Antik-amok: Danskerne elsker programmer om gammelt stads

Når antikprogrammer såsom ’Guld på godset’ ruller over tv-skærmen, ser rigtig mange danskere med.

Danskerne er vilde med programmer om bedstemors gamle platter og mahogni-chatol. Og der er flere programmer at kaste sig over for seerne.Det viser nye tal fra TNS Gallup.'Guld på godset' på DR1, 'Fantastiske fund' på TV 2 og 'Loppefund' på TV3 er blot nogle af de tv-programmer, som handler om antikviteter.

Da 'Guld på godset' i sidste uge havde premiere, så intet mindre end 617.000 med, hvilket svarer til 36 procent af tv-seerne på det tidspunkt.Tænk hvis det var PicassoDer er flere grunde til, at emnet er så populært, fortæller Politikens kultur- og tv-anmelder Bo Tao Michaëlis.Programmerne slår to fluer med et smæk. Der er noget med identitet, slægt og familie samt muligheden for at tjene kassen, hvis nu det der gamle maleri viser sig at være lavet af Picasso.- Arv og antikvitet forsvinder ikke, det har en historie. Det, der er med antikviteter, er, at de har en historie - der er en arkæologi over dem. De er gået i arv fra generation til generation, siger han.De passer godt ind i hverdagenDorthe Thirstrup, som er redaktør på DR1 fortæller, at programmernes popularitet også handler om format og tidspunkt:- De bliver sendt på et tidspunkt, hvor man både har brug for at lande på sofaen og måske også lige skal kigge til kartoflerne i køkkenet. Programmerne har en klar præmis og motor, så du kan hoppe til og fra. De passer ind i hverdagslivet, siger hun.

Programmer om mad, såsom 'Masterchef' og 'Brødrene Price' har fyldt meget på tv de seneste par år. De vil fortsætte med at fylde meget, mener Bo Tao Michaëlis:- Antikprogrammer, tror jeg, er noget for den lidt ældre generation, mens madprogrammer er mere all around.Det handler om hvem der tænderDR Medieforskning, der har analyseret tallene fra TNS Gallup, peger også på, at størstedelen af antikprogrammernes seere er over 60 år, og der er flere kvinder end mænd, som ser med.Det handler også om, hvem der ser fjernsyn omkring klokken 18, hvor de fleste antikprogrammer sendes, siger Dorthe Thirstrup.- De unge under 18 tænder ikke for fjernsynet klokken 18. Det gør dem over 45 år, men har ofte gang i flere ting imens. Og så har det vist sig, at de rigtig godt kan lide de programmer, fortæller hun.Lige i hjertetEt antikprogram rammer den ældre generation i hjertekulen:- Det er jo lidt hårdt sagt, men det er jo en stor del af deres liv. Man sidder omgivet af sine juleplatter, og så ser man, hvor meget de er værd i et antikprogram, og så tænker man, "nøj har vi ikke sådan en oppe på loftet," siger Bo Tao Michaëlis.

Hvad der kommer til at tage over efter platterne og arvestykkerne, har Bo Tao Michaëlis lidt svært ved at vurdere.- Det næste bliver måske noget med, at sælge egne varer videre. På BBC er sådan noget med at sælge ting, som man har lavet i sin garage, stort - chutney på glas og så videre, siger han.Familie-journal-tvDR1 er gode til "Familie-journal"-måden at lave tv på - programmer som handler om hjemlige sysler, siger Bo Tao Michaëlis.DR1 har ikke fundet ud af, hvad der skal overtage for antikprogrammerne. Men de vil gerne finde på noget nyt nu, siger Dorthe Thristrup.- Nu skal vi lægge hovedet i blød og se på, om der er noget nyt, og om der er flere historier at fortælle fra antikverden, siger hun.

Facebook
Twitter