Arnold Schwarzenegger er tilbage i ikonisk rolle og overrasker anmelder: 'Det kunne have været værre!'

'Terminator: Dark Fate' lykkes med at bringe ny energi til filmserien, mener anmelder.

Sørme om ikke det for en gangs skyld lykkes at genbruge Arnold Schwarzenegger på en fantasifuld facon, skriver Per Juul Carlsen. (© Kerry Brown/Nordisk Film)

Det bedste man kan sige om 'Terminator: Dark Fate' er, at den kunne have været meget værre.

Den kunne også have været meget bedre, ingen tvivl om det, men først og fremmest kunne den have været meget værre.

Den kunne for eksempel have set ud som den femte 'Terminator'-film, 'Genisys', der var en fantasiløs omrokering af den allerførste 'Terminator'-film fra 1984.

Den kunne også have set ud som den fjerde film i serien, 'Salvation', en maskinel actionfilm, klædt ud som et computerspil.

Uden én eneste god idé til at bygge videre på eller udvikle det koncept, James Cameron og Gale Anne Hurd opfandt til 'Terminator'-serien.

Og 'Dark Fate' kunne have lignet den tredje 'Terminator'-film,'Rise of the Machines', hvis klart bedste påfund var at gøre dræberrobotten fra fremtiden til en smuk kvinde.

'Dark Fate' kunne i almindelighed have siddet fast i den besynderlige omgang tomgang, der har præget serien siden film nummer to, 'Judgement Day', fra 1991.

Det var den, hvor Arnold Schwarzeneggers ikoniske læderklædte dræber fra etteren blev omprogrammeret til at være på menneskehedens side.

Og hvor den skulle tage kampen op med en ny dræberrobot, T1000, skabt i flydende metal og i stand til at ændre form. Fy for pokker, T1000 var scary.

Fare for at gentage tidligere film

Siden har Terminator-filmene genbrugt løs af seriens grundidé: Højteknologiske dræberrobotter fra fremtiden sluppet løs i nutiden, mennesket vs. maskinen, kærlighed som livskraft vs. kølig kalkulation.

Schwarzeneggers komiske oneliners, særligt 'I'll be back', er blevet genbrugt om og om igen.

Filmen er instrueret af Tim Miller, der står bag 'Deadpool', og er produceret af manden bag blandt andet 'Titanic' og 'Avatar', James Cameron. (© Kerry Brown/Nordisk Film)

Og aldrig særlig effektfuldt.

'Dark Fate' kunne have været bare endnu en omgang drøvtygning.

Den kunne have været en understregning af, at alt for mange af tidens amerikanske storfilm er fantasiløse opkog på koncepter, der engang var overraskende og spændende.

Det er 'Dark Fate' måske også et godt stykke af vejen.

Det er i hvert fald ikke fordi, at nogen har fået en virkelig original idé, at film nummer seks nu kommer ud i biografer verden over.

Men nogen har fået den okay idé at møblere om på 'Judgement Day' med et trekløver af kvinder i hovedrollerne.

Hvis det lyder af politisk korrekt kønsbalance-fiksfakseri, er det helt korrekt hørt.

Men at skubbe kvinder ind i midten af et machopumpende actionkoncept giver i sig selv en spændende kontrast.

Ny energi fra de kvindelige hovedroller

Det giver ny energi at se heltinden fra etteren, Sarah Connor, vende tilbage, fuld af svulmende stolthed over at have reddet tre milliarder mennesker - og samtidig tørstende efter hævn.

Mackenzie Davis har fra 2014 til 2017 haft rollen som computerprogrammøren Cameron Howe i tv-serien 'Halt and Catch Fire'. Hun har også haft en rolle i 'San Junipero'-afsnittet af tv-serien 'Black Mirror'. (© Kerry Brown/Nordisk Film)

Det giver ny energi at sætte en lille mexicansk fabriksarbejder, Daniella Ramon, i midten af filmen som mennesket, der bare skal reddes for fremtidens skyld.

Og det giver især god mening at lade en kvinde fra fremtiden, Grace, være en både sexet og følsom kampmaskine, der kan tage kampen op mod en ny superavanceret dræberrobot.

Så kan det godt være, at et flysammenstød i luften ligner dårlig computerspilsgrafik, og at alt kammer over i overgearet James Bond-action i en scene ved en dæmning, og at der endnu engang er alt for meget genbrug af de to første film.

Men det kunne have været meget værre.

Actionsekvenserne i begyndelsen af filmen er uhyre velkoreograferede, biljagten hvor dræberrobotten Rev-9 pløjer sig gennem Mexico Citys trafik i en gigantisk truck er forrygende klippet.

Mackenzie Davis ser ikke alene fabelagtig ud, når hun banker løs på Rev-9 i rollen som Grace, hun er også en dygtig skuespiller, der giver Grace både styrke og sensitivitet.

Linda Hamilton formår både at være corny og meningsfuld som en aldrende Sarah Connor.

Og sørme om ikke det for en gangs skyld lykkes at genbruge Arnold Schwarzenegger på en fantasifuld facon.

Det kunne bestemt være meget værre.

(© @Nordisk Film)