Bogen er en bestseller. Men der er noget galt med George Clooneys nye film...

Ingen tvivl om Clooneys skuespiltalent, men som instruktør kniber det mere.

Ben Affleck giver Tye Sheridan gode råd om tilværelsen som menneske i 'The Tender Bar'. Photo: CLAIRE FOLGER © AMAZON CONTENT SERVICES LLC

Der er noget galt med George Clooneys nye film, 'The Tender bar'. Selvom der egentlig ikke er noget i vejen med den.

Eller. Den er helt okay. Den fungerer bare ikke.

Eller. Den er ikke godt lavet. Men alt er professionelt og dygtigt sat sammen.

Måske ligger paradokset i den bog, Clooney har filmatiseret, forfatter J. R. Moehringers erindringsroman 'The Tender Bar'.

Amerikanske Moehringer har en fornem karriere som journalist og forfatter. I 2000 vandt han den feterede Pulitzerpris for sine artikler, og 'The Tender Bar' gjorde så stort indtryk på tennislegenden Andre Agassi, at han bad Moehringer være medskribent på Agassis højt roste selvbiografi, 'Open'.

Siden har Moehringer fået tjansen som pennefører på britiske prins Harrys erindringer.

Men en roman kan ikke nødvendigvis bare oversættes til film.

Ben Affleck overdriver og overgør alt i rollen som hyggeonklen Charlie (Foto: Claire Folger/ © 2021 Amazon Content Services LLC © © Amazon Content Services LLC)

Det, der foregår mellem linjerne, når man kommunikerer med ord, er ikke nødvendigvis det samme som dét, der gemmer sig mellem hvert billede i en film. Moehringer kan sagtens have en særlig levende tone, en varme eller en charme eller en evne til at vække læsernes indlevelse i bogen 'The Tender Bar'.

Uanset at begivenhederne er de samme, ord for ord, er den særlige charme, det liv, den fornemmelse af intimitet, ikke hoppet med over i Clooneys film.

En alkoholbegejstret onkel

George Clooney, der sørme er blevet 60 år, har selv forklaret, at han i sin spæde ungdom havde samme oplevelse som Moehringer. Takket være en alkoholbegejstret onkel hang han ud på en bar og nød livet blandt snakkende og livfulde personligheder.

Det særlige ved Moehringers erindringer er netop, at hans forbilleder og faderfigurer var en flok sprutbællende levemænd, der hang ud på onkel Charlies bar, 'The Dickens' i New Jersey. Ham, der skulle have været en faderfigur for Moehringer, hans far, var ikke til stede. Han plejede sin alkoholisme og sit job som populær radiovært i New York.

83-årige Christopher Lloyd er lidt af en oplevelse som hovedpersonen J.R.'s småskøre morfar (Foto: Claire Folger/ © 2021 Amazon Content Services LLC © © Amazon Content Services LLC)

Kun sporadisk dukkede han op i lille J.R.'s liv – kun for at skride lige så pludseligt igen.

Samtidig kæmper J.R. for sit selvværd, for den karriere som forfatter og journalist, han drømmer om, for pigen, han er forelsket i, og for at få den uddannelse på Yale University, som hans mor drømmer om.

Det levede liv får litterære kvaliteter

Det er en god historie. Det er lige præcis den slags dannelseshistorier, man skriver erindringsbøger om, når man har en evne til at give levet liv litterære kvaliteter.

Daniel Ranieri er en herlig lille krøltop som pre-teenage J.R. Tye Sheridan, der selv var barnestjerne i 'Mud' og 'The Tree of Life', er ved at spille sig ind i en position som en af fremtidens store stjerner som voksen J.R., mens Lily Rabe fungerer fortrinligt som fortvivlet og forvirret mor.

Og Christopher Lloyd er som altid fantastisk som J.R.'s excentriske morfar.

Til gengæld har stjernen Ben Affleck sværere ved at få Onkel Charlie, ham der står bag baren og serverer livskloge oneliners til J.R., til at virke. Affleck overanstrenger sig og overgør alt og er så optaget af at gøre Charlie til en klassisk filmfigur, at mennesket inde bagved, den hjertevarme onkel, har svært ved at komme til.

Det er ikke Affleck, der pifter luften ud af 'The Tender Bar', men i hænderne på en anden type skuespiller – måske Clooney selv? – kunne Charlie være blevet den uforglemmelige figur, der bærer filmen afsted. Det liv på baren, som ifølge Moehringer formede ham som menneske, træder under alle omstændigheder svært ikke tydeligt frem.

Endnu en okay - men ikke rigtig god - film

I stedet ender 'The Tender Bar' som endnu en Clooney-film, der sådan set er okay, men ikke rigtig god. George Clooneys debutfilm,'’Confessions of a Dangerous Mind' var ellers et energibundt af en legesyg film i 2001.

Og mens kollegerne lod sig kue under det krav om fuldblodet amerikansk patriotisme, der fulgte efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001, krævede Clooney ytringsfrihed og åbenhed med sin 'Good Night, and Good Luck' fra 2005. Den film blev et rent åndehul i en tid præget af angst.

Siden har Clooney både skruet ned for sit ellers store skuespiltalent og instrueret ikke rigtig skarpt tænkte og ej heller helt vellykkede film som 'Kamæleonen', 'Monumenternes mænd', 'Suburbicon' og senest 'The Midnight Sky'.

'The Tender Bar' er desværre endnu en film på den liste.

FacebookTwitter