Camilla var med i kontroversielt reality-program: 'Det har givet mig en karriere'

I aften uddeles der priser i en lang række kategorier til Reality Awards.

32-årige Camilla Framnes startede sin karriere som deltager i 'De Unge Mødre' i 2005. 15 år senere kan hun skrive forfatter, foredragsholder, møbeldesigner og medejer af en webshop på sit cv. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Året er 2005. De københavnske S-tog bliver røgfrie, Venstre og Anders Fogh Rasmussen genvinder regeringsmagten, og H.C. Andersens 200-års fødselsdag bliver fejret med talrige arrangementer landet over.

Men 2005 er også året, hvor den hedengangne tv-kanal TV Danmark sender 'De Unge Mødre' for allerførste gang. Et program, som i den grad deler danskerne, men som også gør de unge mødre til kendte ansigter i hele Danmark.

En af dem er Camilla Framnes fra Aalborg, som i 2005 lige er fyldt 18 år og er gravid med sit første barn.

Gennem mere end ti sæsoner følger man hendes op- og nedture helt tæt på. Som da hun føder sine tre børn, hendes ægteskab går i stykker, og da hun fik taget sig en uddannelse.

Men ikke mindst følger man hendes succesrige kamp mod overvægten.

Reality åbnede døren til ny karriere

Siden Camilla Framnes stoppede i 'De Unge Mødre' i 2016, har hun formået at gøre sit vægttab til sin levevej.

Og her har hendes deltagelse i reality-programmet været altafgørende for, at hun i dag har succes som forfatter, foredragsholder, blogger og iværksætter.

Og i aften er hun vært for Reality Awards, der bliver afholdt for syvende gang.

- Jeg har - uden at tænke ret meget over det - brugt 'De Unge Mødre' til at skabe mig en anden karriere, men det var egenligt ikke, fordi jeg havde en plan med det, siger 32-årige Camilla Framnes og fortsætter:

- Dengang var det helt og holdent, fordi jeg hyggede mig med at lade folk følge mit liv i 'De Unge Mødre' og sidenhen på Instagram. Jeg føler mig mega heldig over, at jeg valgte den vej og "blottede" mig - og at det så rent faktisk er interessant at følge for nogle mennesker.

'De Unge Mødre'-seerne har kunnet følge Camilla Framnes forvandling helt tæt på. Siden sin livsstilsændring i 2009 har hun tabt hele 76 kilo. Vægttabet har hun efterfølgende skrevet bøger om, og hun holder også foredrag om emnet i hele Danmark. (Foto: (privatfoto))

At mange finder hendes liv og kampen mod vægten interessant, kan der ikke herske megen tvivl om. Camilla Framnes har 83.000 følgere på Instagram, og det gør hende interessant for virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Hendes store følgerbase har blandt andet gjort det muligt for hende at udgive to bøger, holde foredrag om sit vægttab, designe møbler og være medejer af en webshop, der sælger tøj.

Reality-tv er blevet mere stuerent

Camilla Framnes har altså godt gang i sin nye karriere, som hun er overbevist om skyldes hendes deltagelse i 'De Unge Mødre'.

Hun mener, at opfattelsen af realitystjerner har ændret sig markant med tiden.

- Vi er blevet meget mere accepteret med tiden, og jeg føler ikke, at man ser ned på realitydeltagere længere. Og kigger man på, hvordan Reality Awards bare vokser og vokser, så viser det jo, at folk kan lide, hvad de ser, mener Camilla Framnes.

Det er Kit Nielsen enig i. For syv år siden stablede hun det første Reality Awards på benene med et yderst beskeden budget på 1.500 kroner.

I Reality Awards' spæde start i 2013, ville næsten ingen danske medier dække prisuddelingen ifølge arrangøren, Kit Nielsen. Syv år senere har stort set alle danske medier meldt deres ankomst. (Foto: Celina Dahl © Scanpix)

Det gjorde hun for at give en fuckfinger til den etablerede tv-branche, som hun følte var alt for snobbet overfor genren.

- Dengang Reality Awards startede var reality nærmest et fyord, og mange af tv-kanalerne nægtede, at de lavede reality - de lavede dokumentar. De havde simpelthen ikke lyst til at bruge ordet reality, fortæller Kit Nielsen.

- Men i dag vil tv-kanalerne hellere end gerne associeres med stemplet reality. Og de står ved det.

Kit Nielsen tror, at reality-genren i dag opfattes som langt mere stueren, fordi 'fine' kanaler som TV2 og DR begyndte at lave deres take på reality med programmer som 'Landmand søger kærlighed' og 'Gift ved første blik'.

- Det er en mildere form for reality - det er ikke stive mennesker, som knalder på Paradise Hotel - og det tror jeg har været med til at ændre opfattelsen af hele genren, siger hun.

Ekspert: Reality bevæger sig i to retninger

Keld Reinicke, der har været med til at starte flere tv-kanaler og har fulgt med i tv-branchen i flere år, er enig i, at både reality-tv og dets deltagere er blevet mere accepteret. I hvert fald i nogle tilfælde.

- Det, der er sket med reality, er, at det har bevæget sig to veje. Noget er blevet mere kulørt, mens andet har fundet vej ind på de finere public service-kanaler, som 'Øen' på DR1, hvor deltagerne ikke knalder allerede i første afsnit. Man ser det i hvert fald ikke i programmet. Samtidig er den anden gren af reality blevet endnu mere kulørt.

- Genren er blevet mere differentieret end før, så i nogle tilfælde er den blevet mere accepteret, siger han.

Han mener, at reality-tv i fremtiden vil blive endnu mere forskelligartet, og at de sociale medier vil få en større rolle i programmerne. Men hvad det betyder for selve genren er for tidligt at spå om.

Her er de nominerede

Årets bedste konkurrencedrevne program:

  • 'Robinson Ekspeditionen'

  • 'Divaer i junglen'

  • 'Til middag hos'

  • 'Hjem til gården'

  • 'Nøglen til succes'

Årets bedste karakterdrevne program:

  • 'Ex on the beach sæson 2'

  • 'Ex on the beach sæson 3'

  • 'Gift ved første blik'

  • 'Øen'

  • 'Diamentfamilien'

  • 'Mit hemmelige match'

Årets bedste kvindelige deltager:

  • Tessie - 'Ex on the Beach'

  • Maria – 'Robinson'

  • Ophelia – 'Diamentfamilien'

  • Anne – 'Paradise Hotel'

  • Linse – 'Familien fra Bryggen'

Årets bedste mandlige deltager:

  • Teitur – 'Paradise Hotel'

  • Jaffer – 'Robinson'

  • Mark – 'Ex on the beach'

Årets bedste scoring:

  • Elisabeth & Kristian – 'Ex on the beach'

  • Bente & Jack - 'Landmand søger kærlighed'

  • Anne, Sarah & Jonass – 'Paradise Hotel'

  • Frederik & Ex on the Beach - 'Ex on the Beach'

  • Klara & Bro – 'Paradise Hotel'

Årets bedste par:

  • Teitur & Jonass – 'Paradise Hotel'

  • Kenneth & Jaffer – 'Robinson Ekspeditionen'

  • Stephanie & Jeff – 'Årgang 0'

  • Sarah Tiedt & Türker Alici

  • Marianne & Mark – 'Mit hemmelige match'

Årets bedste caster:

  • 'Ex on the beach sæson 2'

  • 'Divaer i junglen'

  • 'Robinson Ekspeditionen'

  • 'Øen'

  • 'Beauty Bosserne'

Årets bedste vært:

  • Tine Hagemeister – 'Nøglen til succes'

  • Jakob Kjeldberg - 'Robinson Ekspeditionen'

  • Lene Beier - 'Landmand søger kærlighed'

  • Rikke Gøransson - 'Paradise Hotel'

  • Christian Bøving - 'Øen'

Årets bedste sociale mediebruger:

  • Camilla Frederikke – 'Beauty Bosserne'

  • Mathilde Gøhler

  • Lea Hvidt Kessler

  • Sladderkongen

  • HKH Kronprinsesse Mary & HKH Kronprins Frederik

Årets bedste overkrop:

  • Jonass – 'Paradise Hotel'

  • Jonas Korsgaard – 'For Lækker til love'

  • Rasmus Nielsen – 'For lækker til love'

  • Boris Laursen – 'Divaer i junglen'

  • Lars – 'Robinson Ekspeditionen'

Årets bedste bryster:

  • Olivia Salo - 'Olivia og sexmyterne'

  • Mariyah – 'Partystarters'

  • Katrine – 'Ex on the beach sæson 3'

  • Sarah Tiedt – 'Paradise Hotel'

  • Louise Camilla - 'Robinson Ekspeditionen'

Årets bedste øjeblik:

  • 'Gift ved første blik': Luna & Anders i Italien

  • 'Beauty Bosserne': Tea party på Perchs, Sæson 1

  • 'Landmand søger kærlighed': Jack & Bente i badekar

  • 'Gift ved første blik': Christina & Michael skal springe i faldskærm

  • 'Forsidefruer': Talkshowet

Årets bedste bitch fight:

  • Mark vs. Frederik – 'Livet efter Ex'

  • Reality deltagere vs. Jodel

  • Amalie vs. Jannie – 'Forsidefruer'

  • Anne ('Paradise Hotel') vs. Tessie ('Ex on the beach')

  • Mai vs. resten af Beauty Bosserne

Årets bedste bemærkning:

  • Sigmund - 'Til middag hos': "Mundorgasme all the way!"

  • Nikita Klæstrup - 'Divaer i junglen': "Jeg har lavet masser af velgørenhed, har I set mine ekskærester?"

  • René - 'Ex on the Beach': "Jeg græder ikke over piger, piger græder over mig." (Sagt med tårer i øjne)

  • Mai Manniche - 'Beauty Bosserne': "Der er altid nogen, der synes, jeg er en dum ged."

  • Tine Hagemeister - 'Nøglen til succes': "Marbella Lifestyle: Glitter, pailletter, store biler. Alt er storslået, ingen jantelov og jo mere man viser, jo bedre er det."

Årets bedste newcomer:

  • Teitur – 'Paradise Hotel'

  • Tessie – 'Ex on the Beach'

  • Oscar Bjerrehus

  • Anne – 'Paradise Hotel'

  • Jack – 'Landmand søger kærlighed'

  • Michael – 'Gift ved første blik'

  • Philip – 'Divaer i Junglen'

  • Kenneth - 'Robinson Ekspeditionen'

Årets bedste netprogram:

  • 'Ødegården'

  • 'For lækker til Love'

  • 'Kollektivet'

  • 'Den unge landmand'

  • 'Spindokterne'

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter