BILLEDER Claus Ryskjærs liv i billeder

Den folkekære skuespiller og revystjerne Claus Ryskjær er død. Se billeder fra hans karriere i galleriet ovenfor.

  • Claus Ryskjær blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1964-1966. Han fik sit gennembrud som hunden 'Nuser' i en musicalversion af "Radiserne" på Ungdommens Teater i 1970. (Foto: UKENDT)
  • Claus Ryskjær fik sin debut i Cirkusrevyen i 1973 og her fortsatte han helt frem til 2005. På billedet fra venstre ses Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard og Jørgen Buckhøj på scenen i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. (Foto: MINI WOLFF)
  • Skuespilleren Lisbet Dahl og Claus Ryskjær var både venner og et fast makkerpar på de skrå brædder i Cirkusrevyen. Billedet er fra teaterforestillingen "Den grønne elevator" fra 2000. (Foto: Jørgen jessen)
  • Skuespillerne Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard havde også et årelangt venskab og samarbejde i Cirkusrevyen. (Foto: Annett Bruhn)
  • - Vi svingende gevaldigt godt sammen, fordi vi grinede ad de samme ting og havde den samme humor – og den der galskab i humoren, siger Ulf Pilgaard. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN)
  • Tidligere skuespilchef på Det Kongelige Teater, Emmet Feigenberg, beskriver Claus Ryskjærs død som et 'vældigt tab'. - Det føles som et sørgeligt tab, og det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med ham, siger han. (Foto: MARIA HEDEGAARD)
  • Claus Ryskjær var med til at åbne det nye Olsen Banden-univers ved Nordisk film i september 2016. På Billedet ses han med skuespilkollega Morten Grunwald. (Foto: LISELOTTE SABROE © Liselotte Sabroe)
  • Claus Ryskjær var med i toppen sammen med Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, siger Torben 'Træsko' Pedersen, direktør for Cirkusrevyen. På billedet ses Lisbet Dahl, Niels Ellegaard, Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær og Mette K Madsen. (Foto: Thomas Nielsen)
1 / 8

En af Danmarks helt store film- og revystjerner, Claus Ryskjær, er gået bort. Han blev 71 år.

Claus Ryskjær er blevet beskrevet som et menneske, der kunne med alle. Han blev af flere kollegaer beskrevet som 'vennernes ven'.

I over 40 år levede han af at underholde det danske publikum, hvor han både optrådte i Cirkus- og Tivolirevyen og lagde stemme til intet mindre end 18 tegnefilm.

Blandt hans mere fremtrædende roller inden for film- og tv kan nævnes hans rolle som 'Bo' i Huset på Christianshavn og hans rolle som 'Georg' i Olsen Banden-filmen 'deruda'.

Hans sidste rolle blev i "Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde" på Aveny Teatret i 2007.

Facebook
Twitter