Bliv ikke skræmt: Syret serie slår benene væk under dig

DR's serieekspert blev slemt overrasket ved synet af Netflix' syrede seriesatsning 'Maniac'. Men på den gode måde.

Emma Stone og Jonah Hill er genforenet i Netflix' nye kæmpesatsning, som behandler psykiske lidelser og menneskets jagt på at høre til med et kærkomment glimt i øjet. (© Netflix)

I denne uge blev Netflix’ stort anlagte seriesatsning, 'Maniac', endelig tilgængelig på streamingtjenesten, og personligt har jeg været klar til at trykke play i månedsvis.

Ikke kun fordi serien er instrueret af geniale Cary Joji Fukunaga, som blandt andet gav os første sæson af 'True Detective', og som netop er blevet udpeget til at instruere den kommende James Bond-film.

Og ikke kun fordi 'Maniac', ud fra de tidligere teasere i bedste 'Black Mirror'-stil, lod til at tage pulsen på vores samfund. Nærmere bestemt set fra et psykiatrisk system, hvor medicinering og symptombehandling i stigende grad er den hurtige løsning i et samfund præget af depressive arbejdszombier.

Faktisk glædede jeg mig mest til 'Maniac', fordi jeg elsker seriens hovedrolleindehavere Jonah Hill og Emma Stone, hvis fælles kemi allerede blev hamret fast med syvtommersøm i kultklassikeren 'Superbad' fra 2007.

Dog blev jeg slemt overrasket, da jeg satte mig til rette i sofaen og satte 'Maniac' på.

Det er nemlig langt fra den lettilgængelige publikumspleaser, som man ud fra ovenstående kriterier kunne lade sig narre til at tro.

Derimod er det en serie, der, ligesom psykiatrisk behandling, kræver tålmodighed, og at man overlader kontrollen til instruktør Cary Fukunaga, og lader hjernen syre ud på en heftig omgang seriehallucinationer.

Men lad dig ikke skræmme! Du skylder dig selv at blive hængende, ikke mindst fordi 'Maniac' er helt sin egen og bryder med de gængse rammer for, hvad vi forventer os af science-fiction-genren.

Owen, der lider af skizofreni, og deprimerede Annie vælger at tilmelde sig et mystisk psykiatrisk eksperiment, der bl.a. består af stærkt hallucinerende medicin (Foto: Michele K. Short © Netflix)

En anderledes historie

Jonah Hill spiller rigmandssønnen Owen, der igennem flere år har lidt af skizofreni med hallucinationer til følge.

Han er trist, fåmælt og føler på alle tænkelige måder, at han er familiens uværdige sorte får, der, modsat sin kvalmende selvsikre bror, er følsom og uinteresseret i familiens omfangsrige forretningsforetagender.

Sideløbende følger vi Annie, spillet af Emma Stone, der i en svær depressiv tilstand kæmper for at forene sig med virkelighedens realiteter.

Hun overværede år forinden sin søsters brutale dødsfald og lukker som følge deraf ikke nogen ind i sit liv.

Begge vælger de at tilmelde sig et mystisk psykiatrisk eksperiment, der består af stærkt hallucinerende medicin og en maskine ved navn Gertie, der healer forsøgspersonerne, mens de befinder sig i en dybt medicineret tilstand.

'Maniac' udspiller sig i et parallelunivers, hvor teknologien ligner analog 80’er-mekanik fra komikerduoen 'Tim & Eric's sketchshow, samtidig med at udviklingen inden for psykiatrien paradoksalt nok er langt foran vores tid.

Folk vælger at leve i metalæsker, porno foregår i virtual reality, og ensomme sjæle spiller skak mod koala-robotter i parken.

Det er akkurat lige så syret, som det lyder, men det skaber en stemning af uforudsigelighed, der perfekt indfører os i hovedkarakterernes sindstilstand.

I 'Maniac'-universet kan ensomme sjæle spiller skak mod koala-robotter i parken. (Foto: Michele K. Short © Netflix)

Humoren fylder meget

Science-fiction er sjældent en genre, hvor humoren fylder særligt meget.

Kig bare på andre aktuelle science fiction-serier som 'The Handmaid’s Tale' og 'Westworld', der komplet humorforladt tackler apokalyptiske fremtidsscenarier uden antydningen af komik til at hjælpe seeren igennem mørket.

I 'Maniac' fylder humoren overraskende meget, og som vi i nyere tid har set det i f.eks. serieperlen 'Black Mirror', så kan et komisk og samfundssatirisk blik på mennesket ofte ramme mest plet.

'Maniac' er fyldt til randen med skuespillere, som både mestrer det sjove og det dramatiske. Både Justin Theroux, der overbevisende gennemfører en ynkelig sex-akt med en påspændt sexrobot, til Emma Stone og Jonah Hill med deres naturlige evne til at vække både følelser og grin.

Der er unægtelig god kemi mellem skuespillerne Jonah Hill og Emma Stone, som vi for første gang så spille sammen i kultkomedien 'Superbad' fra 2007. (Foto: Michele K. Short © Netflix)

Enhver skuespillers våde drøm

Det har været lidt af en rejse for Hill og Stone, der som unge, håbefulde stjerneskud spillede sig ind i alles hjerter som henholdvis den pik-tegnende Seth og den hyperintelligente Jules i komediefilmen 'Superbad'.

Det var tydeligt, at der var en unægtelig kemi imellem det ellers så umage par, og personligt har jeg glædet mig til at se de to genforenet på skærmen lige siden.

Kemien imellem dem er der stadig i 'Maniac', der fra starten slår fast, at serien dybest set handler om menneskets jagt på at høre til og nødvendigheden af de relationer, vi har til andre mennesker, for at kunne overleve i verden.

I 'Maniac' skifter instruktøren Fukunaga ubesværet mellem genrer, fra blodigt gangster-epos, til rap Get Shorty-komedie og royalt periodedrama. (Foto: Michele K. Short © Netflix)

Kommende Bond-instruktør kører rent blær

'Maniac' er en rejse igennem sindets dybeste afkroge, og Fukunaga arbejder ud fra en ’show it, don’t tell it’-stil, hvor hele drømme udspiller sig på skærmen på mere eller mindre syret vis.

Det minder om en blanding af 'Inception's udforskning af vores drømmestadier blandet med David Lynchs eksperimenterende selvudviklingsfiktion. Det er et nærmest umuligt projekt at løfte, som kræver en mere end kompetent instruktør i førersædet.

Instruktør Cary Joji Fukunaga slog benene væk under alle med sin fantastiske, stemningsfulde instruktørstil på 'True Detective', hvor han fik en ellers ret ordinær fortælling om to betjente og en mordsag til at fremstå som stor kunst.

I 'Maniac' skifter Fukunaga ubesværet mellem genrer, fra blodigt gangster-epos til rap Get Shorty-komedie og royalt periodedrama.

Blandingen af genrer kunne ende katastrofalt, men Fukunagas evne til at binde det hele sammen og minutiøst ramme de korrekte nuancer i stemningen er uovertruffen.

'Maniac' er ikke bare en miniserie, det er en filmisk genre-potpourri, som vi aldrig har set det i serieformat før.

Dog skal man for at nyde 'Maniac' lade sig overrumple af det uventede og glemme alle de science fiction-konventioner, som rumsterer i baghovedet.

Alle afsnit af 'Maniac' kan ses på Netflix.

Facebook
Twitter