50 ÅR MED DR'S BØRNE-TV

Film og TV

Bamses "mor" fortæller: Hver optagedag startede med en Bamsebitter og et kykkeliky

Bamse er en af DR's mest populære figurer igennem tiden. Få et indblik i, hvordan karakteren og programmerne blev til.

På en lille, stille villavej i Hellerup ligger et hvidt hus med grønne skodder og gul markise.

I baghaven står et legehus, der ikke ligner alle andre. Det har blå skodder, skæve linjer og en dum skorsten.

I det store hus bor Katrine Hauch-Fausbøll, og det var ved et grønt marmorbord i huset, at hun fik idéen til Bamse for snart 40 år siden.

Hun er gift med Mogens Vemmer, der var chef for DR's B&U-afdeling i 32 år. I 1980 inviterede han Thomas Winding og Finn Bentzen fra afdelingen på besøg, fordi de skulle finde på et nyt småbørnsprogram.

Her ses den originale tegning af Bamse. (Foto: Marie Allerslev Eriksen © DR Nyheder)

Katrine Hauch-Fausbøll var også en del af B&U, men ikke en del af programmet. Den dag serverede hun frokost for sin mand og kollegerne, men overhørte deres snak om programmet.

- Jeg kunne ikke lade være med at blande mig, så jeg spurgte, "hvor kommer de små børn ind i billedet." Så blev der stille, siger Katrine Hauch-Fausbøll.

- Jeg sagde til dem, at der burde være en en stor, gul, to meter høj bamse, der er tyk og blød, som kan stille nogle sjove spørgsmål og være den, børnene identificerer sig med, fortæller hun.

Imens sad Finn Bentzen og tegnede på et stykke papir. Få øjeblikke senere var Bamse kommet til.

- Så gik jeg ud og lavede noget andet, mens de fortsatte deres snak, siger Katrine Hauch-Fausbøll.

Døren går op - Bamse kommer ind

Der skulle gå et godt stykke tid, før Katrine Hauch-Fausbøll skulle se mere til Bamse. Det var først i 1982 i programmet 'Døren går op', at Bamse fik sin debut på skærmen.

- Da jeg så programmet, sagde jeg til Mogens, at det var jo lige ham fra tegningen, siger hun.

Efter et års tid og 16 programmer var motivationen der ikke rigtig længere hos folkene bag 'Døren går op'. Det betød også enden for Bamse og Kylling, der var kommet til i et af de sidste afsnit.

- Mogens sagde, at der nok ikke var nogen, som ville fortsætte. Jo sagde jeg, det vil jeg, men på én betingelse. At vi tog dem ud studiet og ud i en skov, fortæller Katrine Hauch-Fausbøll.

Overgangen fra det lyserøde studie til den grønne skov skulle dog være så naturlig som muligt. Derfor fik Katrine Hauch-Fausbøll Bamse til at slæbe en masse brædder ud af studiet i det sidste afsnit af 'Døren går op'.

- Ugen efter stod han nede i skoven og bankede sidste søm i hytten. Senere kom Pernille forbi og skulle se hytten, siger hun.

Der var flere grunde til, at Bamse, Kylling og alle de andre skulle ud i naturen. Katrine Hauch-Fausbøll mente ikke, at hun kunne lave lige så finurlige historier som Thomas Winding, som havde lavet 'Døren går op'.

Ved at tage Bamse ud af studiet, kunne naturen også spille med.

- Vi fik en masse forærende af naturen. Der kunne komme en sommerfugl forbi, Bamses ører kunne blafre i vinden, og det kunne give meget bedre historier end et kunstigt studie, fortæller hun.

'Bamses Billedbog' blev sendt i tv fra 1983 og helt frem til 2008. Bamse og alle hans venner har blandt andet også været med i julekalenderen 'Bamses Julerejse' fra 1996 og filmen 'Bamse møder den store verden', der blev sendt sidste år.

"Ti'vær'ti'fald - basta"

Bamse mødte i sine første år kritik for sit mildest talt kreative sprog. Hjemmebryggede ord som "vandekande", "ti'vær'ti'fald" og "molodier" var en trussel for de unge børns sprogforståelse, mente mange voksne.

Katrine Hauch-Fausbøll og B&U forsvarede sig med, at Bamse og børnene skulle have deres eget sprog, og at de små børn nok skulle lære ordentligt dansk.

Og så handlede det også om autenticitet.

- Hvis ikke han havde sit eget barnlige sprog, kunne man høre, det var en voksen mand inde i dyret. Det kunne man høre på britiske BBC, hvor dukkerne talte nydeligt engelsk, siger Katrine Hauch-Fausbøll, der selv modtog breve fra sure dansklærere.

Og alle generationerne, der har siddet foran skærmen og set og hørt Bamse, har da også lært ordentligt dansk - eller næsten.

- Bortset fra, når jeg er på planteskole og kommer til at spørge efter en vandekande, hvor de svarer, "ja vi har vandekander i flere farver", fortæller hun.

Her ses nogle af de medvirkende fra Bamses Billedbog. Fra venstre: Claus Bue, Alberte Winding, Christian Damsgaard (rød trøje), Lars Bom, Søren Hauch-Fausbøll. I baggrunden, Sigurd Barrett, Hanne Willumsen, og i ælling er Gitte Meldgaard, i kylling Brian Patterson og i Bamse Henrik Lykkegaard. (Foto: BENT MIDSTRUP © Scanpix)

Bamsebitter og kykkeliky

Hvis man søger på Bamse på nettet, er det ikke kun programmer som 'Døren går op' og 'Bamses Billedbog', der dukker op.

Der florerer nemlig en masse fraklip fra programmerne på nettet, og der er især en ting, som er populært, og det er når Kylling taber sit hoved.

Men selvom det ser sjovt ud, var det faktisk alvorligt, fortæller Katrine Hauch-Fausbøll.

- Nogle gange stormede det så meget, at Kyllings hoved røg af og rullede hen af engen, mens Brian Patterson sad i dragten uden hoved. Alle styrtede hen for at passe på, at der ikke kom børn ind på settet og så det, for det var det værste, som kunne ske.

Ud over fraklip vrimler det også med videoer, hvor man ser skuespillerne få sig nogle våde varer, mens de har kostumerne på.

Bamse selv er mere til honning end Bamsebitter. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Selvom det var en anden tid end i dag, og man stadig kunne trække en øl i automaten i TV-Byen, var det ikke fordi, der ifølge var en drukatmosfære, forklarer Katrine Hauch-Fausbøll.

Hun mente dog, at de havde brug for et voksenritual, når der skulle optages. Derfor havde hendes mand, og chef i B&U, Mogens Vemmer lavet en "Bamsebitter" på bitterurter og vodka.

- Vi startede alle optagedage med, at alle lige fra teknikere til journalister fik en lille Bamsebitter. Det har vi gjort indtil den sidste udsendelse, vi lavede, siger Katrine Hauch-Fausbøll.

Første gang ritualet skulle prøves af, var det dog lige før, det var gået helt galt.

- Jeg så over på Brian Patterson, der var ved at tage kostume på, og han var ved at tabe kæben. Jeg tænkte, hvad har jeg gjort galt? Der gik det op for mig, at den jo kun hed en bamsebitter, fortæller Katrine Hauch-Fausbøll.

Så måtte hun tænke hurtigt:

- Jeg sagde, at den hed Bamsebitter, men glemt at fortælle, at når man drak den, skulle man stå på et ben og sige, "kykkeliky". Det har vi gjort alle år.

Kommunikerer igennem Bamse

Det var dog ikke alt sammen bare spas og løjer. Bamse og Kylling og alle deres venner har haft stor betydning for mange børn igennem tiden.

Der er dog én historie, som står klarest i Katrine Hauch-Fausbølls erindring.

En dag mødte der en far op ved Bamses hytte i Rungsted, hvor den engang lå. Han havde fået lov til at komme på besøg med sin søn, der sad i kørestol.

Da Katrine Hauch-Fausbøll havde tjekket, at alle karaktererne havde hovederne på, fik de lov til at komme ind.

- Jeg spurgte, hvorfor de gerne ville på besøg. Faren fortalte, at sønnen hverken kommunikerede med ham eller moren. Han havde flere forskellige diagnoser og snakkede aldrig, men han var meget optaget af Bamse, siger hun.

Katrine Hauch-Fausbøll forklarede Bamse, hvad det gik ud på. Da drengen blev kørt over til Bamse, tog drengen hans pote og sagde "hej Bamse".

- Der brød forældrene helt sammen, husker Katrine Hauch-Fausbøll.

Mange år senere, da blev der lavet Bamse og ballet på Det Kongelige Teater, ringede faren og spurgte, om Katrine Hauch-Fausbøll kunne huske ham.

Drengen var kommet af kørestolen, men den eneste måde, forældrene kunne kommunikere med drengen på, var stadig igennem karakterne

Katrine Hauch-Fausbøll skaffede billetter til faren og sønnen.

- De var meget optaget af forestillingen. Det var jo deres måde at kommunikere på. Det var nok den mest rørerende oplevelse, jeg har haft med Bamse, fortæller hun.

Facebook
Twitter