Bier om ’En chance til’: Filmen viser vores fordomme om forældreskab

Må man tage loven i egen hånd og kidnappe et barn fra et forældrepar på stoffer? Filmen beskriver, hvor langt man kan være parat til at gå som forældre, fortæller instruktør Susanne Bier.

Susanne Biers ’En chance til’ har premiere torsdag. (Foto: Claus Bech © Claus Bech/Scanpix)

Hvor langt må man gå, hvis et barn er i nød, og de sociale myndigheder ikke gør noget? Og hvor går grænsen for, hvad man må for at få sine egne ønsker opfyldt?

Det er hovedtemaet i Susanne Biers nye film ’En chance til’, som har premiere 15. januar.

Filmen handler om politimanden og familiefaren Andreas, som finder en forsømt baby hos et junkiepar og efterfølgende følger sin egen retfærdighedssans og kidnapper barnet.

Ville lave en ekstrem film

Netop det at lave en film, der bryder grænsen for, hvor langt man må gå, har længe været et ønske for Susanne Bier og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen, fortæller Susanne Bier til DR Kultur.

- Anders Thomas og jeg har igennem flere års film berørt emnet om, hvor langt man er parat til at gå, og det er noget, vi diskuterer enormt meget. Vi havde begge lysten til at lave noget denne gang, der var ekstremt, og hvor en person gør noget, som er fuldstændig uafviselige forkert, siger hun.

Ideen til filmens tema kom fra manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen. Her forestillede han sig en person, der en mørk nat går ind og taget et barn fra et forældrepar, der sover rusen ud efter et fix, og som på ingen måde er i stand til at tage sig af deres barn.

Blev mindet om oplevelse på hospital

- Det, der fik Anders Thomas’ billede til at være så stærkt, var en oplevelse, jeg selv havde, da jeg fødte min datter seks uger for tidligt. Jeg lå på neonatalafdelingen, hvor jeg blev hylet ud af den, da jeg en aften sad og talte med en natsygeplejerske. Pludselig ringede sygeplejerskens telefon. I røret var en mor, der også var indlagt, men som midlertidigt var taget hjem. Hun fortalte, at hun var i byen og ikke kom tilbage til afdelingen, selv om hendes små tvillinger lå der. Sygeplejersken forsøgte at tale hende fra det, men det endte med, at moren bare smak røret på, fortæller Susanne Bier.

- Jeg kunne se, sygeplejersken blev rasende, selv om det er noget, der sker jævnligt på afdelingen, fordi der ligger mange misbrugere der. Der tænkte jeg: ”Hold da kæft, man har virkelig lyst til at tage de børn. Der er så mange forældre, som ikke kan få børn.” Der ligger sådan en indbygget følelse af meningsløshed og uretfærdighed, når man oplever sådan noget.

For Susanne Bier er filmens store tema klart Andreas’ moralske dilemma og de store følelser han har for at være far. Også følelsen af kærlighed over for et barn fik hende til at lave filmen. For er det afgørende, at barnet er ens eget, hvis man skal elske det, eller ægte følelser for et barn også genetisk betinget?

Men også den junkieramte mor Sanne, som får kidnappet sit barn i filmen, håber Susanne Bier vil sætte tankerne i gang hos dem, der ser ’En chance til’.

Fordomme om forældreskab

- Det, film kan, er, at det kan stille nogle spørgsmål, som kan få publikum til tænke over nogle ting. En af de ting, man godt kan diskutere, er, hvilke fordomme vi har om forældreskab. Vi er enormt hurtige til at dømme andre, blot ud fra hvordan de andre taler til deres børn i supermarkedet – men alt er ikke nødvendigvis så sort og hvidt.

- Jeg leger med fordommene, og det er også en lyst fra mig til at sige, at man nødvendigvis ikke altid behøver at martre sig selv med sin egen utilstrækkelighed. Vi er alle sammen mere eller mindre utilstrækkelige, og vi gør alle ting, som vi ikke burde, siger hun.

Susanne Bier karakteriserer selv filmen som en af de mest hårde og intense film, hun indtil videre har lavet. Dog er filmen stadig ”for tæt på”, til at hun kan sige, om det er den bedste film, hun har lavet.

Bier: Amerikanere siger, at filmen er gribende og rørende

Sidste gang den danske filminstruktør lavede et dansk drama, fik hun en Oscar. Men hun tør ikke give et klart svar på, om den er stærk nok til at være med i kapløbet om en Oscar.

- Altså det er der temmelig mange af mine amerikanske bekendte, som har set den, der synes. De synes, filmen er enormt gribende og rørende.

Går du efter at få en Oscar eller en Golden Globe igen?

Nej, jeg går efter intensitet. Jeg går efter nerve. Man går ikke efter en Oscar. Så er man en idiot. Selv om hvor dygtig man er, så er der ingen, der kan spekulere sig til en Oscar. Det vil aldrig blive godt. Man skal tro på historien, og man skal tro på filmen. Så kan det være, det andet følger med, siger Susanne Bier.

Facebook
Twitter