Baaare ærgerligt, Sonnyboy! 'Den eneste ene' fylder 20 år - og er stadig lige så sjov

Susanne Biers store gennembrud fik os til at skrige af grin - og ændrede dansk film for altid.

- Baaare ærgerligt, Sonnyboy!

- Jamen så fuck fuck da.

- Hvis I to var Ludo-brikker, ville I så være slået hjem nu?

1. april er det præcis 20 år siden, at en af de mest populære danske film i nyere tid havde premiere.

Mere end 840.000 danskere indløste billet til Susanne Biers helt store gennembrudsfilm 'Den eneste ene', der ikke alene bød på en romantisk fortælling mellem køkkenmontøren Niller og dermatologen Sus, der skulle have et nyt køkken.

Filmen blev også ikonisk på grund af sin lange perlerække af uforglemmelige citater, sit iørefaldende soundtrack, der solgte fem gange platin, og ikke mindst på grund af den senere verdensstjerne Sidse Babett Knudsens gennembrud.

For at fejre en af dansk films største succeser har vi spurgt en række folk, der alle har en relation til 'Den eneste ene', om, hvad der gjorde filmen til sådan en succes, og hvordan den påvirkede dansk film fremadrettet.

(Foto: Martin Bureau © Ritzau Scanpix)

Sidse Babett Knudsen

Skuespiller

Sidse Babett Knudsen modtog både en Bodil- og en Robert-statuette for sin hovedrolle som Sus og blev takket være 'Den eneste ene' en af landets mest populære skuespillere. Hun har siden haft en glorværdig karriere, der blandt andet har budt på en hovedrolle i dramaserien 'Borgen' og medvirken i udenlandske film- og tv-produktioner som 'Inferno', hvor hun spillede over for Tom Hanks, og HBO-serien 'Westworld'.

- Da 'Den eneste ene' udkom, var det moderne at 'smide genren væk' og lave dogmefilm. Så kom vi med den her meget stilrene romantiske komedie, som normalt er svær at få til at fungere. Men det gjorde den her. Da jeg så den endelige version, kan jeg huske, at jeg tænkte 'det er fandeme godt gået'. Jeg kunne se, at Susanne virkelig vidste, hvad hun ville, og at hun vidste, hvad hun lavede.

(Foto: BENT MIDSTRUP © Ritzau Scanpix)

- Folk var simpelthen så glade for filmen, og det er normalt en værdi i filmverdenen, man måske ikke snakker så meget om. Man fokuserer mere på, 'hvad en film kan', og 'om den har sat gang i en debat'. Men det er også en værdi at kunne røre folk, så det betød meget for mig, at den kunne dét.

- Jeg blev pludselig genkendt på gaden, fordi så mange så filmen, og den dag i dag møder jeg også unge piger, som siger, at deres mødre har set den. Den kommer altid til at følge mig. Den har formet min karriere på samme måde, som 'Borgen' gjorde det senere.

- Det var skideskægt at spille rollen som Sus. En af forcerne ved filmen var, at den var fantasifuldt castet. Jeg kan huske, at vi oprindeligt var forundrede over rollefordelingen. Det oplagte havde jo været, at Sofie (Gråbøl) skulle spille Sus. Men hun skulle i stedet spille den fuldstændigt hjælpeløse Mulle. Og Paprika skulle være den her nuttede Stella – sådan havde man heller ikke set hende før. Og jeg selv skulle være 'drømmepigen' – hvilket jeg heller aldrig havde troet, jeg skulle være.

- Min yndlingsreplik i filmen er 'meget mærkeligt firma'. Jeg synes, den var rigtig sjov at sige, og den passede godt til min humor på det tidspunkt.

(Foto: Emma Sejersen © Ritzau Scanpix)

Susanne Bier

Instruktør

Susanne Bier brød for alvor igennem i 1999 med 'Den eneste ene', som hun lavede i et tæt samarbejde med manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson. Siden har hun markeret sig som en af Danmarks mest succesfulde filminstruktører og har blandt andet modtaget både en Oscar- og en Emmy-statuette.

- 'Den eneste ene' har betydet helt vildt meget for mig. Dels var den jo en kæmpe succes, og dels var det simpelthen glæden ved at lave noget, som mange mennesker holdt af. Jeg husker for eksempel at gå forbi en skolegård, hvor en hel masse unger råbte 'Bare ærgerligt, Sonnyboy' efter mig. Den har en stor plads i mit hjerte, og jeg er meget stolt af den.

- Der var en fantastisk god stemning på settet, men alle var også lidt nervøse. For på det tidspunkt havde ingen lavet danske komedier i årevis. Alle var sådan lidt: 'Brækker vi nu alle halsen på det her?' Men det var ikke nødvendigvis en dårlig, kreativ energi – tværtimod.

- Jeg er blevet kontaktet mange gange om at lave en toer. Men hverken Kim Fupz Aakeson eller jeg har haft oplagte ideer til en fortsættelse, og det skal nok komme fra os, hvis det skal blive til noget. Jeg vil dog ikke udelukke det, men indtil lynet slår ned i os, kommer det nok ikke til at ske.

(Foto: BAX LINDHARDT © Ritzau Scanpix/Sony)

Szhirley

Sangerinde

Szhirley lagde med Jonas Winge Leisner vokal til det vel nok største hit fra soundtracket til 'Den eneste ene', nemlig 'Don't Look for Love'. Szhirley var også en del af musicalopsætningen af filmen i 2005. Siden har hun udgivet masser af musik i eget navn og spillet skuespil. Hun kan hen over sommeren opleves live som en del af Den Gale Pose.

- Jeg kom med ombord, fordi Jesper Winge Leisner havde hørt mig synge. Jeg havde min egen plade ude, og så var jeg jo også på turné med Den Gale Pose dengang. Og der tænkte han: 'Jeg kan sgu godt lide den stemme, så hun skal med'.

- 'Don't Look for Love' var jo et gigahit, og det var fantastisk for soundtracket, at det blev en kæmpe landeplage ligesom filmen. Det banede da også vejen for mig til at nå bredere ud.

- Det var slet ikke meningen, at 'Don't Look for Love' skulle være titelsangen. Egentlig skulle det have været Thomas Helmigs nummer. Vi indspillede alle sangene i studiet samtidig, og der var sådan en god stemning. Man kunne bare mærke, at det ville blive godt.

- Jeg tror, at Jonas og jeg har været ude at spille 'Don't Look for Love' mindst én gang om året siden. Det er smukt at se, hvad sangen har betydet for så mange mennesker – og endda så mange år efter. Det giver mig virkelig et smil på læben.

- Men når man har sunget en sang så meget, så kan man godt få nok. Altså, jeg har på ingen måde noget imod den, men personligt er jeg klart vildest med 'I Close My Eyes and Think of You', som jeg sang sammen med Daniel. Den sang gør stadig noget ved mig.

(© Ole Kragh-Jacobsen)

Sarah Iben Almbjerg

Filmredaktør på Berlingske

Sarah Iben Almbjerg er uddannet journalist og har siden 2016 været ansat på Berlingske. Tidligere har hun været kulturredaktør på Radio24syv og TV2 News.

(© Ole Kragh-Jacobsen)

- 'Den eneste ene' markerede noget helt nyt i dansk film. Der var nemlig ikke så meget prestige i at lave komedier i Danmark på det tidspunkt. Men 'Den eneste ene' ramte ind i et moderne og rapt filmsprog og var virkelig sjov. Jeg tror, jeg stadig kan citere fire eller fem replikker, og jeg har altså ikke set den siden premieren. Hvor mange film kan man lige dét med? Meget få.

- Det var sådan en film, man anbefalede sin familie og sine venner at se. Der opstod en word of mouth-effekt, og det drev folk ind at se den. Det var en bred film, som alle kunne forholde sig til uanset alder og køn.

- Filmen var også med til at lancere nogle nye ansigter i dansk film. Eksempelvis var Sidse Babett Knudsen relativt ukendt inden filmen, ligesom Susanne Bier heller ikke var det helt store navn inden. Men filmen blev en katapult for dem begge, og det er sjovt, at de begge siden er blevet så store, at de nu har succes uden for Danmark.

- For Susanne Bier betød filmen, at hun brød igennem til det store marked. Hun gik over og lavede noget helt andet ret hurtigt. Hun fik vist, hun kunne løfte manus og instruktion og skuespil, der går smukt hånd i hånd i 'Den eneste ene'. For mig er den en af hendes absolut stærkeste film.

(© Ole Kragh-Jacobsen)

Henning Storm

Salgsdirektør i HTH fra 1989-2004

Henning Storm var salgsdirektør i HTH i 15 år fra 1989 til 2004, hvorefter han besad stillingen som administrerende direktør i HTH frem til 2007. Det var hos kæden HTH, at filmens mandlige hovedrolle, Niller, var ansat.

- Jeg blev ringet op af Jesper Winge Leisner, der bad om hjælp. Niels Olsen og Lars Kaalund, der spiller de to køkkenmontører, vidste jo ikke noget om at montere, så de skulle klædes lidt på og have et fagsprog. Så de kom i lære et par dage i vores butik i Lyngby og var med ude og prøve at montere, så de også kunne få jargonen med i bagagen.

- Filmen blev jo senere til en musical, og der kom Jesper Winge Leisner igen og ville gerne lave en sponsorkontrakt, så vi blev hovedsponsorer, da den blev opført i 2005. Forestillingen spillede for 4.000 personer per aften, og vi brugte det selvfølgelig som markedsføring. Vi stillede Danmarks største køkken op inde i Forum. Vi havde også selv købt to hele forestillinger, så vi havde 8.000 ansatte og kunder inde at se den. Men det røde køkken, vi satte op i Forum, ændrede ikke køkkensmagen i Danmark.

- Vi brugte filmen i mange markedsføringssammenhænge, og jeg er overbevist om, at den var med til at trække kunder i butikken. Det var jo en fantastisk god historie og en populær film i hele Danmark, så det var absolut noget, vi gerne ville forbindes med.

- Køkkenmontører er ikke et erhverv, der er alment kendt, eller noget folk snakker om. Så der kom fokus på en almindelig jobfunktion, de fleste ikke skænker mange tanker. Så jeg tror da, det gav lidt stolthed i hele køkkenbranchen.

(Foto: Lasse Kofod © Ritzau Scanpix)

Lars Kaalund

Skuespiller

Lars Kaalund spillede rollen som Knud, der var kendt for sine ikoniske oneliners. Han har siden været teaterdirektør på Østre Gasværk og intstrueret tv-serier som 'Rita' og julekalenderen 'Den anden verden'.

- Den folkelige gennemslagskraft var lidt overvældende. Jeg tænker, dens succes skyldtes, at den formåede dét, som de britiske komedier fra den tid kunne. Det var sådan noget feel good. En blanding af amerikansk, engelsk og dansk komediefilm. Det var lidt overraskende at blive 'ham fra den film', for man ved jo aldrig, hvad der hitter.

- Lige da filmen kom frem, mødte jeg mange, der sagde citater fra filmen og spurgte, om jeg kunne gentage dem. Jeg kan da også stadig godt møde folk engang imellem, der kan mine replikker udenad.

- Jeg var meget sammen med Niels Olsen. Det er dét, jeg husker mest fra den tid. Vi sad ude i lastvognen og grinede og sagde vores replikker. Vi havde det meget sjovt, og man havde en fornemmelse af, at det hele var muntert. Men det varede ikke så længe. Det var jo en birolle, jeg havde. Så jeg var vel på arbejde i syv eller ti dage.

(© Ole Kragh-Jacobsen)

Vanessa Gouri

Skuespiller

Vanessa Gouri spillede som fireårig rollen som Mgala, som Lizzie og Niller adopterede. Vanessa Gouris eneste replik i filmen var 'fuck'. I dag bor hun i Malmø, hvor hun arbejder som social- og sundhedshjælper.

- Jeg var fire år, da vi lavede den, så jeg kan ikke huske så meget af det. Men jeg kan huske, at de behandlede mig godt. Det har altid stået som en positiv ting i min hukommelse. Men det er lidt ærgerligt, at jeg ikke kan huske mere.

- Det er sjovt at se sig selv som barn på film. Det er surrealistisk. Det var ikke noget, man tænkte over dengang. Det kom først, da man blev ældre, at man tænkte 'Gud det er mig… og alle kan se det'. Jeg kan godt se, at jeg har ændret mig meget, selvom jeg jo er den samme person.

- Efter 'Den eneste ene' tænkte jeg ikke rigtig på at lave flere film. Jeg var jo et barn og tænkte, at jeg altid kunne gå ad skuespilvejen i fremtiden, hvis det var. Men som barn ville jeg hellere hygge mig med min familie og venner og lære livet at kende fra et 'normalt' udgangspunkt i stedet for at forfølge en karriere som barnestjerne.

- Jeg tror, oplevelsen har ændret lidt på min personlighed. Jeg er ikke så genert. Rollen har lært mig at komme ud af min skal og snakke med folk. Man bliver ikke så genert over noget. Jeg prøver ting af uden at være bange, og jeg hopper ud i ting, selvom de virker fremmede for mig.

(© Ole Kragh-Jacobsen)

Marianne Rathje

Sprogforsker

Marianne Rathje forsker i unges sprog, generationssprog og sprogforandring. Hun er seniorforsker ved Dansk Sprognævn og skriver hver uge en klumme om sprog hos Politiken.

- De her oneliners, som vi også ser i 'Den eneste ene', er med til at skabe samhørighed. Det var mere udbredt før i tiden, hvor markedet ikke var så differentieret. Det er efterhånden sjældent, at vi ser det samme i dag.

(Foto: Ole Buntzen © Ritzau Scanpix)

- Når oneliners bliver et hit, er det fordi, det et helt nyt udtryk, der vinder frem. Og det må ikke blive for specifikt. Det skal kunne bruges i forskellige sammenhænge. Og når man så bruger dem, positionerer man sig jo samtidig som en af dem, som kender oprindelsen af udtrykket.

- Man skal dog også passe på. Nu er 'Den eneste ene' alligevel 20 år gammel, så hvis jeg siger 'Bare ærgerligt, Sonnyboy' til mine studerende, så vil de måske ikke ane, hvad jeg snakker om. Der er meget tid i det.

- Når folk for eksempel siger 'Bob-bob' i dag, er det jo lidt kikset. Det var smart at sige, da 'The Julekalender' kom for snart 30 år siden. Men det siger også noget om, at man ikke følger med tiden, hvis man stadig siger det. Ligesom det er de færreste, der går og taler norsk længere, som alle ellers gjorde, da 'Skam'-feberen var på sit højeste i 2016.

- Men der er også den mulighed, at replikken bliver så kendt og udbredt, at man ikke tænker på filmen. Nogle udtryk kan blive så populære, at man ikke kan huske, hvor de stammer fra.

Facebook
Twitter