøger at undertrykke det store traume, hun har haft.

Hun sidder med blod ned ad benet og siger: "Det er skørt, ikke? Hvordan alting bare er smukt. Ingenting gør ondt."

Arabella kigger skeptisk på hende og indser, at hun må på jagt efter en bedre sandhed. Også selvom det kræver, at hun skal se komplicerede og ubelejlige ting om sig selv i øjnene.

Udover Arabella følger vi hendes to venner, Terry og Kwama, der også oplever ekstremt akavede scener, hvor rigtigt og forkert bliver meget mudret. De store temaer er racisme og samtykke, men der er ingen simple svar på, hvordan man skal gøre, eller hvad der er rigtigt og forkert. Uanset hvor woke og millenial-agtig man er.

I de fleste virkelig ubehagelige serier, bliver historien i det mindste fortalt i en klar kontekst af godt og ondt eller sandt og falsk. Men Coel insisterer på at fortælle sin historie i en verden af gråzoner. Og det gør nærmest seriens kerne til den mest smertefulde og masochistiske hidtil.

'I May Destroy You' kan ses på HBO Nordic.

FacebookTwitter