Blev gravid som 12-årig og kæmpede med voldelige mænd – men ny film om ikonisk sanger undgår det mest groteske

'Respect' viser i sit portræt af Aretha Franklin kontrasten mellem hendes talent og de møgmænd, hun måtte kæmpe med.

Liesl Tommy, der er instruktøren bag filmen 'Respect', er normalt mest kendt som en prisvindende teaterinstruktør. (Foto: Quantrell D. Colbert © 2020 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)
Liesl Tommy, der er instruktøren bag filmen 'Respect', er normalt mest kendt som en prisvindende teaterinstruktør.

Folkene bag 'Respect' må have udviklet én eller anden form for aparte dans, da de skulle finde ud af, hvilket ben de skulle stå på.

De har ikke haft svært ved at vise, at soullegenden Aretha Franklin skulle slås med et par skiderikker, før hun endelig fandt sig selv. Men de må virkelig have danset på stedet for at finde ud af, hvor langt de kunne gå.

Allerede i første scene får de understreget, at Franklins far, baptistpræsten Clarence L. Franklin, behandlede sin Aretha, som han havde lyst, da han hiver hende ud af sengen, så hun kan synge for hans aftenselskab. Så dygtig en sanger var Aretha allerede som 11-årig.

Sådan fortsætter farmand.

Da han nogle år senere præsenterer Aretha for den legendariske pladeselskabschef John Hammond, beder han hende rejse sig og dreje rundt, så man kan se hendes former. Det er som at se et stykke kvæg blive vist frem.

Det bliver værre endnu et par år senere, omkring 1965, da Arethas karriere står stille.

Hun vælger at droppe faren som manager og i stedet få hjælp af sin nye ægtemand, Ted White – hvorefter farmand Franklin trækker en pistol op ad lommen og erklærer Aretha uønsket i sit hus.

Det er så langt, instruktøren Liesl Tommy og hendes to forfattere, Tracey Scott Wilson og Callie Khouri, tør gå.

I 2007 vandt den amerikanske skuespiller Forest Whitaker, der spiller rollen som Aretha Franklins far, en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Derudover er han også kendt for sine roller i 'Black Panther' og 'Arrival'. (Foto: Quantrell D. Colbert © 2020 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)

Berøringsangst for Aretha Franklins groteske ungdomsår

De undlader at nævne, at pastor Franklin var en berygtet kvindejæger med smag for små piger.

Siden David Ritz' biografi 'Respect: The Life of Aretha Franklin' har det været offentlig viden, at Franklin gjorde en 12-årig pige fra hans menighed gravid. Og flere vidner, blandt andet soulsangeren Ray Charles, har berettet om store sexorgier i Franklins menighed.

Det ville have været lige vildt nok i det pæne filmportræt 'Respect'.

I stedet nøjes Liesl Tommy med at lade en bifigur sige, at han aldrig har mødt nogen, der var så sexgale som de kristne – en temmelig aparte udtalelse, der kommer ud af ingenting.

Den opvækst er formentlig årsagen til, at Aretha Franklin blev gravid og fik sit første barn som 12-årig. Ja, som 12-årig. Og hun fik et barn mere, da hun var 14.

Der er blevet spekuleret i, at hendes egen far havde misbrugt sin datter. Først i sit testamente afslørede Aretha, at det var en vis Edward Jordan, der havde voldtaget hende begge gange.

I 'Respect' lader Liesl Tommy en mand gå ind på hendes værelse og låse døren. Og så klipper filmen væk og nævner ikke mere om det – bortset fra at den store teenager Aretha pludselig har to børn og nogle "dæmoner", som hun konstant slås med, uanset hvor formidabelt karrieren glider.

Det er så berøringsangst en tilgang til Arethas groteske ungdomsår, at det er mere forvirrende end forklarende. Og det hjælper ikke, at flere af figurerne i filmen dukker op uden præsentation.

Vi får for eksempel ikke at vide, hvad Arethas anden mand hedder. Vi aner heller ikke, hvorfor hendes far ikke kan udstå synet af hendes første mand, Ted White.

Det er fortællesjusk på den helt store skala.

Sangen 'Respect' er oprindeligt lavet af Otis Redding. Men en dag lyttede Aretha Franklin til den i radioen, hvorefter hun blev inspireret til at omarrangere nummeret og indspille det selv. Hendes version endte med at blive et kæmpehit. (Foto: Quantrell D. Colbert © 2020 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)

Den eneste grund til, at alle forvirringerne ikke vælter 'Respect' helt omkuld, er kontrasten mellem de dominerende møgmænd og det uomtvistelige talent, Aretha Franklin havde.

De scener, hvor Aretha gør sig fri fra White, der slog og udnyttede hende, og skaber ikoniske numre som '(You Make Me Feel Like) A Natural Woman' og 'Respect', er klart filmens bedste.

Der bliver fiflet med det hele, som om numrene nærmest opstår ved et fingerknips – og ikke ved månedsvis af hårdt slid – men sådan er film jo.

I de scener opstår der en smuk symbiose mellem Franklins brutale erfaringer i livet og hendes stemme, der kunne tage på de mest utrolige flyvske fraseringer, men mirakuløst vendte tilbage for at lindre smerter og hele hjerter.

Jennifer Hudson og Forest Whitaker gør det, de skal i de to hovedroller som Franklin og hendes far. Og ikke så meget mere.

Det er heller ikke svært at forestille sig et langt skarpere og især modigere filmportræt af Franklin.

Men da 'Respect' endelig finder sine ben at stå på, bliver det klart, hvor ubegribeligt meget Aretha Franklin måtte slås med for endelig at blive én af soulmusikkens største stemmer.

(Foto: SF Studios)
Facebook
Twitter