Betydeligt mere gyselig end gysende

Der er ikke meget andet end gyser-tricks og teknik i ’A Cure for Wellness’

(© 20th Century Fox)

Måske begyndte alarmen at bimle i baghovedet da unge Lockhart forsøger at stikke af fra det fine kurslot i de schweiziske alper.

Et stort rådyr kommer drønende ned gennem skoven og lige ud for næsen af Lockharts bil, der ryger af vejen og flyver gennem træerne i noget nær et halvt minut. Og bagefter vakler det smadrede rådyr væk med gummilisten fra bilens vindue viklet omkring kroppen.

Ligner en reklame

Havde det ikke været fint nok med en lille udskridning og et sammenstød med et træ? Hvorfor hele den her opvisning i overdreven lækker kameraføring og et knust rådyrs tydeligvis computerstyrede dødskamp?

Eller måske begyndte alarmklokkerne at dingle uroligt, da Lockhart ankom til det schweiziske kurslot. Solen skinner så voldsomt, som solen aldrig skinner i virkeligheden og overalt i parken foran det hyggelige slot står hvidklædte mennesker og hygger sig med badminton, kroket og andre adspredelser.

Det ligner en reklame. Det ser for godt ud. Det er for lækkert. Kæft, hvor er det lækkert. Det lugter af at nogen er mere optaget af teknik og tricks end af at fortælle end god historie.

Tricks fra gysergenren

Egentlig begyndte alarmen allerede at rumstere uroligt i de allerførste billeder fra gyseren ’A Cure for Wellness’, da kameraet glider mellem de store glasfacader på skyskraberne i New York, og en ungpigestemme nynner en drømmende melodi, der minder ikke så lidt om det klassiske tema fra Roman Polanskis klassiske gyser ’Rosemary’s baby’.

Og lidt senere rykkede alarmklokkerne igen på sig, da Lockharts bil kører afsted ad bjergveje i Schweiz til tonerne af 70’er-synthesizere. Det kan kun være en hyldest til en tilsvarende scene i et andet klassisk gys, Stanley Kubricks ’Ondskabens hotel’.

Er det bare det, ’A Cure for Wellness’ handler om? Tricks og tekniske øvelser indenfor gysergenren, udført med stort overskud, hentet i et hulens enormt budget? Ja, da Lockhart begynder at fare vild i kurslottets vanvittigt mange gange, ringer alarmklokkerne for fuld udblæsning.

Alle scener, alle optrin, refererer på den ene eller anden måde tilbage til gysergenrens store katalog over virkemidler. En stor del af filmens drivkraft er for eksempel det gamle hvem- er-det-egentlig-der-er-tosset-fortælletrick, som allerede Hitchcock legede med i ’Spellbound’ i 1945.

Mere gyseligt end gysende

Til at begynde med ser det faktisk ud som om instruktøren Gore Verbinski, ham med de tre første ’Pirates of the Caribbean’-film, vil fortælle os noget.

Titlen ’en kur mod wellness’ ser jo ud som om Verbinski vil gøre op med tidens absurde fokus på, at vi skal have det supermegafantastisk hele tiden – ellers er der noget helt galt med os. Og i de første 5 minutter af ’A Cure for Wellness’, ser det ud som om, han blæser til angreb på finansverdenens grådighed.

En højtplaceret boss i et investeringsfirma har nemlig set lyset på kurslottet i Schweiz. Den grådige jagt på penge har været en fejltagelse, skriver han til de kyniske kolleger hjemme i USA. Og så skal den unge ambitiøse medarbejder Lockhart afsted til Schweiz og hive tossen hjem.

Men meget hurtigt forsvinder Verbinskis fokus over på gysergenrens tricks og teknik. Absolut intet hænger sammen, hvis man spoler filmen tilbage i hukommelsen, og oplevelsen med ’A Cure for Wellness’ er i det hele taget betydeligt mere gyseligt end gysende.

Facebook
Twitter