Ann Eleonora Jørgensen: Jeg har aldrig været bange for give en flad

Den 52-årige skuespiller, der spiller Elisabeth i ’Herrens Veje’, tøver ikke med at sige fra, når nogen overskrider hendes grænser.

(© Tine Harden 5. april 2017)

Da Ann Eleonora Jørgensen lige var begyndt i 1. klasse, blev hendes mor en dag ringet op af skolen.

Flere forældre havde ringet og klaget over, at pigerne fra klassen på vej hjem fra skole var blevet indhentet af en gruppe større drenge, der overfaldt dem og hældte hyben ned ad ryggen på dem.

Men det havde Ann Eleonora ikke nævnt noget om derhjemme overhovedet.

- Er det rigtigt? Gør de det der?, spurgte moderen efter opkaldet fra skolen.

- Ja, svarede Ann Eleonora og trak på skuldrene: Men de gør det ikke mod mig. For så får de bare én på lampen.

Magter ikke mere

I 'Herrens Veje' har Ann Eleonoras karakter, præstekonen Elisabeth, tålmodigt fundet sig i manden Johannes’ dominerende adfærd, utroskab og alkoholisme gennem årtier.

Men efter endnu en affære har Elisabeth fået nok.

- Jeg tror, Elisabeth elsker Johannes, blandt andet fordi hun er forblændet af hans intellekt. Derfor har hun også haft svært ved at sætte foden ned. Men nu han har groft sagt pisset hende op og ned ad ryggen, og nu magter hun simpelthen ikke mere, forklarer Ann Eleonora om scenen, hvor Elisabeth forlader Johannes og præstegården sammen med elskerinden, Liv.

Hun beskriver selv rollen som Elisabeth som den, hun har 'trukket tættest på sig selv'.

Ann Eleonora Jørgensen som præstekonen Elisabeth i 'Herrens Veje'. (Foto: Tine Harden © (c) DR)

Men på ét punkt adskiller Ann Eleonora sig fundamentalt fra Johannes’ hårdt prøvede hustru.

- Jeg havde i hvert fald ikke fundet mig i lige så mange ting, som hun gør. Hvis jeg havde fundet ud af, at min mand havde været mig utro, så havde det været slut, lyder det bestemt.

Stak af fra vuggestuen

I modsætning til Elisabeth, der i tredive år trofast er blevet hos Johannes, selvom hun egentlig drømte om et andet liv, så har Ann Eleonora altid følt, at hun skulle klare sig selv.

- Jeg har haft en lidt svær opvækst. Mine forældre var meget unge, da de fik mig, og var næsten aldrig hjemme. Så jeg var meget alene og på egen hånd.

Hør Ann Eleonora fortælle, hvorfor hun tror Elisabeth er blevet hos Johannes så længe.

Ann Eleonora er født i Hjørring og voksede op dels der og dels hos bedsteforældrene i Hirtshals.

Da hun var helt lille, skulle hun egentlig have været i vuggestue. Men hun nægtede.

- Jeg stak af fra de andre børn, for jeg kunne ikke lide at være sammen med andre. Jeg ville hellere være i min egen verden, fortæller Ann Eleonora, der i stedet blev passet af oldemoren Eleonora, mormoren Selma og moster Inga.

De tre kvinder kom til at betyde utroligt meget for Ann Eleonora. De tog nemlig over og passede den lille pige, der nægtede at gå i vuggestue, mens forældrene havde travlt med at gøre karriere.

- Så jeg gik bare rundt i skørterne på dem. De var jo ikke sådan nogle, der sad og spillede kort med mig og legede med mig, men det var fint, for jeg gik bare rundt i min egen fantasi.

Ann Eleonora har det i det hele taget godt i sit eget selskab. Og hun er ikke bange for at kaste sig ud i verden på egen hånd.

Ikke bange for at give en flad

Da hun var 18 år gammel, tomlede hun alene rundt i Mellemøsten. Og hun har været parat til at flå teltpælene op og flytte mod nye eventyr, så snart der opstod en mulighed.

- Jeg har rejst meget rundt og er flyttet sindssygt meget, fortæller hun.

(Foto: Tine Harden © (c) DR)

Det omskiftelige liv har gjort hende mere robust, tror hun. Også overfor mænd, der fejlagtigt har opfattet en ung kvinde, der rejser alene, som et nemt offer.

For ligesom hun ikke fandt sig i chikanen fra drengene, der jagtede hende på vej hjem fra skole, så finder hun sig stadig ikke i noget. Og slet ikke fra mænd, hun har mødt, hvis hænder pludselig er landet forkert.

- Jeg har aldrig været bange for at give en flad. Og jeg har også været nødt til det et par gange.

Men den råstyrke hun har haft til at krydse kontinenter på egen hånd og til i mange år at leve et liv, hvor intet er sikkert, kan hun ikke selv helt forklare, hvor kommer fra.

- Det er nok dels noget temperament og dels noget med, at jeg bare altid har måttet klare mig med de ting, jeg stod i, forklarer Ann Eleonora, der var enebarn, indtil hun fik søskende som voksen.

- Jeg har altid haft den her følelse af, at: ‘In this life, you are on your own’.

I dag er teltpløkkerne dog hamret godt fast i København, hvor hun bor med sin mand og sønnen Osvald på tretten.

- Indtil nu, hvor jeg har boet det samme sted i otte år, har jeg aldrig boet mere end tre år det samme sted.

'Jeg har lidt social angst'

Siden hun blev uddannet skuespiller i 1993, har Ann Eleonora arbejdet i en branche, hvor der konstant er gallapremierer, receptioner og fester. Men hun har det faktisk bedst i små selskaber, eller når hun er helt alene.

Ligesom da hun som barn var hos bedsteforældrene, hvor hun kunne være i sin egen verden uden fremmede.

- Jeg har lidt social angst. Der er mange fester, jeg ikke har været til, forklarer hun og uddyber:

- Jeg kan stadig få klamme håndflader den dag i dag, når jeg for eksempel skal til arrangementer eller fester, hvor jeg ikke kender særlig mange.

- Men jeg øver mig. Og jeg er også blevet bedre til det.

FacebookTwitter